3 måneder som mor


  • Halleluja! Hurra! Heureka! 3 måneder! Vi klarede den! Måske det kan være svært at forstå, hvor stor en milepæl det her er for mig. For vores lille familie. Men når man har haft en ‘mavebaby’, så står de magiske 3 måneder som sådan en gylden port, man skal klare sig hen til og så skal alt nok blive godt på den anden side. I virkeligheden har det været godt i en god rum tid, men derfor er 3 måneder alligevel noget særligt for mig. Det lyder så skørt, men altså, er lidt stolt af at Kurt ikke er gået i stykker og vi har klaret den so far. #kudostilmig
  • Til gengæld har jeg så også så småt ramt ‘3-måneders-muren’, som vist nok er en ting. Der hvor alle efterfødselshormonerne, der gjorde en høj og fuld af energi, er ved at slippe op og man bare er… træt. Prøver at minde mig selv om mit mantra til fødslen: “Jeg kan – jeg vil”. Det fungerer med varierende held. #sendmerekaffe
  • Selvom jeg er træt, kan jeg omvendt slappe meget mere af nu. For et par uger siden overraskede jeg mig selv ved at trække vejret ordentligt. Altså helt ned i maven. Det havde jeg vist ikke gjort, siden Kurt blev født, kunne jeg mærke. Den første tid var jeg (måske naturligt nok) hele tiden i alarmberedskab, men nu er der en helt anden ro på. #rart
  • Mit barn kan ting. Vidunderlige ting. Lave bobler af spyt og ‘snakke’ og trille blandt andet. Ting jeg ikke vidste, jeg ville være så imponeret over førhen, men nu sidder jeg lykkeligt og bræger ‘dyyyygtig’ og ‘floooooot Kuuuuuuurtie’, når han viser sine kunstner frem. #wunderkind
  • Når et varmt brusebad på 10 minutter føles som en hel weekend på spa. #aaaaaaahhh
  • Og når en tur på biblioteket føles som en kulturel rejse til en mindre europæisk storby. #kulturella
  • Når man på ovennævnte biblioteksudflugt ikke kan forstå, at den nævenyttige computer bliver ved med at sige, at man ikke er oprettet som låner og man klager sin nød til (meget sød, meget forstående og yderst velopdragen og åben) bibliotekar, der tager imod sygesikring, kigger granskende på det og beder om også at se billede-id. Jeg rækker hende mit kørekort og siger glad og fro, at det jo altså er en gammel sag og at jeg er blevet gift siden og at navnet derfor ikke er identisk med det på sygesikringsbeviset. Hun smiler høfligt (og set i bakspejlet lidt undrende) og går i gang med at oprette mig. Spørger om mail og telefonnummer. Og så er det, jeg ud af øjenkrogen ser, at jeg har givet hende Kurts sygesikring. Og at den rare dame simpelthen antager (og godtager), at jeg efter giftermål hedder Kurt Robert Salomon Vang.  #sådeeeet #queermom
  • Alle de gange jeg har taget mig selv i at nyde og opleve, hvad der er omkring mig. Efterårsløv på træerne, børn der leger på en legeplads, en ræv eller musvit på Amager Fælled. Fordi jeg ikke (nødvendigvis) er på vej et sted hen eller har noget jeg skal nå. Andet end at passe på mit barn og være der for ham. Altså ikke at det ikke er en stor nok opgave, men den tillader alligevel, at jeg er mere til stede, end i min sædvanlige omgang med livet åbenbart. #skønhedenialting
  • Brystbetændelse x 2 på en måned. FML! Hvis du ikke ved, hvad brystbetændelse er, så forestil dig, at du får tordnende influenza. Uden varsel og med tårnhøj feber, der rammer fra 0-100 (eller 37-40 ret beset) på en halv time. Og samtidig gør dit bryst ondt. Som i vanvittigt ondt. Den eneste vej frem er at få tømt brystet (når det er mekanisk brystbetændelse, som er det jeg får) og det eneste du har lyst til, er at lægge dig ned og dø. #hvemtagerbabyen
  • Når dit barn har fundet sine hænder for alvor + er begyndt at tage dem og andre affekter i munden. Og alt pludselig er lidt savlevådt og barnet (især hænder) lugter af sure sokker. #badetid
  • Når dit barn skider, mens han sidder i vikle eller bæresele og man er på farten. Og man løber hjemad/mod nærmeste puslemulighed og samtidig passer på ikke at anspore en lækage, ved at trykke eller holde et forkert sted. #opadnakken
  • Selvom jeg har meget mælk, så kan jeg hurtigt mærke på mejeriet, hvis jeg en dag har spist eller drukket for lidt. Det er altså vildt. Bliver til stadighed fascineret og forundret af amning. #huskfrokostenmor #merekage
  • Antal nedsmeltninger ude i verden/offentlig transport: 2-2 til hhv. Kurt og mor. Sidstnævnte græd dog kun indvendigt mens ude i verden og åbnede først for sluserne, da hun var sikkert hjemme igen. #jegvilleejemillionerhvistårervarguld
  • Antal gange hvor jeg har kigget på mit barn og følt mig grundglad helt ned i tæerne: 7.000.000. Mindst. #lykke

Ps. 2 måneder som mor og 1 måned som mor.

