Vi flytter til Aarhus…

… i februar.

Okay, beklager cliff-hanger-overskrift. Kunne ikke dy mig ;)

Men som jeg også tidligere har pippet lidt om, så skal Drømmemanden kommentere OL på DR og den slags foregår pr. februar ikke længere i DR-Byen på Amager, men i det nye sportsstudie i Aarhus. Så vi rykker til Smilets By i februar. Eller det meste af måneden i alle tilfælde. For mig kommer det nemlig til at være lidt on/off, da jeg også har sager der skal passes i København, men for Nikolajs vedkommende er det næsten hele måneden.

Så jeg har brug for jeres hjælp. I var jo uovertrufne til at tippe om de bedste steder, da Cathrine og jeg var på venindetur i Aarhus sidste år og jeg glæder mig sådan til et gensyn med netop de steder. Og til at have lidt bedre tid til at nyde og udforske dem.

Men jeg vil også gerne vide hvor der er godt at sidde og arbejde, hvor vi skal på onsdagsdate og hvor man kan stå på skøjter? Og hvilken der er Aarhus bedste biograf og hvor jeg kan spise god (og sund) morgenmad? Det kunne også være et rart sted at få massage eller en ansigtsbehandling. Og alt andet godt man kan have brug for at vide, når man skal på ‘arbejdsferie’.

På forhånd tusinde tak ♥

(Visited 9.491 times, 17 visits today)

Skriv en kommentar

89 Kommentarer

  1. Bliver skønt med en måned i Aarhus!
    Den bedste bio er helt klar Øst for Paradis.
    En meget hyggelig biograf, der viser de lidt mere skæve film og ofte har forskellige events – kan varmt anbefales :-).
    http://www.paradisbio.dk/

  2. SKØN (Eller måske hedder den naturskøn, nu bliver jeg lige i tvivl) er et lækkert sted at få en ansigtsbehandling. Og så er der cafe fika i Jægergårdsgade til en sund frokost 😊

  3. Comwell har åbnet for at man kan sidde og arbejde ved dem 😊 Har overnattet der for nogle år siden, men ikke selve afprøvet deres arbejdsmiljø, men det skulle efter sigende fungere godt med kaffe, aviser og et inspirerende omgivelser 👌

  4. Jeg skal altid have en krabbe-sandwich fra Annettes sandwich og en tur på Sharks (burger, milkshake og pool) når jeg er i Århus. ☺️ Sharks kunne måske være et bud på en onsdagsdate. ☺️

  5. Okay flytte og flytte.. det er måske lige at smøre en anelse tykt på? jeg synes cafe Fika er et virkeligt lækker sted, så anbefaling herfra :)

    1. Det var nu også mest gas, jvf hvad jeg selv skriver allerførst ;) Men jeg glæder mig og tak for anbefalingen <3 Kram

  6. Min absolut yndlings biograf er Øst for Paradis. Så fin og hyggelig! Ostemaden fra La Cabra, kan også kun abefaldes – deres brød er SÅ godt, og det samme gælder deres kaffe!

  7. Lyncfaféen og Dokk1 er gode steder til at sidde og arbejde.
    Metropol på Trøjborg er også en hyggelig biograf :)

    Og så kan man stå på skøjter i Christiansbjerghallen og lige nu på den udendørs bane ved Musikhuset (mere hyggeligt, men den lukker, når vejret bliver varmere.)

  8. Eiiij hvor hyggeligt med et bette ophold her i Aarhus :o)

    Hermed mine anbefalinger:

    Dejlige steder at arbejde er LYNfarbrikken (http://www.lynfabrikken.dk/about-the-coffeebar) eller på hovedbibliteket på Dokk1 (https://dokk1.dk/)

    Hyggelige cafeer/spisesteder:
    – Café Ganefryd
    – Langhoff og Juul
    – Kähler Villa Dining
    – Spisesalon (Kähler’s café)
    – Juliette
    – Forlæns&Baglæns
    – Café Glad
    – Skovmøllen (i Marselisskoven uden for Aarhus)
    – Mejeriet (i Vilhelmsborgskoven uden for Aarhus)
    – Fru Møllers Mølleri (ca. 20 km. syd for Aarhus)

    I kan få en del flere input her: https://smagaarhus.dk/

    Dejlige steder at besøge:
    – Dyrhaven i Marselisborg skoven (gratis)
    – Væksthusene i Botanisk have (gratis)
    – Moesgaard Museum
    – Den Gamle By

    Håber ovenstående kan bruges.

    Ha’ en skøn dag.

    Kh
    Jette

  9. Så vidt jeg ved kan man sidde og arbejde nede på Dokk1. Hvis du endnu ikke har været på Moesgaard Museum kan det varmt anbefales. Det er en flot udstilling og omgivelserne er også skønne til en gåtur på taget, i skoven eller nede ved stranden. Moesgaard har endda åbent til kl. 21 om onsdagen, så der er mulighed for en date ;) Hvis du har mod på at tage lidt syd for Aarhus kan jeg varmt anbefale wellness på Hotel Vejlefjord!

  10. Øst for Paradis er en virkelig dejlig biograf, som flere skriver, men jeg synes også, Metropol på Trøjborg er virkelig fin. I det hele taget skal I huske at tage forbi Trøjborg, når I er der. Der er et dejligt lille lokalmiljø med fine butikker, og så er det jo super tæt på skoven og vandet.

    Lynfabrikken er et favoritsted at arbejde blandt bloggere og andre smarte typer, har jeg indtryk af – og så er der jo også Dokk1, hvor du skal sætte dig i en af stolene i det store rum oven for rampen med udsigt til Aarhus Ø og Molslinjen.

