Det er sjældent jeg gør det, re-poster andre bloggeres billeder, ved faktisk ikke om jeg har gjort det før, men det her billede er magisk synes jeg. Og jeg kan simpelthen ikke lade være med at dele det. Generelt er Stockholm Streetstyle min absolutte yndlings streetstyle-blog fordi den er alsidig (her vises GOD stil, men ikke kun én stil, som det ellers ofte er tilfældet med streetstyle-blogs), aktiv (her er noget at komme efter stort set hver dag) og fordi deres fotografi er perfektion. OG fordi de har dejligt store billeder. Hatten af for Caroline Blomst og Daniel T, de er (sagt på svensk) et grymt makkerpar med et knivskarpt øje for stil og et par vældig dygtige fotografer.
Men tilbage til billedet, der var årsag til min overvældende begejstring. For det her er nærmest genialt, hvis I spørger mig. Bevægelsen, farverne og udtrykket, det er et helt igennem uhyre velkomponeret foto. Og det er i allerhøjeste grad et uhyre velkomponeret og gennemtænkt look Ulyana Sergeenko poserer i. Er vild med hvordan hun altid ligner noget fra det 19. århundrede. WOW!
I’m amazed… by Stockholm Streetstyle’s excellent photography and style-sighting as well as Ulyana Sergeenko’s exquisite style. WOW!
