handelsbetingelser for salgsbloggen

Velkommen til min lille salgsblog hvor jeg sælger oldies but goldies, der trænger til et nyt kærligt hjem sammen med helt nye ting, der af den ene eller anden grund ikke bliver brugt og derfor må videre.

Der er nogle få retningslinier og ellers er det bare happy shopping. Reglerne er som følger:

-Alle handler forgår med mindre andet er anført ved en budrunde. Højeste bud vinder. Rammes en fornuftig pris fra start, forbeholder jeg mig retten til at lukke annoncen med det samme. Jeg er altså ikke ude på at presse priser eller tage jer ved næsen. Omvendt skal det selvfølgelig også løbe nogenlunde rundt for mig. Alternativt bliver der sat et lukketidspunkt på, og der forlænges 5 min. over lukketidspunktet ved bud afgivet under 5 min. før auktionen lukkes.

-Et bud regnes for bindende det sekund det lægges! Så tænk før du byder.

-Betaling foregår via bankoverførsel.

-Køber betaler for porto, men mindre andet er aftalt.

-Køber vælger selv, om der betales for brevporto eller pakkeporto. Sendes der pr. brev er det på købers eget ansvar.*

-Alt salg er endeligt, og der tages ikke retur.

-Medmindre andet er anført (ved eks. tøj, der skal renses) leveres tøjet selvfølgelig rent og nystrøget.

-Husk selv at tjekke om der bliver budt over på den vare du byder på. Husk at man kan abonnere på kommentartråden på indlægget :)

*Brevportoen afhænger af hvor meget brevet vejer, det meste tøj ligger på 200-500 g og skal derfor frankeres med 25-35 kr. Enkelte ting kan være tungere og skal frankeres med 46 kr. Sendes tøjet som pakke koster det 80 kr. med omdeling og 65 kr. uden.

(Visited 214 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar