Vores morgenmad ser sådan her ud for tiden. Én stor frugtfest. Da jeg var yngre, var jeg egentlig ikke så begejstret for frugt, men efter at jeg boede sammen med en frugtnarkoman af en veninde for nogle år siden, blev jeg hooked. Og kan nu ikke rigtigt forestille mig et morgenmåltid uden en eller anden form for frugt.
Denne omgang er den perfekte blanding af teksturer og sødt, syrligt og friskt, men alle frugter må i princippet være med. Og allerhelst dem der er i sæson og danske.
Det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed, at jeg er mægtig glad for min morgenmad. Mere inspiration til gode ‘morgenskåle’ her: Granola med boghvede og ingefær, grøn smoothie-skål og 1 dag 4 grønne måltider.
Hvad spiser I om morgenen?