  11. Som studerende har jeg selv tit siddet på DOKK1 og læst, der er altid ro, da der er mange andre der også sidder og arbejder og så kan man sidde med udsigt ud over århusbugten:)

  12. Åh, dejlige lille Århus! Frederiksbjerg har mange gode steder. Til sund morgenmad skal du helt sikkert prøve Café Fika på Jægergårdsgade og Café GLAD på Frederiks Allé (i øvrigt lækre til alle andre måltider også!). Generelt er Jægergårdsgade bare en sikker vinder – I kunne prøve onsdagsdate på Juliette eller Klassisk 65. Det er heller ikke ret langt fra den udendørs skøjtebane som ligger på Frederiks Allé lige ved musikhuset :-)
    Rigtig god fornøjelse, håber I vil nyde byen!

  13. Ej, hvor lyder det hyggeligt :) Her er mine top-10 bedste Aarhus-tips:

    1. Morgenmad på La Cabra – Aarhus’ bedste kaffe, brød, yougurt, croissant og tilmed avocadomad. Og så hyggeligt!
    2. People watching og lækkerhed på Café Drudenfuss. De laver også gode moules frites <3
    3. Dagens ret på Vesterlauget i Vestergade. Prøv også deres G&Ts, én af byens bedste til billige penge.
    4. Øller på Le Coq. Legendarisk sted. Tag gerne et spil klodsmajor i baren.
    5. Mexicansk take-away fra Vaca i Mejlgade.
    6. Computertid på Lynfabrikken eller DOKK1 (som inkluderer fantastisk udsigt!)
    7. Gåtur i Riisskoven og langs vandet til/fra byen.
    8. ARoS, selvfølgelig. De har længe åbent om onsdagen og Cool, Calm & Collected udstilles lige nu – den er must-see!
    9. Snup en koncert på Radar ved Godsbanen. Fedt lille spillested.
    10. Se en film i Øst For Paradis biografen i Paradisgade.

  14. Hvor spændende :-) Restaurant Skovmøllen ved Moesgaard er virkelig hyggelig, efter en gåtur ved vandet og igennem skoven. Om det er kaffe/kage date eller deres stjerneskud er det mega hyggeligt. Hvis man har hund med, er der også borde udenfor.

  15. Greenilicious i Magasin laver hhv den bedste avo mad og en fantastisk wrap med oksekød! Også har de en god cortado – vigtigt! :)

  16. Lynfabrikken er et rigtig fint sted at sidde og arbejde – inspirerende iværksætter-miljø og fin cafe. God morgenmad (og kaffe) får man på La Cabra og The Lazy Wombat. Naturskøn og Helle Thorup Spa er de bedste steder til ansigts- og kropsbehandlinger (hos Helle Thorup har de dampbad og sauna som man gratis kan benytte hvis man får en kropsbehandling). På en onsdagsdate ville jeg spise på Memphis Roadhouse og se en film i Øst for Paradis bagefter og på en fredagsdate ville jeg drikke fantastiske cocktails på den “hemmelige” bar Gedulgt.

    1. Jeg vil også anbefale The Lazy Wombat, det lægger i Ceres byen, der stadig er under opbygning, men det er altså en perle med den lækreste morgenmad. Derudover skulle deres aftensmenu også være helt fantastisk og man skal ikke lade sig snyde af cafe-stemningen, for maden er så meget mere end bare det! Kan anbefale at tjekke deres Instagram ud.

      Derudover er Trøjborg også et besøg værd og som en anden i kommentarfeltet nævner, så synes jeg også der er noget helt særligt ved den hyggelige Metropol biograf i Tordenskjoldsgade :-)

  17. Hvor er I heldige :)

    Her får du mine bedste tips til steder i Aarhus:

    Workspace:
    – Comwell – de har fået nyt sted med gratis kaffe, wifi og det hele.
    – Lyn Fabrikken
    – Café Folkeven

    Morgenmad
    – La Cabra – byens bedste kaffe
    – The Lazy Wombat – nyt australsk-inspireret sted. Prøv deres avo-madder og ricottapandekager :D

    Frokost
    – Café Glad – gode salater og skønne ølandsboller
    – Café Fika – gode salater og wraps

    Aften
    – L’Estragon, hvis det skal være lidt ekstra lækkert ;)
    – Pho C&P – når det skal være billigt og lækkert
    – Møf – god stemning og virkelig god mad
    – Vin Caféen i Borggade er den absolut hyggeligste vinbar

    Håber, det kan bruges :)

  18. Bernth og Co. til morgenmad og frokost.
    Søndagsbrunch eller aftensmad på Klassisk 65.
    Kage fra Moccacity, Mor Anna og Schweizerbageriet.
    Burger fra Shacks.
    Ellers tjek Sidsel og Lasses blog ud. De har en udførlig guide til Århus. :)

  19. Det lyder sørme dejligt – hvis du er på udkig efter sund og lækker frokost kan jeg anbefale Cafe Glad – min gamle arbejdsplads… Og jeg kan også anbefale Mikuna, som laver super gode veganske burgere :-)

  20. Øst for Paradis! Lynfabrikken og Dokk1 og så er jeg fan af Dome of Vision der står på havnen. Sigfreds kaffebar ved banegården, Mikuna og ganefryd helsekost. Og bazaar vest.

  21. Måske et besøg på det helt særlige og fine Museum Overtaci på det gamle psykiatriske hospital i Risskov – virkelig en perle, som desværre flytter for good senere på året.

    Skal man ikke også vinterbade på den Permanente, er det ikke ret Aarhus-agtigt??

  22. Man får rigtig gode behandlinger hos naturskøn.
    Den gamle by er også et godt besøg værd. Der kan man gå på konditori i 1974-udstillingen og få kaffe og kage i hyggelig retrostil og i Simonsens have kan man spise godt.
    Der er en god forretning i Badstuegade 10 med lækre tøjmærker.
    Hvis der er tale om hotel kan Guldsmeden varmt anbefales.

  23. Jeg skriver speciale i øjeblikket, og jeg elsker at sidde i LYNfabrikkens åbne kontor/café-space. Kaffen er go, omgivelserne kreative og man kan træffe frisk luft på tagterassen med fin udsigt over Aarhus 🌱☕️

  24. Natirskøn til behandlinger. Fika, cafe glad, ganefryd og greenilicous til sund morgenmad. Bedste biograf er cinemax (de har de bedste popcorn). Bedste cafe at arbejde på er: Klubhæfters kaffebar, Kjærs kaffebar, Dokk1(Godt nok ikke kun en cafe), lynfabrikken og Bill’s coffee :-) VELKOMMEN TIL VERDENS HYGGELIGSTE BY (for en stund)<3 <3

  25. Er ikke fra Aarhu, men har nogle gange med mit arbejde spist på FF (måske Restaurant FF?), det har været ret lækkert.

  26. Ej, hvor er det spændende for jer!
    Så skal I helt sikkert prøve VACA (mexi-mad) – tbh har jeg ikke prøvet det efter de har udvidet, men dengang havde de lækre tacos og hjemmelavede limonader.

  27. Lækkert!
    Jeg bor selv i Kbh og er så glad for, at du blogger så meget om “min” by.
    Men synes virkelig også det er fedt, når I bloggere kommer ud i det danske land.
    Også fordi det er lidt lettere, at følge i jeres fodsspor med cafeer, kultur, shopping osv. i Århus, Odense, eller Klitmøller, end hvis man skal hele vejen til Thailand eller lignende ;)

    Var vild med din beretning fra Klitmøller og Aarhus og glæder mig til at høre mere om Smilets by ;)

  28. Dejligt! Jeg elsker Århus – og kunne skrive mange sider om hvad du skulle bruge tiden på. Men du får et par stykker: lynfabrikken i Vestergade eller Plantecafeen ved Godbanen er dejlig rolige steder at arbejde og nyde en kop kaffe, Øst for Paradis skal du se små søde film i, hør en koncert på radar eller atlas, tag i Dyrehaven og fodrer dyrene med gulerødder og æbler, gå tur i dronningens have med en god podcast i ørerne, spis en god middag på Latin, komfur eller Sjette Frederiks kro, shop vintage i Soulshine. Velkommen! :)

  29. Ej hvor skønt med en månede her i Aarhus! Jeg bor selv i Aarhus og næsten indfødt her… haha, jeg knuselsker bare aarhus og dens små hyggekroge 😌
    Løv’s bog og vin cafe er rigtig hyggelig og ligger op til at man kan sidde der og arbejde og ellers er dokk1 også et rigtigt godt bud. Der sidder jeg tit selv og læser. I finder helt klart nogle gode steder til jeres onsdagsdate enten ved Åen eller i Jærgårdsgade🍷
    Hos Aarhus central foodmarket ligger gröd som laver super lækker morgenmad og ellers morgen buffeten hos Kählers spisesalon 🥐
    Lige i tiden er der skøjtebane foran Musikhuset og som er rigtig hyggeligt med lidt boder omkring, musik og god stemning.
    Aarhuses bedste biograf er helt klart øst for paradis på trøjborg. Den er helt sikkert også noget for jer.
    Hvis du skal have en ansigtsbehandling skal du helt klart søge til naturskøn et sted af ren vældværd!
    Og sidst men ikke mindst vil jeg bare lige tippe dig om to af de bedste frokoststeder i Aarhus: cafe fika og ffood.
    Håber du kommer til at nyde at være her i Aarhus 🌸

  30. Kære Emily

    Hvor hyggeligt. Er selv sjællænder, men har også boet i Aarhus i tre år og flytter til Svendborg om lidt. Hele Danmark skal udforskes :D

    Bedste biograf: Øst for Paradis i Paradisgade. Så hyggeligt at komme lidt før og få en kop kaffe eller et gals vin i caféen.
    Prøv hindbærsnitterne på caféen Moccacity i Gammel Munkegade. De er verdens bedste!
    Du kan arbejde på LYNfabrikken i Vestergade.
    Pica Pica på Vester Allé er perfekt til en dejlig tapas – og vindate.
    CANblau på Klostertorvet laver skøn mad.
    Great Coffee er stedet at få en særligt god kop kaffe. De er kaffenørder og de ved virkelig, hvad de laver. Ligger på Klostergade i en baggård.

    Det var bare lige nogle få favoritter fra Aarhus.
    Nyd det!

    Bedste hilsner
    Cecilie

  31. Forkæl dig selv med den lækreste og mest professionelle ansigtsbehandling hos Hudplejeinstituttet, Guldsmedgade 1, 8000 Aarhus C – tjek hudplejeinstituttet.dk

  32. Arbejd på LYNfabrikken og gå lidt ned ad gaden og spis/drik på Vesterlauget. Elsker deres bræt til frokost og deres lyserøde hindbær-øl :-)

  33. Åh, jeg er selv flyttet til Århus fra Vestjylland, og har nu boet her i halvandet år. Jeg elsker det, det er simpelthen så HYGGELIGT her, hvis du spørger mig!
    Mht biffen vil jeg sige øst for paradis, eller nordisk biograf på Trøjborg. Småt og autentisk begge steder!

    Selv arbejder jeg på verdens hyggeligste vin og tapasbar ved århus Ø, VinDanmark hedder det. Det er lidt fra gågaden, lige ned til en lystbådhavn, men det er uden tvivl et besøg værd. Det er MEGET afslappet, om torsdagen er der ofte jazz, der er flere stearrinlys end det er stole og borde, amen det er bare indbegrebet af “hygge” hvis du spørger mig (og det siger jeg ikke kun fordi jeg arbejder der, det har jeg altid synes!) Vi har “stamgæster” fra København, som konsekvent spiser hos os når de er i Jylland! Lad mig endelig høre en “anmeldelse” hvis i kommer forbi! <3

  34. Hej Emily
    Jeg har lige et par anbefalinger til dig, som jeg håber du vil prøve.

    Et godt sted at arbejde er LYN fabrikken, som er et kreativ arbejdsmiljø og har en kaffebar.
    I det mere søde hjørne vil jeg anbefale Moccacity, som har nogle kanon gode hindbærsnitter. Dem sørger jeg altid for spise, når jeg er på besøg hjemme i Aarhus. Mit ynglings bageri er Nummer 24, som har nogle fantastisk øllands boller, hvor man kan vælge i mellem forskellige oste som topping.

