Amagerbroguide I

Hermed næste skud på stammen af guides til København (og Frederiksberg), nemlig første del til mit eget kvarter Amagerbro.

Lige i starten af Amagerbrogade (og et smut nede af Amager Boulevard) findes et fantastisk antikvariat, lækre og ganske sunde take away-steder, en herlig marskandiser, en rigtig fransk bager og en moderne helsekostforretning. Kom med :)


Antikvariat – Amagerbrogade 22. Dette er min yndlingsbutik på hele den lange Amagerbrogade! Her er alt fra Cartland til Proust over alskens tegneserier. Rimelige priser og en ryddelig og nogenlunde overskuelig butik (og det er en sjældenhed indenfor antikvariater) OG sød betjening. Hvad mere kan en lille bogorms hjerte begære?


Jensen – Amagerbrogade 24B. Brugte møbler, labre retrosager, kitsch og plader. Her skal jeg helt sikkert på jagt, når jeg forhåbentlig snart flytter.


Go for love – Amagerbrogade 18. Jeg ved faktisk ikke om Go4love har fået nye ejere, men den lille helsekost i starten af Amagerbrogade har i al tilfælde fået et klædeligt ansigstløft for nylig.
Butikken er blevet udvidet idet baglokalet er inddraget. Udseendet og sortimentet er blevet meget bedre og lækrere. Og hurra for det. Før i tiden tog jeg altid til Naturpoteket på Christianshavn, men nu kan jeg blive på min egen ø, for Go4love har alt hvad jeg skal bruge af Pukka teer, Lavera cremer og hårprodukter, rawfood, hørfrølolie til smoothies og genbrugs-cupcakeforme. Love Go4love!


Chantilly – Amager Boulevard 127. Ægte fransk bager med byens bedste croissanter, lækre eclairs og perfekte små citrontærter med marengs (billedet). De har også dansk morgenbrød. God til når man længes mod Paris, men ikke har knaster nok til en tur til byernes by.


Krunch – Amagerbrogade 10. Krunch lover selv at de er 100% øko. Det er da kun flot og prisværdigt hvis det er sagen og det kan måske også forklare hvorfor man skal slippe 60 kr. for en burger. Deres burgers, kartofler og coleslaw er lækre og næsten de høje priser værd – det er initiativet i al tilfælde og følelsen af at spise ordentlig mad i stedet for junk. Se mit indlæg fra sidst vi fik mad fra Krunch.


Organic Corner – Amagerbrogade 13. Varme kød- og vegetarretter med brune ris. Salater og sandwiches med hjemmebagt brød. Råvarerne er så vidt muligt økologiske og ‘det økologiske hjørne’ lover at 30-60% er ren øko.


Go Away – Amagerbrogade 7. Forskellige hot pots med ris, friske salater og i det hele taget et sundt alternativ til det meste take away. Mange lækre øl, sodavand, snacks og desserter.

Nu endte denne guide med at blive ret ‘grøn’ med øko-mad, genbrugsbøger og -interiør og en helskekost. Hvis du er interesseret i flere klima- og miljøvenlige steder på ønskeøen så læs mere i denne Guide til grønne indkøb på Amager. Efterfølgende tror jeg det bliver Christianshavns og Indre bys tur, men lad os nu se. Det kan også ende med Valby og Brønshøj :)
Målet er jo at dække hele mit elskede København, men har altså tænkt mig at blogge længe endu, så de kommer bare lidt af gangen og i deres eget tempo. Forslag til steder, der er værd at tjekke ud er altid velkomne!

Der kommer også en guide til området omkring Holmbladsgade og ydre Amagerbro i Amagerbroguide-serien.

The first of three guides to my part of Copenhagen.
Gorgeous vintage book and comic-shop ‘Antikvariatet’ at Amagerbrogade 22. Retro, kitsch and vintage interior shop ‘Jensen’ at Amagerbrogade 24B. Organic and raw food, herb teas and much more at green drugstore ‘Go4love’ at Amagerbrogade 18. Best croissants at french patisserie-boulangerie ‘Chantilly’ at Amager Boulevard 127 and healthy and mostly organic take away at ‘Krunch’, ‘Organic Corner’ and ‘Go Away’ (Amagerbrogade 10, 13 and 7).

(Visited 4.428 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

18 Kommentarer

  1. Er helt enig med dig i dine beskrivelser af starten på Amager. Jeg bor her selv, og nyder godt af både madbutikker, genbrug og helse. Jeg kan desuden anbefale den argentinske vinbutik, super god service, og ok priser på god vin. Så er der jo også Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik, hvor det hele er virkelig billigt. En ting du næsten skal prøve, er den indiske takeaway lige i starten af Holmbladsgade. De har lækker mad, og jeg kan anbefale en nr. 102…har fået mange af dem:)Mange hilsner Mette

  2. Lækker lækker guide, der er jo flere steder jeg helt klart vil tjekke ud. Jeg vil virkelig gerne være bedre til at bruge Amager, men synes altså jeg ender inde i Indre by. I dag har jeg dog efter inspiration fra dig været hos Chantilly efter citrontærter – haps den var god!Mht. Mettes anbefalinger, så må det indiske sted næsten være smørhullet, det er i hverfald det eneste indiske jeg kender i det område og det kan klart anbefales.

  3. Hej igenJa det er smørhullet, der er den indiske. Det ser ikke ud af meget, men mums de har nogle gode retter. Tror jeg skal forbi i aften, det er også godt til tømmermænd – og nok lidt sundere end en burger med det hele:)Mange hilsner Mette

  4. Jaah tak for en dejlig guide. Glæder mig sådan til de næste men ja det skal bare tage det i dit tempo. Nu kan jeg jo beskæftige mig med at tjekke alle de anbefalede steder ud imens ;)

  5. Herlig guide til området, der også er mit lokale. Jeg elsker også antikvariatet og Go Away. Chantilly må vist besøges snarest, for jeg ved intet bedre end tarte au citron. Nam!

  6. Du har gjort det igen :) Det er så dejligt med de hér små guides. Jeg har været i Chantilly én enkelt gang efter (gode) croissanter. Én ting er sikkert; jeg skal i løbet af denne uge tilbage for at smage den kage! Min mund løber i vand bare over billedet :)Mere af det!Mange hilsnerMichelle

  7. Hvor er det bare perfekt! Jeg er lige flyttet til Amager og må indrømme, at jeg har prøvet at finde de der lækre steder. Men sådan noget tager jo tid! Vil helt sikkert skrive mig disse steder bag øret. Mange tak! :)Pernille

  8. Forvandlingskuglen på hjørnet af Holmbladsgade og ? er også en fantastiks butik med alt mulig tingel tangel og specielt god, hvis man har børn!

  9. Pernille – det var så lidt :) Der kommer mere…Anonym – God idé med Forvandlingskuglen. Den vil jeg besøge til næste del af amagerguids'ne :)

  10. Hvor ligger den gode, billige genbrugsbutik "anonym" anbefalede? Ellers nogle af Jer, der kender nogle genbrugsbutikker på Amager? Dejlig guide med mange fine steder, som nu er afprøvet :)

  11. Anita – Lige i starten af Amagerbrogade, på venstre hånd hvis man kommer inde fra byen. Ca. der hvor ParadIs, Organic Corner m.fl. ligger. Godt at guiden kan bruges ;)

  12. Jeg bor lige i nærheden af den fransk bager, og den er så skøn! Men han har sat sin butik til salg, så skynd jer derned, inden han er helt forsvundet!