Think pink

Det var egentlig hensigten at tage et ‘dagens’, men det er altså lidt op ad bakke med stativ og selvudløser, når man nu er forvent med sød fotograf. Er lykkedes mig endnu engang at hoppe i lyserødt (må jo matche kaffekoppen, jow jow), min mor er så stolt. Dejligt at det snart bliver lysere, så man kan tage billeder i dagslys også efter at kæresten har fået fri. Sidder på hjemmekontoret og skriver opgave og tænker over bloggen. Jeg skriver speciale om bloggen og funderer meget over den uundgåelige selviscenesættelse, der er inden for denne bloggenre. På godt og ondt. Med mindre man blogger som nogle af de svenske piger, der opdaterer 3-5 gange om dagen og nærmest skriver dagbog (hvilket selvklart også stadig er selviscenesættelse), så bliver det unægteligt et udsnit af ens liv, der kommer på bloggen. Et udvalg om man vil. Med bloggeren som mere eller mindre bevidst redaktør i forhold til, hvad der rent faktisk kommer online. En blog er jo langt fra 1-1 virkelighed, selvom den let bliver opfattet sådan. Jeg har groft sagt valgt at min blog skal handle om personlig stil, mad og hverdagsliv. Og så har jeg taget et valg om ikke at vise mine venner, kæreste og famile frem på bloggen. Ligesom der er nogen emner, jeg ikke rører ved. Selvom jeg også har delt med jer, når jeg synes det hele har været lidt dumt eller svært, så er bloggens optik (og baggrundsfarve) lyserød. Den har ja-hatten på og glasset er halvt fuldt. Jeg ønsker at inspirere og glæde på min måde. Måske ikke til kæmpe store bedrifter eller at redde verden (selvom det kunne være sejt), men så i det mindste til at have det sjovt, være glad og opføre sig ordentligt. Det fokus har I været med til at skabe, når I har skrevet at bloggen gør jer i bedre humør og at den giver jer et lille (lyserødt) afbræk i hverdagen. Man kan godt lære at tænke mere positivt og blive gladere (måske I har set Pessimisterne på DR2? Vildt fascinerende!). Smil til folk på gaden, hjælp andre og tag de lyserøde briller på. Rigtig god torsdag og store klem til jer alle]]>

(Visited 175 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

58 Kommentarer

  1. < ![CDATA[Din blog er altid et dejligt lyserødt afbræk i hverdagen. Bliv endelig ved med at være positiv og inspirerende. Jeg tror alle der læser blogs er klar over at det ikke er ALT om bloggeren man ved eller kender til. Dog føler jeg stadig at din blog er super personlig, velskrevet og værd at følge. Jeg er stor fan! http://fitandfashion.wordpress.com]]>

  2. Jeg synes, det er dejligt, at du er lyserød! Jeg har faktisk ikke tænkt så meget over den slags i forhold til min egen blog… Der kommer aldrig de helt store følelsesudsving, men jeg vil måske alligevel gerne vise flere sider af mig selv – som fx min indre Bridget Jones! Det er den slags, der også interesserer mig ved andre blogs i hvert fald. :)

    1. Ja, det er i al tilfælde et godt sted at starte. Altså ved hvad man selv godt kan lide ved andre blogs, så har man nemlig mavefornemmelsen og hjertet med.

  3. < ![CDATA[Dejligt indlæg :) Jeg synes det er rart det hele er lyserødt på din blog. Selvfølgelig har du dårlige dage osv, men kan egentlig meget godt lide at der er en form for distance så det hele ikke bliver alt for personligt. Dette på trods af jeg synes dit IKEA indlæg var super skønt at læse, på trods af du havde en dårlig dag ;) (Selvom jeg synes det var så synd for dig!!) Og så lyder sit speciale helt vildt spændende, er det noget du regner med at udgive? Kunne være spændende at læse ihvertfald!]]>

    1. < ![CDATA[Uh det ved jeg ikke endnu, vi får se ;) Fedt mht feedback, jeg kan godt lide at være personlig og en gang imellem har jeg også bare brug for at være meget personlig/privar som med Ikea-indlægget, men ikke på daglig basis...]]>