    Jeg vil klar anbefalde Miro Vin til en Date night derhjemme. De har kanon god service, hvor de sælger den bedste vin, chokolader, charcuterie til at tage med hjem.

    Jeg håber, at i får en fremragende tid i Aarhus.

  35. Byens absolut hyggeligste café er efter min mening Plantecafeen, den ligger bag Godsbanen. Og når I er der, så tag et kig rundt på Institut for X, en hyggelig miniby af finurlige containerhuse og yurt-telte, der kommer til at ligge i hjertet af Aarhus’ kommende bydel, Aarhus K. ❤️

  36. Hvis du ønsker ansigtsbehandlinger der er resultat orienteret og med velvær, så skal du til Hinnerup hos Isabelle Philipp (lidt udenfor Aarhus). Lise er rigtig dygtig og skøn at få behandling ved. Hun underviser også kosmetiker/kosmetologer i mærket Nimue, som er mærket hun bruger på klinikken.

    http://www.isabellephilipp.dk

  37. Har hørt en del godt om den ny “schweizercroissant” hos Schweizerbageriet (med mandel og rom). Ellers smørrebrød hos F-Høj eller en sandwich hos Bernth og Co. Resten er vist mere eller mindre nævnt :-)

  38. Arbejde – lynfabrikken og Kjærs Kaffebar. (Og dokk1 så du kan se på Nikolaj 😉)
    Øst For Paradis biografen er hyggelig, men nordisk film biograf på Skt Knuds torv har den bedste(!) slikafdeling.
    Skøjter sker foran Musikhuset eller i skøjtehallen(vi har kun en)
    Ditteblog har en god guide til morgenmad, men kan selv anbefale Cafe Glad!, Globen Flakket og ffood ☺️

  39. Åh håber at støde på dig i Århus i februar! :-)
    I februar har de nok lukket udendørsskøjtebanen foran Musikhuset, men der er en skøjtehal i Århus Nord! Man kan få et ti-turs klippekort som også gælder de offentlige offentlige svømmehalle (bonus!).
    Den hyggeligste biograf er uden tvivl øst for paradis, som også viser indiefilm. Der er så god stemning!
    Og så kan jeg anbefale Løves bog og vinbar – tror det er lige noget for dig, hvis man må være så fræk at gøre sig antagelser om den slags uden at have mødt dig :-)

  40. Generelt set er jeg enig med alle de andre kommentarer omkring things to do/see/eat i Aarhus, men jeg vil lige tilføje Ingerslev Torvemarked (på Ingerslev Boulevard) som har åbent hver onsdag og lørdag fra kl. 7. Virkelig hyggelig stemning og perfekt sted at købe blomster, friske råvarer og specialiteter. Mens man er der kan man snuppe en kop kaffe hos Go’ kaffe, som også sælger virkelig lækre croissanter fra det franske bageri Briancon :)

  41. Mit go-to arbejdssted er lynfabrikken – skønt sted med god kaffe, tagterrasse og udsigt iver byen

  42. Hej Emily
    Velkommen til det jyske😁
    Du spørger til Aarhus, men vil lige slå et lille slag for Randers Regnskov. Et helt specielt sted også ligger det næsten lige ved siden af Randers Banegård. I Randers har vi også Memphis Mansion😀
    Kram

  43. Hvis I har budget og tid til det på jeres onsdagsdates syntes jeg i skulle tage lidt rundt på omegnens gourmetkroer. Norsminde og Malling er gode bud og har nogle gange “deals” også.
    Der er også masser af skøn natur til hundeluftning omkring Aarhus. Og som andre skriver er Moesgård er must. Har selv læst derude og givet specialeforsvae fra det runde bibliotek i Herregården (dog ikke åbent for offentligheden så vidt jeg ved). Det nye museum er smukt og cafeen vidst også fin.

  44. Hey – du skal da sidde og arbejde på Dokk1 – biblioteket! Der hvor alle århusianerne holder til 😉

  45. Du kan spise lækker og sund morgenmad( og frokost😉) på Fika i jægergaardsgade
    Og på Glad i Frederiks allé

    Til ansigt behandling og massage vil jeg anbefalde naturskøn i guldsmed gade, der er så lækkert!!

    Kjærs kaffebar, langhoff og Juul og the lazy wobat og lynfabrikken er gode steder at arbejde

    Til onsdags date vil jeg anbefalde
    Klassisk 65 i jægergaardsgade
    Khälers spisesalen i Bruuns gade
    Central food marked
    Philkjær
    Tjek evt bare jægergaardsgade gade ud

    I skal helt sikkert tage på ingerselv marked onsdag og lørdage( der flest boder lørdag) formiddage
    Mosgaard museum
    Den gamle by
    Væksthusene

    Tjek evt Lasse og Sidsel blog ud de har lavet en masse Aarhus guide

  46. Jeg kan se, at der endnu ikke er nogen, som har anbefalet Café Gaya, der ligger i Vestergade (lidt svær at spotte, da den ligger inde i en baggård). Det er en virkelig hyggelig (og utroligt nok ikke særlig velkendt) café med masser af farver og lidt marokkansk-inspireret indretning. Du kan få virkelig lækre juices/smoothies og en god, sund frokost! Det bedste er, at alt er økologisk, vegetarisk og uden sukker :-) Hvis du leder efter et sted, hvor du kan jobbe, vil jeg slå et slag for Løves bog- og vincafé på Nørregade. Der er en god vibe, og så er det bare super hyggeligt at sidde mellem alle bogreolerne og arbejde. God fornøjelse i Aarhus! :-)

  47. Plantecafeen er så skøn! Hvis solen skinner, men der er koldt er drivhuset ude foran cafeen simpelthen det hyggeligste <3

  48. Hej Emily, her med lidt anbefalinger, som jeg håber du kan finde inspiration hos til en forhåbentlig dejlig februar måned i dejlige Aarhus.