(Visited 9.273 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

27 Kommentarer

    1. Jeg skreg også af grin, men måske endnu mere over din kommentar M! Nej, det var fandme aldrig sket i Jylland :-)

      1. Og PS, har også prøvet den med nedsmeltninger i offentlig transport da min datter var baby. Har præsteret at måtte stå af S-Tog på en helt forkert station og sætte mig i en trappeopgang i bidende kulde for at amme, fordi det var det absolut eneste, der duede (det var valget mellem det eller amme i tog og køre for langt…)

    2. Hehehe… de er altså rummelige sådan nogle københavnske bibliotekarer. Og (tydeligvis) vant til lidt af hvert ;)

  1. Haha dejlig bibliotekar ? Åh brystbetændelse er så slemt, jeg havde det ni gange præcis som du beskriver, da jeg ammede min søn. Jeg ammede ham i næsten to år, og tog alle forholdsregler med uld, varme fødder osv. Med min datter har jeg kun haft brystbetændelse en enkelt gang. I øvrigt har det hjulpet mig meget at massere det betændte bryst under den varme bruser trods feber og så gnide citron på – jeg ved, at det lyder lidt urtet… Håber du ikke skal lide mere af det. Kurt er virkelig en nullergøj – og jeg kan så meget huske det der med offentligt transport når de er små – totalt svedig mor i kampberedt og småangst tilstand ♥️

    1. Tak for råd Marie, og ja, det er FRYGTELIGT. Håber virkelig også det var sidste gang. Stort knus E

    1. Mig der blev tomatrød i hovedet og grineflip hos begge parter. Og mig der roste hende for at være så open-minded og høflig <3

  2. Jeg fatter ingenting af, at Kurt allerede kan trille… ? Min ældste var lige knap 6 måneder og den yngste var 5,5 måneder da de kunne trille (fra ryg til mave).

    1. Han har SÅ travlt altså. Gruer lidt for at vi skal til at fjerne og møblere om asap ;) Men det er altså ‘kun’ fra mave til ryg endnu. Kram E

  3. Hvor er det i virkeligheden genialt at lave de her månedsupdate! Alle burde lave som forældre, for hold nu k… hvor sker der mange ting man (i bakspejlet) kan få mange sjove grin ud af…
    Har holdt vores prut i live i 8 mdr. nu – Og er ikke helt sikker på det er blivet nemmere :D
    Dagligdagssætninger fra hans 7’ende måned:
    -‘Lad være med at slikke på afløbsristen’
    -‘Du kravler IKKE ind til mor i badet med tøj på……… For h…. du er helt våd nu’
    -‘Hej skat, prut har væltet en kaktus ned over sig selv i dag…’ (apropo bakspejlet)
    -‘… Sidder du fast i den afløbsrist nu?’

    1. Hahha… det lyder også herligt. Og hårdt! Godt gået med 8 måneder mama. Du er sej <3
      Kram E

  4. Åh altså jeg dør af grin over det med Kurts sundhedskort?Hurra for søde biblioteksdamer? Der burde være en citatbog for mødre, hvor alle de “sjove” ting vi gør/ siger skrives ned?

  5. Elsker disse! Giver minder til da min søn var på samme størrelse. Her var 3 måneder også en milepæl, mest fordi der omkring kom der virkelig en rytme, og det syntes jeg var rart, med noget forsigelighed. Ej, brystbetændelse, så mærkelig at man kan blive så syg, af en betændelse, men det er vildt hvor dårlig man bliver.
    Noget helt andet,; deler du ikke din juleønskeliste i år? Det ville være værdsat.

    1. Tak Louise :) Jeg synes også rytme er SÅ rart. Troede ellers jeg var mere ‘go with the flow’, men elsker at jeg kan planlægge efter og rundt om rutinen.
      Modtaget mht ønskeliste :)
      Knusn E

  6. Bibliotekseancen er priceless! Jeg ELSKER din ‘nye’ skrivestil post fødsel af Kurt. Jeg synes sagtens man kan mærke, at der er knap så meget tid til at overveje formuleringer, til gengæld får vi sådan et skønt indblik i din umiddelbare tankegang. Måske det er en helt langt ude analyse. haha :)

    1. Nej, tror den er god nok og dejligt at du kan lide det, på trods af tid til at dvæle ved skriverierne <3 Klem nE