{Finally we meet ♥ Hedebølge i New York og enhjørningis i China Town var et match made in heaven}
Glædelig mandag! Vores New York-eventyr lakker mod enden (for denne gang) og jeg har fået fyldt på med både energi og inspiration. Den by er altså magisk. Vild og hæsblæsende, men også herligt optimistisk og energiinducerende. Drømmer fortsat om at bo i udlandet for en periode og New York kunne godt være højt på listen af kandiderende byer.
Det gik netop op for mig, at vi så småt er halvvejs i det her år (jo, jo kan også være tidspessimist af og til ;)) og at jeg inden for det seneste halve års tid indtil flere gange, har dyppet tåspidsen i noget, jeg på daværende tidspunkt ikke har været klar til at dele helt med jer.
Jeg har løftet en flig af dynen så at sige, men aldrig fået vendt den helt. Og det er jeg faktisk lidt ked af. Både fordi jeg ikke vil være en ‘narreblogger’, der teaser med ting for derefter aldrig at vende tilbage til dem, men også fordi jeg egentlig også gerne vil dele med jer, når noget (eller det hele) er svært, dumt og trist. Bloggens grundpræmis er som altid at inspirere, opmuntre, anbefale og underholde, men derfor skal der også være plads til at nuancere og supplere med det knapt så ‘lyserøde’. I alle tilfælde når det sker og ellers føles rigtigt.
Jeg er bare helt utroligt privat og oveni det ret så følsom, så når noget er dumt, så vil jeg gerne lige tygge på det og bearbejde det selv først. For at skærme mig selv, men også mine omgivelser. Også fordi man ikke lige kan trække tilbage, når først man har delt. Men jeg er klar nu. Om ikke andet til at åbne op omkring noget af det, jeg pirkede lidt i før jul. Dér var jeg nemlig helt nede i kulkælderen. Men inden jeg i løbet af ugen åbner op for alle ulyksalighederne (de skal have egne indlæg og kan ikke lige klares i et snuptag her), så er her lidt opmuntring i form af små ting à la New York. Denne ferie kommer jeg altså til at leve længe på!
Nu glæder jeg mig til at gøre mig umage igen. Først var jeg for travl, siden for træt og trist, men nu hvor overskuddet og energien er der igen, så ser jeg frem til netop at gøre mig umage. Det er noget jeg nyder og en af de fineste dyder, synes jeg. Og så er den heldigvis helt og aldeles forenelig med at leve lidt langsommere. Noget jeg fremfor alt har fokus på.
Når jeg kommer hjem igen står ugen på bryllupsbog, møder, altanoprydning og familiehygge i én dejlig pærevælling. Men også bare ro og langsomme dage ovenpå et par uger på rejsende fod.
Jeg håber, at I også får en mere end glimrende, ny uge ♥
{Lækkerhedscocktail à la kirsebærblomster og Flat Iron Building}
{Udsigt à la Manhattan fra Top of the Rock}
{Pennys nye hundehus?}
{Bare en lille portion pandekager ;) Da jeg endelig blev rask ovenpå 5 dages maveonde, var jeg til gengæld skrupsulten, så det passede perfekt}
{I <3 NY. Og La Esquinas margaritas og quesedillas}
{Maxikjoler og Vans for evigt}
{Og donuts og Vans ;)}
{Forelskede mig fuldstændig i det her Stephen Shore fotografi på MOMA. Hvorfor mon? ;)}
{Vi boede i East Village og dét var virkelig dejligt. Elskede alle hippie-vibes’ne der stadig er allestedsnærværende i kvarteret}
{Fik lavet negle med bittesmå, tørrede blomster på. Isen som jeg spiste i Kith, mens nogle andre nogen shoppede sneakers var i øvrigt overraskende god og bestemt anbefalelsesværdig}
{Twirling, twirling, twirling. I maxi og Vans}