Selvom det ikke ligefrem er en juleret, så synes jeg det er rigtigt dejligt med lidt sundt, grønt, let og alligevel lunende her mellem alle julefrokosterne, -festerne og -godterne. Denne suppe er noget af det nemmeste, men vældig velsmagende og sund. Og så er den noget så nydelig med sin smukke, grønne farve.
NEM GRØNÆRTESUPPE MED BROCCOLI – 3-4 personer
1 løg
1 l hønse- og grøntsagsbouillon
1 broccolihoved
1/2 pose frosne ærter
Salt & peber
Evt. som topping
Creme fraiche eller skyr
Stegt kalkunbacon
Purløg
- Skær løgene i både og steg dem klare i lidt olie i en stor gryde.
- Skær broccoli i mindre stykker og kom stykkerne i gryden sammen med boullionen og kog det til broccolien er mør.
- Tilsæt ærterne og lad dem kort simre med. Blend det hele (nemmest med en stavblender) med lidt af af kogevandet og gem resten. Kom lidt mere af kogevandet/boullionen ved indtil suppen har den ønskede konsistens.
- Varm suppen igennem og server med creme fraiche, brød, kalkunbacon og purløg.
ENGLISH RECAP: Between all of the festivities, sweet treats and heavy meals of the holiday season it feels really good to go for a healthy green pea soup for a night or two. This one is made with broccoli and is oh so easy. Similar recipe here.
Det ser lækkert ud.. Tak for opskriften.. God dag:)
Selv tak og lige over :)
SMUKKE billeder. Jeg kan faktisk bedst lide ærtesuppe når den får selskab af mynte og friskpresset citronsaft. Ellers bliver den for “tung” og overvældende for mig…. I stedet for kalkunbacon kan jeg også anbefale at toppe vintersupperne med stegt øko-chorizo fra Aalbæk. Den med jalapeno er en favorit!
Kh Marian
Tak. Jeg har en mere sommerlig version med myntepesto her: http://emilysalomon.dk/2013/04/aertesuppe-med-myntepesto/ måske den er mere dig :)
Tak for chorizo-tippet :)
Mums :-) Hvor ser det lækkert ud. Det må snart afprøves :-)
God dag til dig :-)
Tak og lige over :)
Uhm, jeg elsker ærtesuppe og med broccoli i samt bacon på toppen, så kan det kun blive bedre :D
Ja, lidt bacon pynter på næsten alt ;)
Hold da op, hvor ser det bare godt ud! :)
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Takker :)
Som altid skønne billeder! Hvor er den smukke skål fra? :)
Mange tak Kaja, den er fra Broste Cph :)
Nom nom :)
Ser lækkert og hyggeligt ud Emily. Comfy-food lige efter mit hjerte idag. Hvor er den fine skål fra?
Tak Anette :)
Den er fra Broste Cph
Uhm – rigtig passende her i vintertiden!
– Anne
Tusind tak for opskriften! Prøvede den i går aftes, og man må sige, at den var et hit herhjemme! Havde grønærtesuppe ud over det hele da jeg skulle blende det, men det har jeg så lært af til næste gang! Haha.
Men lækkert med nogle nemme og sunde opskrifter på bloggen! :-)
Mums, den skal jeg da straks prøve
Do it :)
En liter af hver slags bouillon?
Bare én liter i alt :) Og har du kun det ene går det fint an :)