Vi skal være forældre…

emily gravid

… til juli. Om alt går vel. Krydser fingre og arme og ben. Måske især ben.

I går skrev jeg følgende på instagram:

Kan officielt ikke lukke mine jeans længere. Og det er bestemt noget at smile af. Baby Salomon Vang er – om alt går vel, frygten for at miste ligger stadig og lurer – en realitet i slutningen af juli.
Det har taget mere end to år, et kort smut indenom fertilitetsbehandling, herunder et mislykket insemineringsforsøg (og et – for mig – meget voldsomt og meget ubehageligt møde med stimulering med kunstige hormoner), en beslutning om at “give den et skud selv i et år”, hvilket resulterede i en graviditet, fulgt af en spontan abort, en gennemgribende livsstilsomlægning der fik bragt ro på mine hormoner og helbredt min PCOS og så selvklart også den sjove del i rigelige mængder ;)

Jeg ville lyve, hvis ikke jeg sagde, at det til tider har føltes håbløst og at jeg har følt, at jeg fejlede som kvinde. Men det er heldigvis kun en lille del af historien. For mest af alt har vi troet på det. At det nok skulle gå. På den ene eller anden måde. Måske et naivt håb, vil nogen synes, men det fungerede for os. At tænke “det skal nok komme, når tiden er inde og ellers skal vi være verdens bedste onkel og tante”. Og det mantra har gjort, at vi kunne bevare roen (det meste af tiden, nuvel har også tudet og tævet en pude og syntes at verden var pisseuretfærdig) og har samtidig holdt bitterheden (som var min største frygt) og selvmedlidenheden fra døren. Vi har holdt sammen og også husket på alt det andet, alt det vi har og kan sammen og hvorfor det overhovedet er, vi gerne ville skabe noget, der var ‘os’.

Det har været en øvelse og prøvelse i tålmodighed, men helt ærligt (og måske fordi jeg bare altid gerne vil vride noget positivt ud af alting), så er jeg ikke sikker på, at jeg ville være det foruden. Barnløshed – uanset hvilken vej man vælger, og ingen er mere rigtig eller forkert end den anden, det kan man kun selv mærke og vurdere – er en benhård rejse, men manner hvor har jeg også lært meget. Om mig selv. Om os. Om min kærlighed til det barn, der gror i mig ♡

Jeg vil gerne skrive mere om ‘vores rejse’. Og om det at være gravid også, for tro mig, det fylder en masse. Det er vidunderligt og spændende og også lidt af en omvæltning og helkropsoplevelse, skal jeg lige love for. Blandt andet har jeg fået bryster i en alder af 33, det er sgu lidt skægt at prøve. Jeg har også haft den mest infernalske (og alligevel sært kærkomne) døgnkvalme i 3 måneder, som heldigvis er lettet nu. Og så har jeg skiftet mellem at være uendeligt lykkelig over ‘miraklet’ og hunderæd for, at der skulle ske noget. Jeg har derfor heller ikke købt en eneste babyting eller noget ventetøj eller deslige til mig selv (altså bortset fra bh’er, det var en absolut nødvendighed) af frygt for at jinxe det hele. Men måske det snart er på tide for alvor at turde tro på det og nyde det?

Og der skal nok også komme det sædvanlige stof herinde, det bliver ikke fertilitet og graviditet det hele. Men det kommer der altså også. Ligesom andre små og store begivenheder i mit liv gennem de sidste snart ti år, også har fået lov at fylde mere eller mindre herinde. Det er jo trods alt (også), det der gør dette til en personlig blog fremfor et online magasin. Så er I altså advaret ;)

Ps. I er mange, der har spurgt til min livsstilsomlægning og hvordan jeg har ‘helbredt’ min PCOS. Det kan man bl.a. læse mere om i følgende indlæg fra sidste år: PCOS og kuk i hormonerne – hvordan jeg gør & Sådan spiser jeg nu.

(Visited 16.029 times, 4 visits today)

Skriv en kommentar

49 Kommentarer

  1. Kæmpe stort tillykke med graviditeten <3 Hvor er det vidunderligt! Og hvor er det rart at læse din historie. Det er så dejligt, at der begynder at være en større åbenhed omkring, at vejen til graviditet ikke altid er så ligetil. Vi prøvede selv i 1 ½ år, før det lykkedes herunder 9 måneder i fertilitetsbehandling. Først troede vi, at det var min PCOS, som var problemet. Sidenhen viste det sig også, at jeg havde lukkede æggeledere, så IVF blev vejen frem for os. Jeg er nu snart 16 uger henne med termin i starten af august, så det bliver rigtig hyggeligt at kunne "følges" herinde. Jeg glæder mig til at læse flere af dine tanker om graviditeten :-)

  2. Kære Emily

    Først og fremmest stort tillykke. Hvor er det skønt for dig og din mand.

