Små ting à la Mie

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Mie fra Wewonder}

Jeg har fået en masse søde, seje og dygtige damer til at ‘passe’ bloggen lidt, her mens jeg har hjernerystelse. Jeg har bedt dem hver især komme med deres bud på Små ting, som jeg ved at I er mange, der holder af. Og som også er nogle af mine egne favoritindlæg at lave. Derfor syntes jeg det kunne være hyggeligt at se hvilke ‘små ting’, der begejstrer nogle af mine egne yndlingsbloggere. Denne gang er det Mie Quist, der tager stafetten. – Klem Emily.

******************************************************************************************

Kære Emilys læsere.
Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fået lov til at være med til at passe Emilys blog, imens hun arbejder på højtryk, for at komme til hekterne igen. Jeg hedder Mie og har bloggen wewonder.dk som jeg efterhånden har drevet i 6 år. Emily er jo også lidt af en gammel krage, i hele det her blog-halløj, så vores venskab har også en del år på bagen og vi har delt mange sjove oplevelser. Senest var vi i Frankrig sammen, for et par måneder siden og rejsen havde bestemt ikke været den samme, hvis jeg ikke havde haft Emily ved min side.
Hun er altså lige så sød i virkeligheden, som hun er på sin blog.

Emily har bedt mig om at dele ud af mine “små ting” og det er jeg super glad for, for dem samler jeg også på. Altså de små ting i hverdagen, som gør mig glad og som man virkelig skal huske at stoppe op og nyde.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Jeg elsker striktrøjer og det er noget af det bedste ved efteråret. Jeg er en frossenpind uden lige og har efterhånden anskaffet mig en i hver af regnbuens farver}

Foto2

{I løbet af det seneste år, er der en god håndfuld af mine blog-kollegaer, som har udgivet bøger. Emily er jo en af dem, ved I nok. Det er simpelthen så sejt og jeg har stor respekt for alle dem, som har kastet sig ud i det. Den seneste tilføjelse til min samling, er skrevet af Emma Martiny og hedder “Skønne salater og vidunderligt tilbehør”. Ikke nok med, at den er ualmindelig pæn at kigge i, så rummer den også et hav af lækre opskrifter}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{For lidt over 2 uger siden, blev jeg moster for 2. gang, da min søster fødte den skønneste lille dreng. Han har stadig ikke fået et navn, så indtil videre kalder vi ham bare for lillebror. Jeg er vild med tilværelsen som moster og har endda skrevet et lille indlæg om det her}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Noget af det bedste jeg ved, er at lave mad og jeg deler også en opskrift i ny og næ henne på min blog. For ikke så længe siden kastede jeg mig ud i en omgang æblekompot med friske æbler, fra mine forældres have på Fyn. Den smager så skønt og bare duften, tager mig tilbage til min barndom og efterårsferier}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Små guldhalskæder er noget af det smukkeste og lige for tiden er min favorit denne fra Stine Goya}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{I sommers tog jeg en hel måned ud af mine kalender og købte en billet til San Francisco helt alene. Jeg havde ingen planer og var klar på at gribe alle muligheder. Det endte med at blive lidt af et eventyr, som fik mig rundt i det meste af Californien, hvor jeg mødte et hav af nye og spændende mennesker. Det er afgjort det vildeste, sjoveste, hårdeste og mest udfordrende, jeg nogensinde har prøvet. Jeg har fået minder for livet og vil klart anbefale alle der drømmer om sådan en tur, at kaste sig ud i det}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Endnu en af mine opskrifter. En galette med squash, ærter og Ricotta. Det er en perfekt servering når man får veninder på besøg og er faktisk overraskende nem at lave}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Boligindretning er også en af mine store interesser og jeg er især glad for pæne plakater. En af mine gamle venner, har netop startet plakatprojektet 140581 som handler om smukke motiver af de danske øer. Min favorit er selvfølgelig Fyn, hvor jeg er født og vokset op}

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

{Som blogger kommer jeg en del ud og får lov til at opleve en masse spændende og nye ting. Senest var jeg til middag på Østergro, som er en smuk køkkenhave med et drivhus der fungerer som en restaurant. Det bedste af det hele er, at den er placeret på et tag på Østerbro. Bestemt et besøg værd}

Tak fordi jeg jeg måtte dele mine små ting med jer. Der er mange flere af dem henne på min blog.

(Visited 1.434 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer

  1. Kære Mie
    Sikke nogen hyggelige små ting!
    Hvor mon dine fine jeans er fra?

    Mega respekt at tage til USA alene!

    Bh