Jeg vil faktisk ikke helt af med den. Eller jo, det vil jeg gerne, for I er så gode og jeg ville ønske jeg kunne forære jer alle en, men den er bare så smuk og lækker, at jeg er mere end fristet til at beholde den. Med de fineste blonder og pæneste pufærmer og en nydelig lidt viktoriansk krave med knapper op i nakken. Nå, men uanset hvor nysselig jeg synes den er, så skal den altså hjem at bo hos en af jer. Det er nemlig derfor jeg har fået den af Bøgelund-Jensen. Men overvejer at købe en selv også. Den findes tilmed i sort og blå.
Det er Signe Bøgelund-Jensen, der står bag mærket af samme navn. I 2006 åbnede hun sit eget atelier i København, hvor hun dagligt slipper kreativiteten løs og skaber nytænkende, skulpturelle og feminine designs. Det var Signes lyst til at udtrykke sig, der ledte hende ind i modeverdenen og mere præcist til Paris og modeguruen John Galliano, hvor hun i sin tid udviklede ideer til Dior Haute Couture. Men nu er hun altså tilbage i Danmark, hvor hun bl.a. kreerer smukke blondebluser og yndige stropkjoler.
For at deltage skal du skrive en kommentar med svaret på hvor Signe Bøgelund-Jensen er født (find svaret på Bøgelund-Jensens Facebookside her, husk også at ‘Like’ den for ekstra point) OG skrive hvor gammel du er, hvad du laver og hvad du godt lide/hvad din livret/yndlingsfarve eller noget helt andet er. Har gjort det en gang før og synes det er SÅ hyggeligt også at lære jer lidt at kende :)
Blusen har en værdi på 1900 kr. og er en str. 40, sådan at den kan passe flest muligt. Og kan efter min vurdering bruges af alt fra en 36-40. Og kan man ikke passe den selv, ja så har man en mægtig flot gave til ens bedste veninde.
Konkurrencen slutter på søndag d. 10. april kl. 12.00 og jeg trækker en vinder hurtigst muligt derefter.
OBS! KONKURRENCEN ER SLUT.
Sorry this give-away is for danish recidents only.