    Dernæst vil jeg lige benytte lejligheden til igen at rose din formidlingsevne. Den update var simpelthen så fint afbalanceret ligesom alt andet, du leverer på bloggen. Senest tænkte jeg meget over mit eget søvnmønster efter dine skriverier om dit ditto.
    Jeg forestiller mig ikke andet end at dine samarbejdspartnere må være ovenud tilfredse.

    Tak – og tillykke igen.

    Kh
    Christine

  3. Heldig lille unge, der får jer som forældre! Stort tillykke, er så glad på jeres vegne!

  4. Kæreste Emily. Først og fremmest et kæmpe tillykke med graviditeteten, som jeg lidt havde på fornemmelsen allerede – og jeg krydsede sådan fingre for, at det var rigtigt fornemmet. For jeg er selv en PCOS-pige, som indtil videre har kæmpet med barnløshed i 3 år (heraf 2 hele år i behandling), uden at være blevet gravid en eneste gang. Derfor føles det som en sær trøst at vide, at det kan lade sig gøre, også selvom alting lige nu aldrig har set sortere ud. Jeg er meget taknemmelig for hvor åben, du har været omkring din PCOS, for jeg har ingen i min omgangskreds af veninder, som har problemer – og jeg er efterhånden den sidste tilbage uden børn (men med en masse skønne unger at låne fra tid til anden, og det kan også noget). Tak for at være en “virtuel veninde”, jeg kan finde en form for trøst hos, og som kan minde mig om at se det gode, jeg trods alt har.

  5. Kære Emily. Stort Til Lykke til jer begge. Jeg kender dig jo ikke og omvendt men bliver virkelig rørt af de sidste 2-3 indlæg du har skrevet og det er så fortjent at i skal være forældre. Og din blog er så fin og den indeholder så mange spændende emner, billeder, beretninger etc. Du er super sej. Kh. Marianne.

  6. Simpelthen verdens største tillykke til jer begge! Kan godt forstå, at skrækken sidder i kroppen, når nu vejen hertil har været så kringlet, men jeg glæder mig over, at du har mod på og lyst til at dele det med os. Selvom jeg endnu ikke selv er klar til børn, så fylder det stadig meget i min verden, og jeg føler det som en kæmpe gave, når kvinder som du og Cathrine deler alle de ting, som andre sjældent taler højt om. Det er så vigtigt at være forberedt på de udfordringer, der kan komme, så vi ikke bare læner os tilbage, og forventer at naturen kan klare det selv! Og så er det i øvrigt skønt at læse, hvordan du heldigvis stadig har humoren med dig, selvom det har været svært :)

    Kæmpe knus

  7. Stort stort tillykke igen Emily❤️ Du bliver den bedste tukan mor? jeg synes du er så sej at du deler din historie. Jeg havde det lidt på fornemmelse og krysede fingre for dig?? Jeg hepper indtil bebe kommer i Juli?

  8. Kæmpe tillykke, jeg blev så glad på jeres vegne, da jeg så det. Jeg er overbevist om, at I bliver de dejligste forældre <3

  9. Stort tillykke til jer!! Når de bloggere, jeg følger, har annonceret kommende baby, har jeg ærligt talt tit tænkt “åh nej og øv, nu skal min favorit blog spammes med baby”. Men på en eller anden måde, så glæder jeg mig til det med dig?! Jeg har fulgt dig sååå mange år og ønsker virkelig denne glæde for dig! :-) <3 Knus og glæder mig til at følge med og høre mere om jeres rejse hertil og rejse fremadrettet!

  10. Kæmpe stort tillykke <3 Håber du kommer til et punkt hvor du kan slappe af, nyde og glæde dig. Jeg har selv 3 års fertilitetsbehandling og 2 mistede graviditeter i bagagen og roen i min første (fuldførte) graviditet kom omkring uge 19-20 hvor jeg kunne mærke liv hver dag. Det er den mest magiske følelse i hele verden og den lille pige i min mave var heldigvis meget aktiv, som om hun hele tiden ville bekræfte sin mor i at hun altså stadig var der og havde det godt <3 Nu er hun 3 år, stadig fuld af spilopper og skal snart være storesøster til en lille én som kom meget uventet og helt af sig selv.

  11. Årh kæmpe tillykke og hvor kan jeg godt følge dig. Vi har også været så bange for at jinxe det at det først er her halvvejs i min graviditet at vi er begyndt at købe lidt baby ting. Men har stadig ret svært ved at glæde os af frygt for at det går galt. Men det begynder at komme lige så langsomt og nu hvor jeg begynder at kunne mærke den lille bevæge sig derinde, hjælper det også på optimismen :)

  12. Sødeste Emily. Først kæmpe stort og varmt og kærligt tillykke. Jeg føler fuldstændig, hvordan du har det. Jeg var igennem et langt forløb med fertilitetsbehandling, og da jeg endelig blev gravid, var vi selvfølgelig glade, men mest af alt var jeg bange. Jeg turde ikke dele det med nogen, jeg turde ikke købe noget, så jeg forstår dig. Jeg husker at stå i uge 38 og være kæmpestor og stadig bruge vendingen: Hvis alt går vel. Hver gang jeg omtalte vores kommende barn. På det tidspunkt havde vi selvfølgelig købt masser af udstyr/tøj osv, men alligevel turde jeg slet ikke hvile i det. Det ville jeg ønske, jeg havde gjort her set i bagklogskabens klare lys. For var jeg blevet mindre ked af det, hvis det var gået galt, bare fordi jeg hele tiden omtalte vores ufødte søn med et forbehold? Nej, det tror jeg ikke. Så selv om det er svært, så håber jeg for dig (eller for jer) at I evner at hvile i det og være glade og taknemmelige, og at I kommer til at hygge jer med at købe udstyr og lignende sammen fremfor at være fyldt op af frygt. Det, tror jeg, vil gøre din graviditet så meget bedre. Kæmpe tillykke. <3

  13. Så dejligt det lykkes for så mange, der har problemer med fertiliteten. Stort tillykke – der venter jer den største oplevelse ❤️❤️❤️

  14. Kæmpe tillykke ♥️♥️♥️

    Med klima- og genbrugsbriller på vil jeg lige tippe dig om disse, hvis du ikke allerede kender dem: ?
    – Børneloppen Valby
    -Reshopper (app)
    Det er genialt at købe børneting brugt, specielt tøj, udstyr og legetøj til de helt små, når ikke at blive slidt da det bruges så kort af hvert barn ♻️?
    Bare et lille tip fra en nybagt klimabevidst mor til en kommende klimabevidst mor ?
    Endnu en gang stort tillykke ♥️
    ♻️?♻️❤️♻️?♻️

    1. Sikke nogle dejlige tips, mange tak <3 Har nemlig tænkt som udgangspunkt ikke at købe nyt (ammepude og madras undtaget, og andet hvor der er et hygiejnehensyn), så det er mega brugbart. Tak for tanken. Stort klem E

      1. Der er også virkelig meget at hente i de lokale genbrugsforretninger – især steder som Mødrehjælpen og Red Barnet har nogle fine ting til små penge. Jeg er 24 uger henne og netop begyndt at købe lidt ind, og jeg fik en hel bunke tøj (måske 20-30 bodyer og små bukser) til omkring 400 kr. Og stort tillykke med graviditeten, det bliver så hyggeligt at følge med herinde, nu jeg også er gravid :-)

  15. To ting:
    1. Kæmpestort tillykke!
    2. Prøv én gang for alle at lægge tanken fra sig, at du skulle kunne jinxe noget som helst! Ellers vil det for altid være back-up-kilden til selvbebrejdelse, hvis noget går mindre end optimalt – uanset hvad det er. Og vil stå i vejen for at glæde sig over noget som helst – fra din nuværende graviditet til første gang baby sover flere timer sammenhængende i to dage i streg til … hvad som helst der er gået godt

  16. To ting:
    1. Kæmpestort tillykke!
    2. Prøv én gang for alle at lægge tanken fra sig, at du skulle kunne jinxe noget som helst! Ellers vil det for altid være back-up-kilden til selvbebrejdelse, hvis noget går mindre end optimalt – uanset hvad det er. Og vil stå i vejen for at glæde sig over noget som helst – fra din nuværende graviditet til første gang baby sover flere timer sammenhængende i to dage i streg til … hvad som helst der er gået godt uden eksplicit grund.
    Stol på, at I fortjener alt det gode, der sker for jer, og I kan ikke fucke det op ved at nyde det samtidigt!
    Kh én der har været der selv

  17. Kæmpe tillykke til jer, hvor er det bare stort og fantastisk :D Skønt at det lykkes, og selvom jeg kun kan forestille mig hvor svært det kan være med frygten, så fortjener du så meget at nyde det og glæde dig :)

  18. Det er simpelthen den dejligste nyhed! Kæmpe stort tillykke <3
    Jeg er selv gravid i uge 28, og selvom vi (heldigvis) kun har haft et mindre bump på vejen i form af en modekagebiopsi, kan jeg kun nikke genkendende til, at gener som døgnkvalme faktisk er helt kærkomne.
    Jeg ønsker jer alt det bedste og er sikker på, at I bliver de sejeste forældre! Jeg glæder mig til at følge med <3

  19. Stort tillykke med den glædelige nyhed! :’) Jeg ser frem til at læse mere om graviditet og baby! Min datter er fra i sommers, og det er så hyggeligt at følge med på sidelinjen med jer fra koneklubben, da de er ca lige gamle.