    Ansigtsbehandlinger og/eller massage bør foregå hos den økologiske Naturskøn.
    De særligt gode og rare caféer er Juliette, Klassisk 65 Bistro&Vinbar, Løves Bog og Vincafé, Drudenfuss, Café Englen, Landmad, La Cabra, Casablanca og ej at forglemme Sjette Frederiks Kro som lægger op til en god gåtur igennem Riis Skov for at nå dertil samt Varnapalæet og Restaurant Skovmøllen – begge i retning af Moesgård; fuld af skøn natur og tæt på havet.
    Skal I i biografen er det klart Øst for Paradis der er et besøg værd med deres økologiske saftflasker på glas i stedet for et klassisk papcolabæger og den intime og ukommercielle stemning med skæve film, der fylder.
    Særligt synes jeg desuden, at Lynfabrikken, Great Coffee, Salling Rooftop, Dokk1 og Løves Bog og Vincafé er skønne steder at læse/arbejde/skrive.

  49. Langhoff & Juul er ret god, det er et godt sted til frokost. Derudover kan jeg som teologistuderende anbefale Domkirken. Hvis i har lyst til en gåtur, så tag forbi Trøjborg, det er hyggeligt og deres biograf er super fin! Tag desuden til Den Permanente, der kan i få er koldt dyp i havet.

  50. Var på miniferie i Århus for nogle år siden i forbindelse med Northside og kan huske, at vi hyggede os gevaldigt med Jenka (klodsmajor uden farver) og rørende billige gin og tonic og øl på Le Coq. Det er sikkert også hyggeligt som date!

  51. .. Altså Trøjborg, som ligger lige uden for Aarhus C, er jo en dejlig lille “by i en by”, hvor der er hyggelige små butikker og caféer. Og her er også en meget hyggelig lille biograf, som varmt kan anbefales! Trøjborg ligger lige ved siden af skov og vand, hvor det er oplagt at gå en tur – særligt på en solskinsdag! Der er bare noget helt specielt ved Trøjborg, så det er helt sikkert et besøg værd, når man er i Aarhus :-)

  52. Det er utroligt at ingen i kommentarfeltet har skrevet at i skal et smut på apoteket, som laver lækre vilde cocktails og lækker mad. Jeg har ikke selv været der, men har kun hørt gode ting om stedet 👌 har fåe en cocktail derfra og det har været en af de bedste.
    Derudover er der en ret ny tapas og bobler-restaurant som hedder Strechers og den skulle være lækker og hyggelig.
    Af andre ting end mad så bør i tage i øst for paradis og se en film – Det er virkelig en hyggelig biograf. Og så er der i en af Århus udkandtsbyer, Højbjerg, åbnet et forlystelsespark fyldt med trampoliner (rushdanmark.dk) da kunne være helt perfekt som et sted til en date 🤗
    Et ekstra tip: langenæs bageriet laver de bedst studenterbrød

  53. Hvor hyggeligt med en måned i Aarhus! Det er jo sådan en skøn by :-) nu har du vist allerede fået rigeligt med anbefalinger, men jeg vil dog lige som onsdagsdate anbefale cocktails på St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade og evt. et par trøfler fra Schweizerbageriet (som efter sigende skulle være byens bedste!). Og hvis du kommer i træningshumør vil jeg anbefale dig at tage til min bodypumptime i Fitnessdk Frisko søndage kl. 11.05 ;-) jeg håber, det bliver en spændende måned for dig/jer ❤️

  54. I burde bestemt besøge Cafe Folkeven i Thvorvaldsensgade når i er i Århus, det er den hyggeligste lille cafe hvor de har har de lækreste smukke salater (og hjemmelavede oreos og trøfler!) Landmad er også klart et besøg værd :-)

  55. Inspireret af jeres skøjtedates har min kæreste og jeg faktisk været på skøjtedate i Aarhus Skøjtehal. Aarhus har også en åben skøjtebane foran Musikhuset, men der er isen så dårlig, at jeg ikke vil sætte mine skøjter derpå. Der kommer derimod ny is på i løbet af den offentlige åbningstid i Skøjtehallen og selvom vi var der en lørdag eftermiddag, var der ikke alt for crowdet – så det kan helt klar anbefales.

    Som andre også skriver, har Comwell et åbent arbejdsmiljø med et dejligt, roligt miljø og ikke mindst gratis kaffe, te og vand.

    Hvis i har lyst til at være kulturelle på jeres onsdagsdates kan Kunsthal Aarhus anbefales. Der er gratis adgang, god kaffe og så mener jeg faktisk, at de har sent åbent om onsdagen.

    Håber i får en skøn måned i Aarhus <3

  56. Hvis I godt kan lide fisk, er det helt klart værd at besøge Mefisto, det er simpelthen den lækreste restaurant i Latinerkvarteret. Derudover kan jeg også se, at der ikke er nogen der har nævnt Landmad, det er den hyggeligste lille café, hvor du kan få en lækker sund frokost. Den ligger lidt gemt væk i en baggård :-)

  57. Der er GastroWeek i uge 7 hvor I kan få lækre menuer på mange af de gode restauranter i og omkring Aarhus til 250kr for 3 retter. Jeg ved Malling Kro også kombinerer med en overnatning. Og de laver altså dejlig mad ☺️ Du kan google Gastro Week og se udvalget af restauranter på deres hjemmeside. Jeg har selv inviteret min mand på onsdagsvalentinsdate ❤️

  58. Uh, kan se at der allerede er mange gode tips til Smilets By, som også er min hjemby.

    Her er mine bud, nogle af dem, går vist igen nedenfor.

    Morgenmad:

    – La Cabra (lækker indretning, skøn morgenplatte og blød cappochino)

    – Lazy Wombat (byens bedste crossainter og verdens sødeste ejer fra Sydney, James)

    – Bernth & Co (fantastisk med og fantastisk personale)

    – Kvindemuseet (Kvindemuseet har en café, man kan besøge uden at besøge museet, alt er øko, og så er der den hyggeligste bedstemorstemning med sort/hvid fotografier, gamle elegante møbler osv.)

    – GLAD (skøn øko morgenmad på Frederiksallé – de har også lækre salater og andre frokostmuligheder)

    Fika (også skøn øko mad på Frederiksbjerg – gode jucies og sandwiches)

    Plantecaféen på Godsbanen (har du ikke besøgt Godsbanen endnu, then do it – lidt Christian agtig vibe, der er bl.a. Plantecaféen, som er super hyggelige og et lidt anderledes bud på en fed café i Aarhus)

    Nummer 24 (bedste bager i byen – ligger lige ved siden af La Cabra i Graven)

    Street Coffee (min fortrukne to-go kaffebar – de har tre lokationer, den i Jægergårdsgade er den hyggeligste)

    Gåture:

    – Strandvejen/Mindeparken (smukkeste havudsigt – du kan gå lige nede ved vandet, og så har man endda Aarhus skyline i baggrunden)

    – Marselisborgslot (dronningens sommerresidens der ligger bag Mindeparken, parken er åben, når de kongelige ikke bruger det)

    – Risskov (hyggelige skovområde over omkring Risskov og tæt på Aarhus Ø)

    – Dyreskoven (dyreskoven er også super hyggelige, især på lidt lundere dage, hvor rensdyrene er ude)

    Skønhed:

    Naturskøn (kan anbefale alle de dygtige kvinder til en omgang skøn ansigtsbehandling – Lisa, Simone og Lineah er min foretrukne men de er alle vildt dygtige og søde)

    Birthe Gleerup i Jægergårdsgade (byens hippe økofrisør – alle deres ansatte er dygtige og søde – synes salonen i Jægergårdsgade er den mest hyggelige, da det også er den mindste – de har også salon i Badestuegade)

    Wax by Masja (lækker neglesalon til rimelige priser – dygtige og søde kvinder)

    Helsebutikker:

    Renkost i Jægergårsgade (stort udvalg af alt helse – skønneste medarbejdere der har stor viden om alle deres produkter)

    Ganefryd i Graven (lækkert udvalg af økobageværk og diverse helseprodukter)

    Underholdning:

    Øst for Paradis (de har lige udvidet og lavet om, og det er bare blevet SÅ godt – de sender alle de små niche film, og så kan man også købe god kaffe og et køligt glas vin)

    Vink Weekendguide Aarhus (Vink er et lokalt kulturmagasin online, hvor de hver uge laver en udførlig weekendguide til, hvad der sker i Aarhus tor-søn)

    Cocktails på Her Bartels ved åen (lækre cocktails til gode priser)

    Apoteket (fantastiske cocktails i Jægergårdsgade)

    Museums:

    Aarhus Rådhus (jeg har siddet i byrådet de sidste 4 år, så vil du have personlig rundvisning, så sig endelig til Emily, kender flere der forsat sidder der denne periode)

    Aros (klassiker)

    Moesgard Museum (vild arkitektur i smuk natur – alle spændende udstillinger)

    Den Gamle By (også klassiker)

    Væksthusene i Botaniskhave (tror faktisk det her vil være noget for dig, Væksthusene er vist gratis, og de har en lækker økocafé – Sidsel og Lasse har tidligere skrevet om det på deres blog)

    Nyd Smilets By – her er fantastisk!

  59. Kan anbefale at sidde og arbejde på Emmerys i Guldsmedegade, Lynfabrikken eller Plantecaféen på Godsbanen 💫

    God fornøjelse i Aarhus – glæder mif til at følge med i dit besøg!

  60. Hej Emily,

    Juhuu, hvor er I heldige :-) nu har jeg ikke læst alle 70(!) kommentarer igennem, så med fare for gengangere kommer her mine anbefalinger (jeg er født og opvokset i Århus og bor her fortsat):

    Gode steder at arbejde:
    – Lynfabrikken (mange har vist nævnt det, men det er et ideelt working space)
    – Dokk1 (så skøn udsigt over havnen og alt det nye, der sker dernede + udsigt til din mand ;-))
    – Plantecaféen nede ved Godsbanearealerne (så hyggeligt med planter over det hele og god kaffe – og hvis de har banana bread, når du er der, så køb også gerne det! Hvis du er i det område, så snup en tur rundt på Institut for X, som er det sejeste sted i Århus pt. Spørg gerne om du må kigge inden for i nogle af containerne og yurtlandsbyen)
    – Vesterlauget (der er en casual og afslappet atmosfære og priserne er gode)
    – Løves Bogcafé (jeg tror, du vil elske det – der er bøger over det hele og god stemning)

    Frokost:
    – Mikuna (vegansk café med SÅ lækkert mad!)
    – Café Glad (sunde og lækre salater osv., virkelig godt!)
    – Café Fika (sundt og lækkert!)
    – I det hele taget er området omkring Frederiksbjerg/Jægergårdsgade rigtig godt til frokost og aftensmad, is eller whatever

    Gode steder at hænge ud:
    – Latinerkvarteret generelt – fang en solplet på Café Drudenfuss og kig på folk, der går forbi, snup en kaffe på La Cabra eller spis en suveræn ølandsbolle fra det familieejede bageri Graven 24
    – Trøjborg (jeg bor her selv og det er så hyggeligt et område – en by i byen med små specialbutikker og hyggelige caféer, helsekost og lille biograf. Det største plus er selvfølgelig bydelens placering klods op ad Riis Skov og lige ved vandet – trask en lang tur med Penny og se, om du kan finde uglen i skoven (der står som regel en del folk og kigger op i ugletræet efter den))
    – Vinterbadeklubben Jomsborg ved den permanente (Århus’ største klub og medlemmer må tage en besøgende med gratis)

