Slik + Kaffe = ♡

Kaffe er godt. Det kan der vist ikke herske nogen tvivl om, at jeg synes. Men når kaffen så smager af slik, så er det altså dobbelt så godt. Mmmm… julekaffe.

Nespresso har netop lanceret deres årlige limited edition varianter, der denne vinter er inspireret af barndommens slik og smager af appelsinskal dyppet i chokolade, kokos & vanilje og krydderier & lakridskonfekt.

Jeg er helt forgabt i de to sidstnævnte. Sød, krydret lakrids. Haps. Og så den med kokos, der minder mig om hyggelige eftermiddage og Rafaello’er (har været i 5 supermarkeder for at finde dem. Uden held. Gad vide om man ikke kan få dem længere?) hos min mormor.

Kan ikke helt beslutte mig for hvilken, jeg bedst kan lide. Men både kokosvarianten og den med lakrids er et hit til eftermiddagskaffen. Sammen med noget sødt eller solo som de er. For ja, de er nærmest kaffe og slik i ét. Min eftermiddagstreat her op til jul.

(H)Julet lakrids-latte
1 kapsel Nespresso Variations Confetto Liquorice
1 tsk ahornsirup
2 dl mælk
Lakridshjul til pynt
Rålakridspulver og kanel til pynt

  • Bryg kaffen. Jeg foretrækker at brygge den som en espresso.
  • Varm og skum mælken.
  • Hæld ahornsirup i kaffen efter smag og top med den varme mælk + skum.
  • Pynt med et lakridshjul og drys med rålakridspulver og kanel
  • Nyd. Og gerne med en lakridssmåkage til.

Småkagerne på billederne er mine knasende sprøde lakridssmåkager med tranebær. Opskriften finder du her. De er ret gode sammen med lakrids-latten, skulle jeg hilse at sige.

Og psssst… den med lakrids er også mægtig god til en Espresso Martini ;)

Måske det var en sød idé til adventsgave til en kaffeelsker? Et rør eller tre med kaffe med naturlige aromaer af yndlingsslikket.

Rør og kaffekapsler er udsmykket festligt at designduoen Craig & Karl, der tidligere har lavet designsamarbejder med bl.a. Apple, Kiehl’s, Nike og LVMH.

(Visited 2.758 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Ja den med lakrids er rigtig god, den med kokos har jeg forresten også købt og så glemt den igen. Den må jeg prøve i morgen eftermiddag.

    1. Den er super lækker. Måske egentlig min favorit. Hmm… kan ikke beslutte mig. Håber du også synes den er god :)

  2. Jeg er nysgerrig for at høre hvordan den med appelsin smager (Er den god? Dårlig? Eller bare ligegyldig?), for den lyder LÆKKER og julet!

    Jeg måtte i øvrigt lige google Rafello og få genopfrisket hvordan det nu lige er, de ser ud, og faldt over dem her, hvor du kan bestille online: https://osuma.dk/butik/produkt/20426?catId=1001

    Aprospos jul, så kunne det være hyggeligt med dit take på hvad der skal til for at julen føles “rigtig” for dig – og hvilke traditioner, du har taget med videre fra din barndom og hvilke nye, du har skabt selv. Jeg synes altid at det er så fint at høre om forskellige måder at fejre jul på – og på hvor ens det dybest set alligevel er for mange af os ;)

    1. For at være helt ærlig, så kan jeg ikke helt smage appelsinen. I alle tilfælde ikke så tydeligt som jeg kan det med kokos- og lakridsvarianten. Så desværre lidt ligegyldig. Sæt pengene på en af de andre ;)

      Ih hvor er du sød, tak for link!

      Det var da en alletiders idé til et indlæg, det er noteret :)

      Kram E

  3. Hej Emily
    Lige helt udenfor kategori: For noget tid siden viste du din nye kalender. Jeg kan ikke huske, om det var på instagram eller på bloggen, men jeg kan ikke finde det nogen steder, så måske det i virkeligheden har været på insta-story? I hvert fald vil jeg rigtig gerne finde kalenderen. Kan du huske, hvilket mærke den er fra, eller har du måske et link til den? :)
    Knus fra Anne.

    1. Hov, jeg var for langsom, men dejligt at du selv fandt den. Den er så fin <3 Kram E

  4. Uhmm, de lyder lækre de kaffevarianter :-)
    Emily, er lige nysgerrig på dit “Instax mini 8” polaroid kamera, som jeg kan skimte på billederne! – Er det godt? Er du glad for det?
    Overvejer nemlig at købe det :-)
    På forhånd tak for svar :-)
    Mvh. Trine

    1. Jeg er rigtig glad for det som et ‘for sjov’ kamera og fordi jeg godt kan lide at have rigtige billeder også, i stedet for kun at have på telefon/computer. Når det er sagt, så tager det ikke specielt gode billeder ;) Kram E