  20. Tilykke ? det er stort, det er kærlighed og det er et mirakel – uanset om der sker i 1. eller 10. forsøg.

  21. Puh hvilken lettelse, også for mig, dejlig nyhed. Godt, skønt, er rigtig glad på jeres vegne. ??❤❤❤??????

  22. Et meget stort tillykke herfra :-)
    Det var en dejlig nyhed og jeg vil glæde mig sammen med jer :-)

  23. Kæmpe stort tillykke! <3
    Min egen graviditet var overhovedet ikke planlagt og nogle gange kan jeg nærmest få helt dårlig samvittighed over, at jeg, der faktisk aldrig ønskede børn, lige pludselig bare var gravid, mens andre med et brændende ønske, skal kæmpe så hårdt for det. Jeg tror, det er meget normalt at veksle mellem frygten for, at der er noget galt (især når man har mistet før) og glæden over det lille liv – sådan havde jeg det i hvert fald også selv. Alt mulig held og lykke til dig og jer! <3

    https://nouw.com/satinawandel

  24. Endnu engang kæmpestort tillykke! <3
    Jeg glæder mig til at læse mere om din graviditet og alt det før, hvis du har lyst til at dele mere. Jeg synes, det er så vigtigt og skønt, at I seje blogkvinder deler ud om livet, også når det er svært og sårbart. På den måde bliver det private også politisk for undertegnede feminist – fordi vi finder ud af, at vi ikke er alene. Om det er at miste, at have svært ved at blive gravid eller noget andet. Tak. <3
    Og AL lykke til!

  25. Ej, men tillykke jo! Jeg håbede sådan, at den her nyhed også var på trapperne, da du skrev (så smukt og modigt) om aborten. Verdens største tillykke og pøjpøj herfra! Det er jo kæmpestort!

  26. Kæmpe stort tillykke til jer begge to ♡
    Og også til den lille, der er en der har været rigtig god til at vælge forældre dér. Jeg glæder mig til at høre mere om det her på siden.

  27. iiiiiih!! Er en “gammel” trofast følger som næsten føler at min søster skal have en baby! Bortset fra at jeg ikke har en søster… MEN anyways – KÆMPE stort tillykke! Hvis man ikke er tilfreds med et lidt ændret indhold må man jo bare springe de indlæg over. Jeg glæder mig i hvert fald! Det her med at være nervøs for om alt går godt er der vist ikke nogen der slipper for. Men med dit positive sind er jeg sikker på at de glade tanker kommer til at overskygge de nervøse så du også tør give slip og glæde dig over hvilket mirakel det er, at der vokser et menneske inde i maven.

  28. Stort tillykke til jer begge !!
    Selvom jeg ikke kender dig, havde jeg det på fornemmelsen og jeg havde ret :)
    Ønsker jer alt det bedste ❤️

  29. Har været lidt bagud med bloglæsningen, så fik lige de tre sidste indlæg i et hug, og hvor er det dog vidunderligt at slutte af med den her gode nyhed <3 Stort tillykke til jer, glæder mig til at følge med :)

  30. Tillykke Emily!!!
    Det er bare sådan en God Nyhed!
    Som andre skriver her, er det et meget heldigt barn, der kommer til verden, hos to så skønne forældre som jer :)

  31. Stort tillykke. Jeg glæder mig meget til at følge med :-) Blev selv mor for otte måneder siden. Efter flere spontane aborter (en først opdaget ved anden scanning), turde jeg heller ikke glæde mig eller fortælle det til nogen eller købe noget. Men han kom og det er vidunderligt, og de har jo ikke rigtig brug for noget til start alligevel :-)

  32. Kære Emily, stort tillykke! <3 Jeg har PCOS… Tror jeg. Diverse gynækologer har været uenige om min diagnose, men jeg tror jeg har en mild grad af tilstanden. Jeg har aborteret spontant flere gange men har fået et barn for knap et år siden, uden hjælp faktisk. Har bøvlet så meget med en overproduktion i forbindelse med amning, som har gjort mig syg og dårlig, men har været mega stædig om ammer stadig i skrivende stund. Du har sikkert fået masser af info om at pco og amning kan være svært, og at mange ikke har mælk nok. Jeg vil bare lige slå et slag for, at det godt kan gå rigtig fint og at man godt kan amme så længe som man vil og trives med, men at overproduktion og brystbetændelser godt kan være en del af pco-billedet. Måske er det rart at vide og at gøre sig nogle tanker om, jeg ville i hvert fald gerne have haft mulighed for at læse op på den del… Håber det er ok at skrive med den slags tips (som du jo på ingen måde har bedt om). Kh og tillykke igen!