Mit nye job

Nuvel, det er jo ikke helt så nyt længere, det ‘nye’ job, men I er så mange, der har været nysgerrige på, hvad jeg mon laver hos Rudolph Care, så det vil jeg hjertens gerne fortælle jer.

Jeg har været der siden september sidste år og min stilling er en projektansættelse, der således er tidsbegrænset og løber til og med februar i år. Phew, hvor går sådan et halvt år hurtigt. Jeg er der deltid og jeg har rigtig mange kasketter på, men jeg har i særdeleshed siddet med et facelift af deres website med henblik på at optimere oplevelsen for brugeren. Det er ikke mig, der har siddet og kodet, selvom det nu også havde været sejt, det har jeg dog ikke kompetencer til, men jeg har været projektleder og bindeled mellem grafiker, webbureau og de andre involverede parter. Næste større projekt arbejder jeg som en gal på lige nu: Et lille magasin, der skal udkomme i forbindelse med at Rudolph Care kan fejre 10-års jubilæum i år. Det kommer til at ligge ude hos forhandlerne, magasinet, ligesom man får det med, når man handler direkte hos Rudolph Care. Så hvis I har lyst, er det lige til at snuppe med, når man handler i Matas, Magasin, Lufthavnen osv. fra februar.

Derudover har jeg skrevet tekster til websitet om alt fra certificeringer til emballage, redigeret, taget billeder og i det hele taget været en del af det lille, dygtige kommunikationsteam hos Team Rudolph.

Det har været – og er – helt vidunderligt. Og det var det helt rigtige valg for mig. Også selvom jeg var meget i tvivl dengang, jeg var til ansættelsessamtale nummer et, to og tre. Jeg havde jo et godt job (men også en stor trang til forandring og lyst til at arbejde for nogle andre) og jeg var ikke interesseret i at arbejde dobbelt så meget (det har jeg gjort, da jeg var i tyverne; fuldtidsjob om dagen, blog om aftenen og natten), så jeg vidste, at jeg skulle skære noget fra. Det var mildest talt angstprovokerende, at skulle drosle ned på bloggen og alle de ting, der er omkring den, når nu det havde været min fuldtidsbeskæftigelse i næsten 4 år og jeg på mange måder havde nået det, der (tidligere) var drømmen for mig. Men jeg trængte virkelig også til at sadle lidt om. Om ikke andet så for en periode. Og det har været dejligt både med luftforandring og noget så simpelt som at gå på arbejde og blive anerkendt for det man kan og leverer, uden at skulle bruge sig selv som person.

Et pusterum og et sted at vokse. Et sted der i tillæg har verdens bedste kollegaer. Byens suverænt bedste damehold, som det har været et kæmpe privilegium at arbejde sammen med. For det gør man der. Samarbejder og sparrer og hjælper hinanden. Der er den bedste holdånd og det er virkeligt dejligt at være en del af, når man ellers mere eller mindre har været solorytter i mange år.

Men mange damer var, ærligt talt, også lidt af en mundfuld for en introvert type som mig til at begynde med. Ikke fordi der bliver fnidret eller sladret. Faktisk er der noget helt mærkværdigt og respektindgydende over en damearbejdsplads, der med alle ‘mand’ tæller 17, hvor det slet ikke er en del af dagsordenen. Det vidner både om, at det er nogle seje kvinder, men også om en ledelse, der går foran med et godt eksempel. Nå, men til gengæld var jeg altså helt umanerligt træt i starten, når jeg kom hjem fra job. Jo, jo, jeg er vant til at tage ud til møder og repræsentere og sådan, men at skulle være så social hele dage, det var altså nyt, haha. Så jeg lærte hurtigt at de fleste hverdagsaftener, skulle bruges på at genoplade og slappe af, fremfor at være ude og socialisere, sådan som jeg ellers var vant til.

Og samtidig med at jeg har lagt masser af tid, energi og kræfter et helt andet sted, så er jeg blevet helt forelsket i bloggen på ny. Det har været ret skægt og også herligt at opleve. Til at begynde med var jeg bange for, at jeg måske ville få lyst til fuldstændig at lave noget andet, når først jeg havde dyppet en tå i den vandpyt. Men faktisk er jeg blevet bekræftet i og har genopdaget, hvorfor jeg blogger og hvorfor (og hvordan) jeg holder af at dokumentere og dele. Jeres store engagement og mange roser har også været meget motiverende. Tak for dem. Det har været dejligt at opleve, at det ikke er mængden af indlæg, der gør sig gældende og at lidt også har ret.

Lige nu står fremtiden hen i det uvisse. Alle muligheder er åbne, kunne man også sige. Om jeg skal fortsætte hos Rudolph Care, lave noget helt andet eller ‘kun’ lave blog og skrive bøger. Eller lidt af det hele. Alle brikker er på tegnebrættet og underligt nok føles det faktisk godt og sært nok også trygt. Uanset om de sidste måneder ender med at blive en parentes i mit professionelle liv, så har den været uendeligt skelsættende, meningsfuld og opbyggende for mig.

For mig har det været sådan en berigende, styrkende og lærerig oplevelse at ryste posen og gøre noget helt andet ♥

Ps. Billederne i indlægget, er fra den venindebog, jeg lavede med Andrea Elisabeth Rudolph her på bloggen for snart 3 år siden.