  4. Jeg synes faktisk du har opnået det du beskriver, at give læserene en følelse af, at glasset er halvt fuld og general positivitet. Sådan har jeg det hvert fald altid når jeg har været inde og læse et indlæg hos dig :)

  5. < ![CDATA[Emily, jeg elsker simpelthen din blog. Der er et eller andet specielt over den, som jeg ikke har genfundet i andre blogs. Hvad det er, ved jeg ikke, men du gør det virkelig godt, og jeg nyder at følge den! En ting, jeg også godt kan lide, er, at du netop ikke opdaterer mange gange dagligt - det gør hvert eneste indlæg mere specielt, og jeg kan virkelig mærke, at der er kælet for detaljerne og lagt masser af tid og kærlighed i det. 1000 tak for at dele en lille del af dit liv med os!]]>

  6. < ![CDATA[Jeg har også tit tænkt på det emd selviscenesættelsen via blogs - har tit tænkt på det med hvordan man tit føler at man kender bloggere, selvom man udemærket godt ved (hvis man selv blogger især) at det slet ikke er en afspejling af bloggerens virkelige liv! Mht. til din blog, vil jeg steme i med de andre og sige at jeg synes at den har sådan et lækkert positivt udtryk! Det lyserøde bridrager også til at man får et indtryk af at du er en virkelig sød pige! Jeg sater på og håber ret meget at netop det er noget der er sandt både på bloggen og i det virkelige liv :) knus, Marie fra www.nemesisbabe.dk]]>

  7. Spændende med dit speciale.. Skal selv i gang om en lille måned, måske du kunne inspirer med lidt fra din referenceliste? :) For at være helt fagnørdet.. Jeg skrev selv bachelor om iscenesættelse i form af fremstilling på Facebook, og det var ret interessant… Så nu går jeg lidt og leger med tanker omkring specialet :)

    1. Uh er kun i den indledende fase (endte med at sætte specialet på pause i efteråret), så ingen fuldstændig litteraturliste endnu, men skal nok overveje at fortælle lidt mere, når jeg er tættere på. Dit emne lyder også rigtig spændende!

  8. < ![CDATA[Det lyder super spændende med dit speciale. Selvom blogmediet er selviscenesættende, så synes jeg, at din måde at bruge mediet på er uforceret og behagelig. Jeg har ikke indtryk af, at du kun giver de små rosenrøde øjeblikke (nu har du jo også delt et par øv-dage), men din blog er bare en lille glædesspreder :) Jeg følger den fast og har gjort det længe. Mht. at vælge bloggens fokus, så synes jeg, at du formår at gøre atmosfæren personlig, uden at vi, som du også selv påpeger, lukkes ind i din helt private sfære. Jeg blogger selv om mine tegninger og malerier (jeg er lige startet op igen efter halvandet års pause). Det har taget mig lidt tid, at finde ud af præcist, hvor meget jeg skal give af mig selv i det her, og jeg har valgt at mit arbejde må være det, der skal i fokus, og så kommer der måske en sjælden gang et glimt af mig selv. Og selvom dit forhold til lyserød måske ikke har været 'love at first sight', så klæder skjorten dig ;) Hvor er den fra?]]>

    1. < ![CDATA[Jamen dog sikke flotte ord, så kan jeg ikke bede om mere. Er helt utrolig glad for at du ser det sådan, så kan jeg ikke bede om mere. Og er helt enig mht at en blog lige skal 'finde sin form' i ro og mag. Sådan var det også her. Tror jeg var et halvt år om at finde min måde at blogge på. Så selvom jeg er ganske bevidst om det nu, er det noget der er kommet naturligt. Skjorten er en gammel sag fra Gina Tricot :)]]>

