Weekend-tid

Drømmevask. Billede herfra.

Jeg har haft en mægtigt skæg dag, der på sin vis var ret hårdt arbejde og på sin vis alligevel føltes lidt som den ultimative fridag. Har nemlig haft besøg af et filmhold, der filmede mig stå op, være nede på min morgenbadetur i havnen, at jeg gjorde mig klar, lavede morgenmad (og spiste den) og alle mulige andre små ting. Så det føltes lidt som den perfekte morgen strukket ud over en hel dag. Nå ja og med en hel del fremmede mennesker med på sidelinjen. Hvad det alt sammen skulle gøre godt for, glæder jeg mig til at vise jer om et par måneder.

Nu er jeg en kende træt (omend glad!) ovenpå både dagen i dag og ikke mindst modeugen. Social overload, hedder det vist. I aften skal vi til housewarming, så nu skal jeg lige lade lidt op i eget selskab og så skal weekenden ellers primært bruges på at slappe af, inden jeg tager til Stockholm søndag eftermiddag, har nemlig et job deroppe på mandag.

Jeg ønsker jer alletiders dejlige weekend ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder, vigtigheder og finurligheder fra www at slappe af med i weekenden:

Alt du skal vide om at eksfoliere med syre.

Kunne du tænke dig at bruge din telefon som prævention?

Har du prøvet denne personlighedstest? Jeg blev The Campaigner. Hvad bliver I mon?

En sød lille film om kærlighed.

Bruger du dine penge på ting eller oplevelser? Ifølge denne artikel bør du vælge sidstnævnte.

Menstruation på økomåden? Jeg bliver altså mere og mere lun på at prøve koppen…

Om at uddellegere opgaver. Kender du 70 procents reglen?

En surfkonkurrence for hunde.

Glimmer behøver ikke at være dårligt for vores planet.

Har du nogensinde undret dig over hvorfor babyers hoveder dufter så godt?

Forklaringen på ni mærkelige mad-emojis.

Hvordan vælger du din frisure?

Så I Game of Thrones i mandag? Jeg havde det akkurat sådan her (SPOILER).

 

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Prøv menstruationskoppen! Har kun prøvet den af 2 omgange, men jeg går aldrig tilbage til bind og tamponer. Det er så nemt😊

  2. Dejligt indlæg. Og tak for at dele den søde film!

    Jeg kan varmt anbefale menstruationskoppen; den har simpelthen gjort mine menstruationer mere behagelige, meget billigere og mere bæredygtige. Jeg har brugt en af mærket Mooncup i 11 år nu. For et år siden købte jeg en ny, da man anbefaler at skifte den hvert 10. år. Jeg har skrevet om det her: http://baermonster.dk/dagens-tip-menstruationskop/

    Og ang. prævention: De sidste små to måneder har jeg brugt denne: https://www.greengoddess.dk/butik/cool-stuff/lady-comp-basic-hormonfri-sikker-praevention-basis-model/
    Den er dyr, men wauw, hvor synes jeg det er skægt at følge med i min cyklus og egentlig også blive bekræftet i, at jeg kan mærke, hvad der sker. Og samtidig det, at jeg ikke behøver at bruge beskyttelse mere end 7-10 dage om måneden (den skal lige lære min krop helt at kende).

  3. Menstruationskoppen har jeg været meget glad for.

    Præventionsapp’en er en super idé og jeg tror særligt den er populær blandt par, der måske står mellem at droppe p-pillen/anden prævention og at gå all-in på baby-making. I mit tilfælde har det taget næsten 6 mdr. at få en nogenlunde regelmæssig cyclus efter 10 år på p-piller og det har betydet op mod 20 dage om måneden, hvor vi alligevel skulle bruge prævention i form af kondomer. Mildt sagt en smule frustrerende, men ting tar’ tid, jo.. :)

  4. Har kun en ting at sige: PRØV KOPPEN!!! Jeg købte den for en måned siden, har brugt den af én omgang, og jeg ELSKER den allerede. Kan kun sige gode ting om den. Det bedst ved den (efter prisen, de penge man sparer i det lange løb og miljø-rigtigheden), at man seriøst ikke kan mærke, at man har den i. Ikke engang hvis man klemmer….

  5. Jeg blev også The Campaigner i personlighedstesten, det er ret sjovt at prøve. Dog ikke så overraskende :-p

    Og så vil jeg altså også lige slå et slag for koppen, købte den i sidste måned og den er simpelthen genial!