(Visited 5.611 times, 6 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Jeg er en af dem, der har glædet sig gevaldigt til at høre mere om dit ‘nye’ job, fordi jeg selv står med en fod i lønmodtagerverdenen og en anden i freelance-land – noget, der også er den helt rigtige beslutning for mig! Når du siger, du arbejder deltid, hvad vil det så præcist sige? Selv arbejder jeg 32 timer om ugen, og det fungerer indtil videre glimrende! :-)

    1. Hej Thit
      Ja, det er slet ikke så tosset endda om ikke andet for en periode :)
      Jeg har 30 timer.
      Kram E

  2. Måske en dum kommentar: designet på nogle af Rudolphs ting er smukt, men ikke godt for mig. Små bogstaver, hvide på rosa baggrund.
    I et dampet badeværelse kan jeg ikke se, hvad der er hvad.
    Et par briller damper til.
    Hjælpeløs rækker jeg ud efter Matas stribede i stedet.
    Nå, jeg er gammel og måske ikke målgruppe.
    En tanke: alle de fastelavnsboller og croissanter du snakker om, er det ikke ønsketænkning?
    Rigtig godt nytår, tak for alt det du gir os.

    1. Hej Birthe,
      Det er helt ok. Og kan sagtens følge dig med at bogstaverne er små. Dog er de sorte og ikke hvide?
      Men jeg skal sige det videre :)
      Hvorfor skulle fastelavnsboller og croissanter være ønsketænkning? Jeg spiser gladeligt sådanne sager, men det er korrekt at det ikke er noget jeg gør dagligt eller i store mængder :)
      Åh hvor er du rar, godt nytår til dig og dine. Knus Emily

  3. Det er simpelthen så inspirerende at læse om ting, der bare lykkes selvom det selvfølgelig er hårdt undervejs. Jeg sidder selv 100% freelance lige for tiden, og selvom det da er dejligt med friheden, så mangler jeg virkelig bare det sociale ved at se andre mennesker hver dag. Det er dejligt, at vi lever i et land, hvor vi heldigvis ikke er bundet til ét bestemt job resten af vores dage :)

    Knus

  4. Ihh, Emily – det lyder så dejligt for dig! Og vi alle hr vist brug for lidt luftforandring en gang imellem. Personligt er jeg virkelig glad for at du er blevet bekræftet i at bloggen er uundværlig for dig. Jeg har læst med længe – og er lige flyttet til København. Jeg så dig lige inden jul i Magasin – og jeg fik sgu lidt af et star crush.. haha! Jeg er kæmpe fan af dig og din blog!

    1. Haha… du skulle da have sagt hej :) Og så hyggeligt at høre at du er glad for bloggen. Det er jeg også. Kram E

  5. Juhuuiuiui!! Jeg har sådan glædet mig og ventet i spænding på at høre om den nye ‘måske’ parantes i dit liv – både du og Rudolph care er hverdagsluksus i mit rugbrødsliv.

    Jeg tror bestemt på virkningen af den luftforandring du beskriver, Emily.
    Personligt og professionelt har jeg lært, at jo mere et job kræver af personlighed og menneskelige evner (som jeg bestemt forestiller mig til selvstændige hverv påkalder), jo mere stressende kan det være at være i, fordi man er så involveret med det der gør mennesker sårbare, og konflikter vil tære på mange flere facetter af ens identitetsfølelse. Din omsadling giver så sørens god mening 🤗

    Kh 💕

    1. Åh dét er jeg glad for at være, hverdagsluksus <3

      Det synes jeg var nogle meget fine betragtninger. Sådan har jeg ikke tænkt over det, men jeg kan nikke så genkendende til det du skriver. Tak for at dele.
      Klem Emily

  6. Jeg har desværre kun fulgt med i din inspirerende blog de seneste par år, og nu bliver jeg helt nysgerrig på sætningen “fuldtidsjob om dagen, blog om aftenen”. Hvor har du tidligere arbejdet fuldtid udover bloggen? :-) Og findes der mon et indlæg om det et sted? Jeg har ikke kunnet finde meget om det. (Jeg står netop selv på det sidste trin til at afslutte min kandidat så er super interesseret i din erfaring med jobjunglen! )

    1. Hej Laura, jeg har tidligere afbejdet hos Downtown/meyou som skribent (og fotograf) og så har jeg været PR-manager hos Noise PR for deres livsstils og skønhedsbrands. Næææ tror ikke der decideret er indlæg om det, jeg arbejdede jo sideløbende med at jeg bloggede (eller det var nok snarere omvendt), så det er nævnt en masse steder i gamle indlæg, men der findes ikke noget samlet skriv om det. Måske det kommer en dag :)
      Kram og held og lykke med det hele <3

  7. Mine hår ting har hvid skrift på lyserødt, så feminint og lækkert, osse indholdet, hvor jeg så dog tit vasker håt i conditioner.
    Et ordensmenneske ville pile op i en ubrydelig rækkefølge, haha.
    B

  8. Jeg bliver helt glad på mine egne vegne, når du skriver, at du er nødt til at skære ned på det sociale i forhold til hvad du plejer. Som helt almindelig lønmodtager har jeg nogen gange misundt jer bloggere for alle de sociale arrangementer og venindekaffer, men jeg har måske ikke tænkt over, at det er fordi I også bruger meget tid alene som selvstændige, at der er et andet overskud til den slags. Og så er mennesker jo forskellige og hurra for det ♥️

  9. Jeg følger trofast med, hvad enten du blogger dagligt eller ugentligt, og har fulgt med i flere år. Du er til stor inspiration :-) Tak for det, og held og lykke med, hvad end fremtiden må bringe på det jobmæssige plan.

  10. Det lyder så rigtigt for dig, at du fik muligheden for lidt luftforandring.
    Skønt at der findes arbejdspladser med mange kvinder, hvor der ikke bliver snakket i krogene. Det er noget jeg selv frygter lidt, når jeg lander ude på arbejdsmarkedet om ikke så længe.

    Jeg håber du får den helt rigtige ‘jobsituation’. Uanset skal du i hvert fald vide, at vi er mange som læser trofast med, og nyder dine refleksioner, perspektiver og herlige ordsammensætninger.