  9. < ![CDATA[Sjovt indlæg her midt i min forberedelse af mit BA-forsvar på mandag. Jeg skriver netop om selviscenesættelse på blogs (også på godt og ondt), og det har været sindssygt spændende at arbejde med, er næsten helt misundelig på dit speciale, som jeg selvsagt håber, du udgiver:-) Og så en anden ting: Sætter stor pris på lyserøde mennesker (og ting!!!!!!!!!), synes generelt, der er alt for meget brok og pessimisme i verden, og jeg forsøger for det meste selv at anlægge en positiv vinkel på tilværelsen, selvom der selvfølgelig også skal være plads til lidt gråt og sort ind i mellem. Så tak for påmindelsen<3]]>

    1. < ![CDATA[Spændende! Hvad læser du? Sejt at du skal forsvare din BA. Her på humaniora får man ikke engang lov at forsvare specialet :( Og tak for feedback på det lyserøde :)]]>

      1. Jeg læser Nordisk sprog og litteratur (med sidefag i journalistik), så såmænd også et godt gammeldags spareramt humfag – men her i Aarhus er vi åbenbart lidt rigere… Eller lidt mindre fattige om man vil:-) Efter min mening en skandale, at I ikke får lov at runde specialet, som man bruger så meget krudt på, af med et forsvar. Men fra den lyserøde side, så slipper man for at skulle lave et teknisk power point show:-)

  10. < ![CDATA[Jeg elsker din blog, og det er rart at du lige pointerer at det ikke afspejler din hverdag på den måde - alt er vel ikke lyserødt konstant hos nogen. Dejligt at vide at du også bare er menneske som alle os andre. Pøj pøj med specialet - jeg skal selv i gang snarest - argh! :)]]>

    1. Dét er jeg i allerhøjeste grad. Men jeg stræber helt sikkert også efter at se det positive i tingene også når det hele er crap. Jeg bliver også vred, ked af det, frustreret og irriteret, men det skal ikke have lov at fylde og det er måske den ‘evne’/følelse jeg gerne vil sprede, snarere end ‘se mig og mit perfekte liv hvor alting altid er lyserødt’ ;)

  11. < ![CDATA[Det er også samme oplvelse, jeg sidder med, når jeg læser med hos dig, Emily. Din blog ER meget helstøbt. Den har et klart afsæt, et tydeligt synspunkt og fokus - og ligegyldigt hvad, der foregår bag kulissen, så formår du at opretholde en kvalitetsmæssig kontinuitet i dine indlæg, der gør, at man som læser aldrig hægtes af. Det er meget beundringsværdigt, og også en af grundene til, at du inspirerer mig som blogger. Dit indlæg får mig både til at tænke over blogging generelt - og hvordan jeg opfatter din blog. For faren ved, at du er så bevidst om din blogs image, er, at jeg som læser (vedvidende at min oplevelse repræsenterer et fåtal) bliver meget bevidst om din distance til os læsere. Jeg forstår fuldt ud, at man for at beskytte sin private person og adskille den fra sin blog-persona, vælger en tematisk arena, hvori man vil begå sig og indlemme offentligheden. Jeg gør det også selv. Men jeg tror, at det er af al betydning, at du forsætter med at udfordre din blogs image engang imellem (som når du skriver om mindre lyserøde dage) Det skærper jo også din blogs image, at den nogle gange vinkles anderledes, for hvis alle indlæg holdes inde for den samme sprogramme, tone og stemning, så bliver image't hurtigt endimensionelt og taber hjerte. Men det sætter din blog i relief, når du bruger bloggens præmis med omvendt fortegn. Giver det mening? For når bloggeren Emily giver udtryk for harme, sorg og andre sindstilstande, der ikke er lige lyserøde, så giver det et mere facetteret og ærligt image. Knap så selviscenesættende om man vil. For uanset, om du er flintrende rasende, så er du jo stadig Emily, og din positivitet og sødme skinner stadig igennem, selvom du skærer tænder :) Jeg kan godt mærke, når bloggere bliver (for) bevidste om, hvad deres image er. Hvad der adskiller dem fra andre. Hvad der kendetegner dem. Fx. når tekstsiden af et indlæg bliver lidt la-di-da-agtigt i det indforståede venindeagtige sprogbrug, man nu engang har lagt for dagen. Det oplever jeg som læser at blive talt ned til, fordi distancen bliver særligt tydelig. Så er man ikke i øjenhøjde længere.. For det øjeblik bloggen bliver mere et produkt end et personligt udtryk - så taber ens arbejde hjerte. Og så hægtes jeg langsomt, men sikkert af.. Spændende debat! Tak for oplæg, Emily :)]]>