  6. Ja, man tror det er for godt til at være sandt, men den virker virkelig! Jeg kan også kun anbefale koppen. Jeg går aldrig tilbage, ikke mindst fordi man også får mere frihed med den. Selv når jeg bløder kraftigst kan jeg gå i fire timer uden at skifte. Det er bare fantastisk i forhold til at skulle skifte bind/tampon hver time! Man skal lige øve sig lidt med den også i forhold til at få den ud igen, men når det er gjort er den efter min mening guld værd! Genial opfindelse!! Jeg har kun prøvet den i tre måneder, men jeg ville ønske jeg havde prøvet den allerede da den kom frem.

  7. Har haft kop flere år nu og det er bare at prøve det af. Jeg går i hvert fald aldrig tilbage, man glemmer næsten man har menstruation med den :)

  8. Enig med de andre – prøv koppen! Det kræver lidt øvelse, synes jeg, men når først man har fundet ud af det, så er det virkelig nemt og behageligt! Man kan slet ikke mærke, man har den i, og så er det bare menustration med virkelig god samvittighed! :)
    Derudover elsker jeg de her indlæg. Rigtig gode til en fredag på sofaen.

  9. Jeg siger også “go” til koppen! Kræver lidt snilde at placere den rigtigt de første gange, men SÅ rart kun at skulle bøvle med det morgen og aften, når man typisk er hjemme, og ellers ikke skulle bekymre sig i løbet af dagen :)

  10. Prøv koppen! Har brugt den i mange mange år. Helt perfekt til lange flyveture, vandring, camping og træning… og selvfølgelig også bare til en helt almindelig hverdag.

  11. Enig med de andre ja-sigere mht koppen.. Ift app’en Clue bliver det da lidt spændende om det bliver dén eller fx Natural Cycles som Blondinbella er medinvestor i – de var ret oppe og køre over at være blevet myndigheds-anerkendt som præventionsmiddel i Sverige, men at være store i USA er nok et lidt større forspring 😉

  12. Clue er jeg meget begejstret for og har brugt i et par år, med succes.

    Koppen er til gengæld noget Fanden har skabt…. Har aldrig fået det til at virke, blødt igennem 1000 gange og fået tilsvarende mange hysteriske anfald

    1. Det lyder som om den ikke har foldet sig ud. Prøv at sætte den op og drej en omgang. Du kan mærke med fingrene om den er foldet ud eller sidder klemt sammen. Og sorry for at jeg blandede mig ;)

      Emily – jeg melder mig i koret og anbefaler den varmt. Har brugt den i 4-5 år nu og vil aldrig bruge andet igen :)

  13. Dejligt indlæg! Jeg har ikke erfaring med menstruationskoppen, har ikke turde prøve den :P

    Jeg fik “The defender” i personlighedstesten, hvilket jeg ikke helt ved hvad jeg skal lægge i. Men svarene/de andre resultater kom ikke bag på mig :-)

  14. Jeg kunne virkelig godt lide artiklen om oplevelser vs ting. Jeg synes den er spot on!! Og jeg vil endda tilføje, at man kan også bruge sine penge til at købe sig mere tid. Enten at få praktiske ting gjort for én eller (endnu bedre IMO) købe sig til personlig frihed, fx nedsat tid, selvbetalt orlov mv. Der er SÅ mange mennesker, der søger lykken i ting, jeg bliver altid så ked af det, for det er virkelig ikke dét, der er svaret på den søgen… Men ja, god artikel.

    Og PRØV DEN KOP! Du vil elske det, jeg lover det :-)

  15. Oh la la! I er mange ‘koppedamer’! Sejt altså! Så må jeg vist også bare i gang :) Kram til jer og tak for både anbefalinger og at skubbe lidt på

  16. Elsker de her indlæg! :)
    Og i øvrigt: Koppen er den bedste opfindelse siden… nej, nogensinde! Jeg går ALDRIG tilbage til andet (og jeg er ikke specielt helse-hysterisk. Jeg er mest bare til nemme løsninger, når det lader sig gøre).

  17. Jeg blev også “Campaigner” (men jeg tror nu, jeg er mere “Mediator”, jeg lader bedst op i mit eget selskab).
    I profilbeskrivelsen nævner de, at en “campaigner” ofte kan miste interessen for en idé og have svært ved at føre den i mål, fordi noget andet er mere spændende. Kan du også have det sådan? Har du nogle gode tip til planlægning, motivation, arbejdsvaner generelt?

    Tak for et godt indlæg (og mht koppen: Enig – go for it!).