    Vinbarer (bare fordi det altid er godt at vide, hvor man kan gå hen efter et godt glas vin):
    – Pica Pica bag Voxhall (og i samme ombæring kan nævnes Mas Vino i Klostergade, som har samme ejere)
    – Løves (som jeg nævnte længere oppe – de har både bogcaféen og en vincafé i Borggade)
    – S’vinbar på hjørnet af Gammel Munkegade og Klostergade
    – VinDanmark nede i begyndelsen af havnen (særlig godt på en solskins eftermiddag)

    Ting at gøre/date night-aktiviteter/weekend-aktivitete/spisestederr:
    – Den Gamle By (det er altså bare helt unikt og så hyggeligt – hvis I er dernede, så besøg gerne begge bagerier og kør super lækre kager ind til ingen penge)
    – Væksthusene i Botanisk Have (planter!)
    – Risras (hvis I ikke er røgforskrækkede that is – et soidt udvalg af specialøl og måske Århus’ hyggeligste bar)
    – Hvis I er til brune værtshuse, så Cirkuskroen (jukeboks og klovne – Anders Agger har lavet et fremragende program om stedet), Harmonien (dart og pool) eller Hjorten (hjortequiz og jazz om søndagen)
    – Put hundedyr + mand i en bil og kør til Moesgaard (kør gennem den smukke Marselisborgskov og se både Varnapalæet og det mega flotte museum (flot både inde og ude og rigtig god historieformidling), kør hen til Skovmøllen og få de lækreste fødselsdagsboller med varm chokolade, køb friskmalet mel i møllen og gå en lang tur gennem skoven og langs vandet – det er SÅ smukt og jeg lover, at du vil synes det samme)
    – Djursland: put igen hundedyr + mand i bil og kør til Djursland (gå en lang tur i Mols Bjerge (og hvis I har taget den store pengepung med, så tag på Molskroen), kør ud på Helgenæs, spis evt. frokost på en af kroerne i Femmøllers møller, besøg det finurlige Friland og spis mad på deres vegetariske restaurant. Der er så megaskønt på Djursland!)
    – Se film i Øst for Paradis (lille og hyggelig med skæve film – lige noget for en frankofil som du)
    – Spis på restaurant Olivé, der har tre retter til yderst rimelig priser + man må medbringe egen vin (i det hele taget er Mejlgade flankeret af restauranter til overkommelige priser)
    – Og apropos steder at spise så har Vesterlauget altid dagens ret til omkring 85 kr., og det er altså super godt
    – Spis super billig, men mega god asiatisk mad på Kowloon (tag den lille i Banegårdsgade og prøv gerne en nr. 34 (Pho Bo Tai-suppe) med en bananmilkshake til. Deres retter koster 60-70 kr.

    Jeg håber, at I kan bruge det til noget og ikke mindst, at I får verdens bedste måned i Århus :-)
    Kram!

  61. Det lyder så hyggeligt! :)
    Jeg prøver at komme med nogle bud her – jeg glemmer helt sikkert noget, som andre forhåbentlig får med. :)

    Bedste arbejdssteder:
    – Lynfabrikken på Vestergade (gode og billige snacks)
    – Dokk1 (bibliotek m.v., der også har cafe med gode croissanter)
    – Comwell i Aarhus har åbnet et co-working space. Sidsel og Lasse skriver om det her (jeg har ikke selv været der endnu): http://sidseloglasse.com/2017/12/21/gratis-co-working-space-paa-comwell-aarhus/
    – Fairbar på Nørre Alle (både kaffe, snacks og øl til billige penge, nonprofit – overskuddet går til et projekt i Myanmar)
    – Emmerys og Baresso er faktisk også udmærkede steder at arbejde, men selvfølgelig også ret ens.
    Hvorimod ellers hyggelige steder som Bill’s Coffee på Vestergade er blevet lidt bitchy mod det arbejdende folk. Desværre.

    Lækker morgenmad:
    – La Cabra i Graven
    – Cafe Gaya på Vestergade for lækker, vegetarisk lørdagsbrunch
    Sidsel og Lasse har samlet en masse gode tips til morgenmad i Aarhus her: http://sidseloglasse.com/2016/12/19/morgenmad-og-brunch-aarhus/

    Bedste biograf
    – Øst for Paradis i Paradisgade. No doubt. Så hyggelig :)

    Massage: Hvis du er til fysiokirurgisk massage, kan jeg anbefale Charlotte Storm – lethed.dk

  62. Dokk1 er perfekt til arbejde, og du kan spise lækker morgenmad/frokost/aftensmad af god kvalitet til billige penge på Vesterlauget i Vestergade 👍🏻😊 her får du autentisk Aarhus-stemning og laid back service👏🏻

  63. Til onsdagsdate ville restaurant l’Estragon være superhyggelig, det er en lille intim restaurant med lækker mad af fortrinsvis økologiske råvarer og rigtig god betjening. Der er kun plads til ca. 20 gæster, så det er en god ide at bestille bord.

  64. Pondus er en god restaurant! Det er en “lillebror” til Substans, som har en michelin stjerne! Det er helt klart et besøg værd!😊

  65. Gå på den fantastiske veganske cafe Mikuna! Prøv burgeren og hønsefri og tunfri sandwich! https://www.mikuna.dk/ De er helt uden sammenligning, der er heller ikke noget i Kbh der kan måle sig med dem. Totalt snasket mad, dejlige kager og megahyggelig stemning. Ikke sundt overhovedet, men vegansk og vegansk på sådan en måde, der er helt uden sidestykke! MIKUNA! :D Og velkommen til Aarhus <3

  66. Hej Emily.

    Jeg ved det er nævnt et par gange, men på Hotel Comwell Aarhus er der et nyt og smart Co-Working område hvor alle er velkomne til at sidde og arbejde.