    1. Havde selv tænkt mig at skrive noget i de baner, men vidste ikke helt hvordan jeg skulle få min pointe frem, så tillader mig at tilslutte mig din kommentar. Godt skrevet!

    2. < ![CDATA[Sikke en god og spændende kommentar. Der fik du også mig til at tænke. Synes din pointe er meget rigtig og - selvom jeg føler mig lidt ramt, men det er ikke nødvendigvis skidt - så er jeg enig langt hen ad vejen og synes du har fat i noget helt essentielt. Tak for at hjælpe mig med at indse 'dét' jeg har gået og tænkt over, men ikke rigtig har kunnet sætte ord på. Når jeg skriver selviscenesættelse, så skal det dog ikke udelukkende forstås som at jeg altid er super bevidst om bloggens image, iscenesættelsen sker uanset om man ønsker det eller ej, når man vælger at bruge et billede frem for et andet, vælger at skrive dette i stedet for hint. Udelukker et og tager noget andet med. Så længe noget er valgt til/fra og det ikke er 1:1 virkelighed (hvilket er umuligt) er det iscenesat i en eller anden grad hvis du spørger mig. Men ja, så er det et spørgsmål om hvor bevidst man er om det. Du kan tro at jeg vil tage det med at udfordre imaget/bevidstheden og tænke lidt mindre med mig, det er alletiders råd. Ellers kører man fast. Synes det er rigtig fint sat på spidsen det med produkt vs. personligt udtryk. Det personlige udtryk er jo lige præcis nerven i vores bloggenre og det der adskiller disse blogs fra mere etablerede medier :)]]>

      1. < ![CDATA[Tak for at uddybe hvordan du mener selviscenesættelse - det er jeg helt enig i. Det er også mere neutralt ladet, end hvordan det ellers bruges. Kommer sådan til at tænke på, at et af de indlæg, jeg husker bedst fra din blog, er, da du skrev om de enlige handsker sidste jul. Og netop sådan et indlæg, forstår jeg som at bruge bloggens præmis med omvendt fortegn. Naturligvis skal de komme meget spredt, ellers trækker det jo din blog i en helt anden retning, men min pointe er blot, at det netop er den slags indlæg, der gør, at posen bliver rystet engang imellem. Hvis du forstår? I forlængelse heraf, tænker jeg også på dine billeder fra forrige modeuge af modellen, der isede sine fødder ned eller rengøringskonerne, der var glade for deres job. Begge også eksempler at bruge præmissen med omvendt fortegn. Tak for et spændende svar, som også fik mig til at tænke.]]>

        1. Super at du uddyber med eksempler, altid nemmere at forstår så. Men ja, det skal jo heller ikke bliver forceret, så jeg lader dem komme helt naturligt, når trang/lyst/behov opstår, tror egentlig slet ikke at jeg kan lade være ;)

  12. Det er lige præcis også sådan jeg ser din blog, og blogs generelt. Som et lille lyserødt afbræk i hverdagen – og helt ærligt så gider jeg ikke rigtig at læse for meget om folks problemer osv. Blogs skal være sjove og inspirerer, og jeg er i hvertfald godt klar over at det er iscenesættelse ligesom stort set alle andre medier. Men måske er det ikke alle som er det? Det kunne måske godt gå hen og blive et problem for bloggenren, så godt at I bloggere gør opmærksom på det:)

