Breakfast for one


Jeg er lidt af en morgenmadsafficionado og kan slet ikke forestille mig at gå ud af døren uden ‘dagens vigtigste måltid’.
I morges stod den på røræg med timian og salsa, mango/hindbær/banan smoothie og min yndlingste for tiden: Pukkas Refresh.

Når jeg laver røræg foregår det blot sådan at jeg slår et par æg direkte ud i en varm pande (med lidt smør eller olie), som hvis man skulle lave spejlæg, og så rører jeg bare i dem der. Det bliver måske ikke helt så ‘samlet’, som hvis pisker det i en skål med mælk først, men man sparer opvask (vigtigt!) og jeg kan egentlig godt lide det lidt mere rustikke resultat. Man skal blot huske at gøre det ved svag varme – ellers ender man med en masse tørre flager. I dag kom der lidt frisk timian i ved tilberedning og lidt af Irmas gode øko salsa på toppen inden servering.

Smoothie af 1/2 banan, 1/2 moden mango, 1 par håndfulde frosne hindbær, sojamælk med vanille (til det dækker og blenderen kan køre rundt), evt. Husk Fiber (1-2 mål) og 1 spsk. hørfrøolie.

Så kan det jo kun blive en god dag :) Jeg skal til undervisning, ud at spise og i teatret, så mon ikke?

My breakfast this morning: Scrambled eggs with fresh thyme and salsa, mango/raspberry/banana smoothie and my favorite herbal tea of the moment – Pukkas Refresh.

(Visited 1.327 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Ihh hvor ser det lækkert ud :)Har lige et spørgsmål om noget helt andet, ville høre hvordan du synes ASOS kappen var i størrelsen? Er nemlig i tvivl om jeg skal købe et nummer større eller det som jeg plejer! :)

  2. Uhm det ser lækkert ud. Ville ønske mine morgener tillod tid til mere end en skål havregryn. Dine billeder ligner jo ligefrem at de er taget op på formiddagen, er det kun på midtfyn man står op når det er mørkt allerede? hehe (:

  3. Skille – hehe, jeg skulle heldigvis først møde sent i dag + der brager sol ind ad mit vindue hele morgenen. Men laver ca. det samme selvom det er tidligt (og mørkt)… :) Spiser til gengæld som regel keeeeeedelig frokost…