    Hele hotellet er indrettet af Hay, så der er en hyggelig business stemning. Man kan enten sidde ved lange borde, små runde eller sætte sig i en sofa. Derudover tilbyder de GRATIS kaffe, the og vand ad libitum!
    Man kan også tilkøbe frokost eller smutter over på Aarhus Street Food som ligger som nabo.
    Der er også et godt gratis internet man bare kobler sig på, samt masser af strømstik og forlængerledninger samt man kan bruge PressReader app’en så man får tilgang til mere end 7000 internationale og nationale blade og magasiner.

    Du bliver helt sikkert nødt til at smutte forbi en dag – det venlige personale vil helt sikkert gerne give dig en rundvisning og fortælle mere om det!

  67. Heldige jer! Aarhus er bare noget helt særligt, at bo der en måned eller to bliver uden tvivl skønt :-)

    Til jeres onsdags datenight kan jeg anbefale Plan B Vin og Tapas – Fedt sted med fantastisk service, lækker tapas og rig mulighed for at prøve en masse lækre vine!

    Dokk1 er et fantastisk sted at sidde med computeren, nyde den smukke udsigt og blive inspireret.

    Har familie i Aarhus og har derfor altid været der meget. Valgte også at tage på en veninde weekendtur til byen, for at vise min veninde mit Aarhus – og nyder nu at få flere tips og tricks, så jeg kan tage på forårstur derover igen!

  68. Du SKAL prøve en dag på cafe Frida i Mejlgade. Det er en socialøkonomisk cafe som hjælper unge piger igang efter angst mm. Deres mad er forrygende, sund og lækker.

  69. Tips til onsdagsdates:

    Tag på Vincafeen i Borggade til tapas og lækker vin.

    Tag på Vesterlauget til gedigen kost til pengene og snup en Estisk cider til dessert.

    Tag på Møf, hvis den onsdag er ekstra særlig.


    Kunsthal Aarhus er god for kaffe og arbejdsplads. Ellers kan jeg anbefale Lynfabrikken i Vestergade, Løves bog – og vincafé eller Altura Kaffe.

    Husk at købe morgenbrød og ost hos Nummer24.

  70. Shit hvor er I bare optur!!! Jeg er SÅ glad for alle jeres fantastiske anbefalinger og at I har taget jer tid til at skrive så flotte guides til mig ♡ Men men men får jo brug for reelt at flytte til Aarhus, hvis jeg skal nå det hele. Sikken et herligt problem :D Tak altså! Kæmpe KRAM Emily

  71. Udover de mange rigtig gode anbefalinger vil jeg også anbefale mad og kager i Moesgaard Museums cafe eller en tur til street food ved rutebilstationen.
    Hvis I vil en længere tur en weekend så tag toget til Ry (1/2time) og gå tur i skovene/langs søen og slut med kage og kaffe fra le gateau som ligger lige overfor stationen i Ry eller burgere på hotellet.

  72. Som indfødt og fortsat Århusianer må jeg sige mig enig i mange af de forslag folk er kommet med. Vil blot bidrage med de ting, jeg synes er de bedste steder i byen:

    Risskov/Marselisborg skov – gåtur ved vand og skov
    Dokk1 – for arkitekturen og vandet
    Salling Rooftop café (365 gr udsigt over Århus – så fint!)
    Great coffee
    Restaurant ET (bedste fransk bistro mad og GOD vin)
    Pho C&P – autentisk lille vietnamesisk restaurant

    God tur!!

  73. Lidt ekstra bud på oplevelser i Aarhus, når I har oplevet klassikerne:

    Kvindemuseet er så rart et sted at besøge, så der ville jeg helt klart tage forbi.

    Godsbanen har en skøn atmosfære, og dur både til arbejde og dates (fx form- eller træværkstedet til en lidt mere utraditionel onsdagsdate)

    Vinbar i Klostergade/Gl. Munkegade.

    En gåtur i uniparken. ❤️Hyggelig campus-stemning og de flotteste gule bygninger. Snig dig evt ind i den dødflotte aula. Matematisk kantine har den bedste mad og største stykker kage😉

    Grosserbadet i Spanien.

    Besøg Domkirken, og gå evt op i tårnet og se ud over byen.

    En løbetur i Riiskov med kig til vand og havn.

    En forestilling på Aarhus Teater. Lige nu kan Christian Lollikes HOSPITALET anbefales.

  74. Nu ved jeg ikke, om en anden gæv århusianer er kommet mig i forkøbet, men hvis du ikke har prøvet Sct Oluf, så ville jeg få lavet om på det! Konceptet er lidt ‘dagens ret’ á la rustikt fransk, hvilket betyder, at der som regel kun er to forretter, to hovedretter og to desserter at vælge imellem. Til gengæld ændres de dagligt, og fordi man kan bestille så specifikke råvarer hjem og er ret sikker på at undgå madspild, så er det både billigt og afsindigt godt. Og kokkene får virkelig mulighed for at lege med et evigt skiftende menukort. Selve stedet er også temmelig rustikt, og ejeren er virkelig fransk, men jeg er tosset med det hele!

  75. Ej hvor hyggeligt at du besøger Aarhus igen :)

    Et hyggeligt arbejdssted er nede på lynfabrikken i Vestergade (en kaffebar med jazz musik i højtalerne). Derudover er det også værd at at besøge DOKK1 og sidde øverst på rampen i en af de store stole med god udsigt til havnen :)

    Jeg synes Jægergårdsgade er hyggelig med en masse forskellige godt. Derudover er en gå tur (hvis vejret ellers tillader det) I Marselisborg skoven eller i Riissokv /Langs vandet også virkelig lækkert.
    Et smut i dyrehaven er også hyggeligt :)

    Endelig kommenter tilbage hvis du mangler andre tips :)

    1. Tak søde dig!!! :D Tror jeg har flere tips end jeg næsten kan nå at bruge fra alle jeres dejlige kommentarer, men skal nok sige til hvis jeg løber tør ;) Jeg var i Jægersgårdsgade i dag og du har helt ret! Mange kram Emily