    1. < ![CDATA[Tak :) Iscenesættelsen sker som sagt mere eller mindre ubevidst alt afhængig af blog og blogger. Og selvom det man viser og skriver (i al tilfælde i mit tilfælde) er virkelige ting jeg har set, oplevet, prøvet, haft på i løbet af den givne dag, så er det jo stadig blot et udsnit af den pågældende dag. Og på den måde er det i mine øjne iscenesat idet noget er valgt til/fra, det er helt naturligt og ok (medmindre man blev filmet i døgndrift er det umuligt med 1:1 virkelighed), men det er også fint at læserne ved at der sker mere end det man lige læser på bloggen og at det der kommer på bloggen netop er et (mere eller mindre bevidst) udvalg af bloggerens liv. En anden blogger blev engang beskyldt for ikke at have nogen venner, idet hun altid kun skrev om at hun var sammen med sin kæreste og kat. Sandheden var at hun skrev om når hun var sammen med sin kæreste, men ikke sine venner. Men det betød jo ikke at hun ikke havde venner ude i virkeligheden :)]]>

  13. Dejligt indlæg! Jeg har faktisk tænkt på, at jeg skulle spørge dig, hvad du skrev speciale om. Det lyder spændende. Og oplagt. Og brugbart. Pøj, pøj med det :)

  14. Det lyder måske lidt små tåbeligt, men din blog går på mange måder lige ind i hjertet. Man kan ikke undgå at få en fornemmelse af, at man gerne vil være din veninde. På den måde er din blog spot-on, fordi den netop kan vække den slags følelser i én. Den rummer en særlig hyggelig atmosfære, så på mange måder har du formået at skabe noget, som mange andre blogs ikke har.

    1. Det er jeg meget, meget glad for. Nu er I et par stykker der har skrevet noget lignende, så jeg vil i storhedsvanvid klappe mig selv lidt på skulderen ;) Tak <3

  15. < ![CDATA[Virkelig dejligt, gennemtænkt, ærligt og meget sigende indlæg - du har nemlig helt ret i, at din blog er en opturs-blog, endda på trods af fortællinger om nedture. Men selvom du ikke viser hele din personlighed, så viser det stadig meget af dig ved, at du er stand til at være en fighter og have hovedet oven vande. Og dermed være en stor inspiration for os andre, som får lov at komme "under huden" på dig. Tak for en skøn blog med kloge og gode tanker. /Benedikte]]>

    1. Og lige over, tak for rare opturskommentarer! Synes det er rigtig hyggeligt, når jeg ‘lærer folk at kende’ her gennem kommentarfeltet :)

  16. < ![CDATA[ELSKER din lyserøde skjorte. så fin! kunne tænke mig dit lyserøde twist, som en pudder der kunne drysses over de grå dage :)]]>

  17. < ![CDATA[Hvor er det dejligt at du deler ud af den lyserøde vibe! Det kan godt være tiltrængt at klikke ind og "lige leve en andens liv" i 10 minutter. Og så er det jo bare perfekt at der sommetider kommer nogle sandheder på bordet når det ikke er lyserødt det hele (ikke at jeg nyder når det går andre dårligt, men det er rart at vide, at man ikke skal leve op til konstant pinkness (er det et ord??)).]]>

  18. < ![CDATA[Fin post, og ja vi læser jo med fordi det gør os i godt humør -foruden selvfølgelig den inspiration der strømmer ud fra dine ord, fotos og opskrifter. Tak for en god, rar, lyserød blog. Og held og lykke med specialet. -Tara]]>

  19. < ![CDATA[Hej Emily Jeg skal selv i gang med speciale nu her, og har tænkt mig at skrive om lignende emne (sprog og iscenesættelse på mode- og livstilblogs), hvilket jeg ud fra de andre kommentarer, kan se at jeg ikke er ene om:-) Hvad er det du læser? Jeg læser selv Sprogpsykologi...Kunne du eventuelt lokkes til at give nogle bog-tips (fra speciale)? Jeg er selv stor tilhænger af sociologen Erving Goffman og hans kommunikationsteorier. Mvh Marie-Louise (www.nakedreality.dk)]]>

