Sådan opdagede jeg, at jeg var gravid
Lad os bare få en ting på det rene. Denne graviditet startede IKKE med noget à la denne her historie (som jeg ellers har læst og hørt versioner af utroligt mange gange og hurra for det i øvrigt, det ville være ret surt, hvis det at formere sig, skal være en bikset affære for alle): “Hovsa, er jeg ikke ved at være gået lidt over tid? Burde jeg ikke have fået menstruation for X dage/uger siden? Jeg må hellere lige tage en test… Nå, den var positiv. Men vi har da ellers kun haft sex en enkelt gang den seneste tid og jeg vidste ikke engang, at det var omkring ægløsning.”
Igen. Virkelig dejligt når det går så nemt og hurtigt. Det vil jeg ønske for alle ♥
Men det gjorde det altså bare ikke her, og for mange tager det en god rum tid før ‘den er der’ (også for dem der ikke er udfordrede). Så selvom min graviditet på mange måder var en glædelig ‘overraskelse’ og føltes som et mirakel, så stod jeg klar til at teste præcis 16 dage efter ægløsning. Og ja, jeg vidste præcis, hvornår jeg havde haft ægløsning. Og ja, vi havde været rigtigt flittige i perioden op til ægløsning, under og efter.
Da jeg tog den test, var det næsten med rystende hænder. Jeg har efterhånden tisset på mange af sådanne forgæves. Og på en eller anden måde blev de tests til et symbol på min utilstrækkelighed hen ad vejen. Hvorfor jeg kom til at hade dem og faktisk hellere ville være fri.
Men denne her gang føltes det anderledes. Eller min krop føltes anderledes (hovedet var stadig nærmest bange for at tage en test), den vidste udemærket godt, den var spirende gravid. Mine bryster værkede og var blevet større og jeg var øm over lænden (det er jeg ellers aldrig, heller ikke op til menstruation). Så jeg tissede på den forpulede strimmel. Var for længe siden gået over til den ‘billige’ model fra apoteket, hvor man får to strimler (der er akkurat de samme, som der er inden i ‘plastikpindende’) i en æske i et forsøg på at spare på mine egne penge og ikke mindst spare verden for mere engangsplastik.
Og så var den der. Jo sgu. Dén ekstra streg. Makkeren til teststregen, som i mit tilfælde havde været single ret så længe.
Den kom hurtigt, nærmest med det samme og trak flot og tydeligt op. Ikke sådan en fesen skyggestreg, som kan drive en til vanvid og hvor man tolker på en streg, der måske/måske ikke er der i timevis pr. sms med veninderne. Nej, en rigtig, ægte streg, der ikke var til at tage fejl af.
Jeg fik fluks parkeret Nikolaj (der ellers var på vej på arbejde) i sofaen og overbragt den glædelige nyhed. Da jeg var gravid sidste vinter og siden aborterede spontant, ventede jeg længe med at sige det og ville gerne ‘være sikker’ og overraske ham, hvilket gav bagslag. Blot to dage efter jeg havde fortalt ham det, aborterede jeg. Og havde således gået med det meste af den alt for korte graviditet helt alene. Denne gang skulle han have det at vide med det samme!
Ja, ja det er nemt at blive overtroisk i sådan et forløb og nej, det gør ingen forskel for udfaldet. Men det kan gøre en kæmpe forskel for en selv. At fortælle om det til nogle få og nære allerede tidligt. Så er der både nogle at dele glæder og eventuelle sorger med helt fra start. Man skal selvfølgelig gøre det, der føles rigtig for én selv, men det er altså min (bitre) erfaring.
Og han blev glad. Meget glad. Og vi svævede på en lyserød sky. Både fordi håbet om at blive forældre blussede, men også fordi alt det hårde arbejde bar frugt (her tænker jeg ikke kun på det i sengen, haha, men mere på min kostomlægning, at vi stolede på vores mavefornemmelse med at ‘klare den selv’ m.m.). Vi skrev sms’er til hinanden hele dagen og fejrede om aftenen.
Gravid uge 4 og 5
Udover de små ændringer og gener, jeg har beskrevet ovenfor kunne jeg ikke rigtigt mærke noget andet, der forandrede sig. Altså lige i starten. For allerede efter en håndfuld dage var min beskedne B-skål vokset til en ganske pæn C-skål. Der gjorde det mere end nydeligt i den simili-bh, jeg havde på til julefrokost og fest på arbejdet. For min tidlige graviditet faldt sammen med starten på julefrokostsæsonen og jeg måtte derfor ret hurtigt finde ud af, hvordan jeg ville gribe det an. Her var ikke bare tale om en enkelt fest, men arrangementer, julefrokoster, middage og deslige indtil flere gange hver eneste weekend så langt øjet rakte.
Mit bedste tip til at lade være med at drikke i den slags situationer – inden man er klar til at offentliggøre graviditeten – er at tage imod glasset med vin/champagne/cocktail og så bare sippe bittesmå små tåre/ingenting, når der bliver skålet. Det vækker LANGT mindre opmærksomhed end at skulle komme med en historie fra de varme lande om hvorfor man ikke drikker, hvis ellers man plejer at gøre det.
Skulle nogen lægge mærke til, at man sidder og spytter i glasset (det oplevede jeg nu ikke), så kan man altid sige at man har lidt ondt i maven og derfor ikke drikker så meget eller lignende.
Dagen efter havde jeg endnu en julefrokost og her bedrev jeg (ganske uden tømmermænd) samme trick. Skålede i (og nød!) over en hel aften et ganske lille glas hvidvin (kender så mange, der uden at vide det, har haft kæmpe branderter tidligt i graviditeten, så drak altså et halvt glas helt uden skrupler).
Den kommende uge forløb mere end normalt med undtagelse af ømme bryster og ditto brystvorter. Brysterne voksede endnu mere og det blev da også dem, der afslørede mig, da jeg i weekenden var i Sverige med et par veninder og vi den første aften skulle i spa. Jeg var kun lige trukket i badedragten da de nærmest råbte: “Hvad sker der med dine bryster? Er du gravid?” og ja, så krøb jeg altså til korset og vi tudede og var glade sammen og krammede.
Lige før weekenden i Sverige fik jeg en umanerlig lyst til flæskestegssandwich. Og flæskesteg i det hele taget. Det skulle vise sig at være min første craving og selvom den også blev meget kort (omtrent en uge, som mange af mine indledende cravings), så blev jeg overrasket over HVOR intenst man kan have lyst til noget. Og hvor weird det er, når det er noget, man normalt ikke spiser. Heldigvis havde de en ret med braiseret svin, der mindede unægteligt om ribbenssteg på Hotel Skansen i Båstad, hvor vi boede i Sverige og da vi var hjemme på dansk jord igen, hev jeg Nikolaj med på Meyers Deli, der serverer en glimrende flæskestegssandwich. Jeg havde allerede planlagt et besøg til Harrys Place i Nordvest, der er legendariske for deres flæskestegssandwich, men vupti var den craving pist væk og jeg væmmedes nærmest ved tanken. Hvad den blev afløst af, kan I læse i næste ‘afsnit’ om uge 6 og 7 ;)
Oven i hovedet var jeg en stor blanding af total lykke og angst. Jeg var SÅ glad og SÅ bange på samme tid. Glad over at være gravid og bange for at miste igen. Hver gang jeg skulle tisse, tjekkede jeg toiletpapiret for blod. Indtil jeg gav mig selv en mental flad og erkendte, at JEG blev nød til at turde tro på det. At det var ok, at være nervøs, men at jeg som udgangspunkt skulle stole på, at det ville gå godt.
I er så mange, der har spurgt efter graviditetsindhold, så nu forsøger jeg med kronologisk fremgang uge for uge. Tænker at jeg klumper ugerne lidt sammen (de andre bliver ikke så lange som denne, bare rolig), som det giver bedst mening og på et eller andet tidspunkt når vi så ‘realtid’. For jeg er i uge 19 nu og vil jo egentlig også gerne snakke om det.
Sideløbende vil jeg se, om ikke også jeg kan lave andet omkring graviditet (det kunne være ventetøj – eller manglen på samme -, hvordan jeg spiser/træner under graviditeten, forberedelser osv. Byd gerne ind! :) foruden alle de sædvanlige indlæg og emner selvfølgelig ♥