    1. Spændende :) Jvf. kommentar til June, så skal jeg nok lige overveje at pippe op om det, når det hele er lidt mere klart :)

  20. < ![CDATA[Kære piger! Fedt at I kommer med lange og kloge kommentarer til dette indlæg. Er lige på vej ud af døren, men sådanne kommentarer fortjener ordentlige svar, så det får de i morgen :) Klem og god fredag til jer!]]>

  21. < ![CDATA[Hej Emily. Jeg fik lyst til at skrive til dit indlæg. Jeg læser lidt blogs på samme måde, som jeg ser realityshows eller læser Billedbladet: for ikke at tænke. Hvis jeg skal være ærlig, forstår jeg fænomenet lige så lidt, som jeg forstår realityshows (Billedbladet 'forstår' jeg trods måske godt, at folk kan finde en eller anden interesse i, for det er trods alt kendte mennesker, man kan glo på) - for mig at se er blogs helt enkelt en måde, almindelige mennesker kan berette om deres liv. Nogle gør det bedre, mere professionelt og mere 'lyserødt' end andre, men grundlæggende handler det vel om det samme: man vil gerne ses. Når jeg læser kommentarerne på dette indlæg f.eks, er det fyldt med kommentarer fra piger, der også har blogs - og også gerne vil ses. Jeg har lyst til at stille jer alle sammen det samme spørgsmål, som jeg har lyst til at stille deltagerne i et realityshow: Hvorfor blogger I, hvorfor viser I jeres liv frem? Hvorfor tror I, at andre har lyst til at læse med? Det har jeg jo så, og tusinder af andre piger. Men jeg kan ikke lade være med at synes, at blogs er enormt fordummende - og tv-agtigt afslappende, det er derfor jeg læser det; piger, der bakker hinanden op i at se godt ud og netshoppe og bruge makeup og gå i lyserødt. Basically. For mig er det lige så fordummende som at se realityshows. Men jeg synes, det er et virkeligt interessant emne. Piger, der bare gerne vil være kendte? Hverdags-exhibitionisme? En ventil, en dagbog? (Men hvorfor skal det så være offentligt?) Jeg spørger ikke fordømmende, jeg spørger fordi jeg rent faktisk gerne vil vide det: Hvorfor blogger I - helt ærligt?]]>

    1. < ![CDATA[Hej Marie Nu havde jeg faktisk ikke lagt en kommentar til dette indlæg (jeg kan dog erklære mig fuldstændig enig i Ann-Sophies kommentar ovenfor) men jeg tillader mig at svare dig alligevel. Jeg mener nemlig, du har fuldstændig galt fat i det her. Jeg (og mange andre er jeg sikker på) startede min blog, fordi jeg manglede artsfæller, altså nogen, jeg kunne dele min interesse for mode med, eftersom der ikke fandtes nogen med samme passion i min umiddelbare omgangskreds. Jeg har aldrig forventet, at folk læser med, men jeg er da utroligt glad for, at de gør det. Ikke fordi, jeg vil være kendt (come on, jeg synes du skærer modebloggere temmelig meget over en kam her - vi er faktisk ikke nødvendigvis nogle hjernedøde gæs), men fordi forudsætningen for at dele min interesse med nogen, netop er, at der er nogen (ligeså modeinteresserede), der læser med, og måske endda interagerer via kommentarfeltet. Og så kan du kalde mode for overfladisk - jeg vælger at se det som en interesse som så mange andre. Er det bedre at interessere sig for frimærker? Eller fingermaling?]]>

    2. < ![CDATA[Uha, det er jo meget generelle antagelser. Jeg kan kun tale for mig selv og jeg startede med at blogge for at dele nogle af mine interesser med ligesindede (præcis som Manja skriver) og i et håb om at inspirere andre. På mit studie går 'man' op i stor litteratur, skæve franske film og smal kunst og jeg tror jeg havde brug for et output for min anden side; hende der bare er glad for neglelak, tøj, kagebagning og pigeting. Min blog handler om mange forskellige ting, deriblandt mode i form af min personlige stil, men den handler lige så meget om hverdagsøjeblikke jeg sætter pris på, mad og af og til film/bøger/oplevelser i byen. Og så ønsker jeg at dele erfaringer med forskellige skønhedsprodukter og give gode tips videre, når jeg har været ude at rejse + til København. Og allervigtigst så får jeg lov at dele mine fotografier med en helt masse mennesker. Det var en masse grunde til hvorfor jeg blogger :) At kalde bloglæsning fordummende forekommer mig lidt hårdt. Jeg er da i al tilfælde ked af at høre hvis du ligefrem føler dig dummere, når du har været forbi her. Men jeg tror godt jeg forstår hvad du mener. Altså når jeg læser et dameblad/blog, så føler jeg mig da heller ikke ligefrem klogere eller mere oplyst, men jeg føler mig altså heller ikke dummere. Det er en hyggelig pause hvor jeg kan læse om tøj/hår/skønhed/mad eller lign. I damebladene på et mere generelt plan og hos bloggerne på et personligt plan. Jeg kan godt lide begge dele :) Og af og til bliver jeg ligefrem inspireret til et og andet og det er da fedt. Alting behøver ikke at være stor kunst eller videnskab for at være eksistensberettiget synes jeg. Jeg synes der er rigtig mange bloggere, der lægger et stort arbejde i deres blog, er velformulerede, tager flotte billeder og laver spændende indlæg. Og rigtig mange af dem er skrevet af dygtige og ambitiøse piger, der tager spændende uddannelser eller har ditto jobs. Så hvis jeg var mor til et par teenagepiger, så ville jeg helt klart foretrække at de læste blogs frem for at se Paradise ;) Og noget af det ovenstående besvarer nok også hvorfor folk læser blogs. Netop fordi det er helt almindelige mennesker og på den måde meget virkeligt og opnåeligt. Det at have en blog er noget alle kan gøre. Nogen med mere held en andre, men alle har muligheden. Det kræver ikke at man bor et bestemt sted, ser ud på en bestemt måde eller bliver castet/godkendt først.]]>

  22. < ![CDATA[Emily, igen har din blog formået at få mig til at smile og være lidt mere glad. Tak for det! Og god weekend :)]]>

  23. < ![CDATA[Du er intet mindre end fantastisk! Får bestemt følelsen af en lyserød hverdag når jeg besøger din blog! Elsker at den er så positiv, men stadig realistisk :) Du formår at skabe stor troværdighed omkring dig som person, og det gør din blog værd at læse hver dag! Det er dejligt når en blogger ikke lader "berømtheden" stige hende til hovedet - du formår at være sej og jordnær, uden at brokke dig over sure kommentarer fra læsere eller lignende. Din balance mellem succes og nedture er super god! Bliv ved med hvad du gør, for det er helt perfekt!]]>

    1. Wow, sikken ros. Er helt utrolig glad og taknemmelig over de uddybede og begrundede komplimenter og flotte ord I er kommet med i forbindelse med dette indlæg. Tusind tak!

  24. < ![CDATA[Du må i gang med at læse No Sense of Place af Meyrowitz, hvis du ikke allerede har den på litteraturlisten. Selviscenesættelse er jo ikke noget særligt for blog-genren, men snarere et vilkår for al interaktion. Det interessante i denne sammenhæng er at kommunikationen er medieret og således når ud til en langt mere broget skare af mennesker end hvis interaktionen havde været bundet af tid og sted. Desuden synes jeg din kommentar om en 1:1-virkelighed er interessant. Nej, sådan en findes ikke, men man kan mime den via forskellige greb. Nogle dokumentarfilm foregiver at vise virkeligheden 1:1, men det gør de jo ikke. Alene det at du filmer en begivenhed framer du verden på en bestemt måde. Det kan man så vælge at gøre en dyd ud af som f.eks. Max Kestner gør det i sine dokumentarfilm, der meget eksplicit leger med fiktionens koder. Det samme kan man sige om modeblogs. Held og lykke med specialet.]]>