Andengangsgravid uge 5-12: Eufori, dårlig samvittighed, kakao og kvalme

Jeg har taget tilløb til det her. For i skrivende stund, er jeg efterhånden halvvejs i graviditeten og selvom det på sin vis har kriblet i fingrene for at dele mere om det hele med jer, så har jeg også haft det SÅ, så dårligt, at jeg på mange måder ikke har haft lyst til at beskæftige mig med min graviditet. Altså udover selvfølgelig at være gravid, hvis det ellers giver mening.

Men nu hvor kvalmen så småt (endelig) er ved at klinge af, så kommer lysten til at dele graviditetsrelateret indhold tilbage.

Således starter vi lige med en ordentlig luns af graviditeten. Hele første trimester på én gang har jeg kogt ned i indlægget her. Sådan cirka. Men for at være ærlig så er det nok også lidt kendetegnende for denne (andengangs)graviditet: Hvor jeg første gang talte i uger og dage, så er det denne gang lidt mere sådan “Jeg er vist nok i 5. måned… jeg er i alle tilfælde i 2. trimester”. Og så tjekker jeg lige Gravid-app’en for rent faktisk at finde ud af, hvor lang jeg er. Noget af en kliché, men ja, sådan er det nok bare.

Gravid uge 5-12

Tilbageblik til da jeg var gravid i uge 5- 12 … eller deromkring…

Det er sådan ca. 16 dage siden jeg havde ægløsning og jeg giver mig selv lov til at tage en test. Jeg vil ikke teste for tidligt. Måneden forinden havde jeg nemlig en ‘bio’ (en biokemisk graviditet) og blev så skuffet og ked, da jeg så fik menstruation et par dage efter. Dér havde jeg testet på dag 14. hvor der var en svag streg. Som så blev svagere og svagere hen over de næste par dage og så fik jeg menstruation.

Denne gang er der også en svag streg. Så jeg går ud fra at det bliver det samme. Jeg forsøger dog at glæde mig over at der trods alt ‘er hul igennem’ og at der om ikke andet er sket en befrugtning sted. Jeg sender et billede af testen til en veninde. “Jeg tror på den” siger hun, “tag en ny i morgen eller i overmorgen. Måske er du en slow starter.”

Med Kurt var jeg ikke i tvivl om at jeg var gravid og der kom to kaldpink streger frem allerede ved første test. Så jeg er overbevist om, at det ikke er noget denne gang. “Hvis jeg var rigtigt gravid ville jeg kunne mærke det”, tænker jeg.

Men stregen bliver gradvist tydeligere over de næste par dage. Og så kommer kvalmen ellers også for fuld styrke. Og en voldsom murren og tyngde i underlivet. Det minder på ingen måde om min første graviditet (hvor især ømme og hurtigtvoksende bryster var mit primære ‘symptom’) og sådan fortsætter det i øvrigt.

Kvalme, kakao og cravings

I første graviditet havde jeg – troede jeg – slem kvalme i omkring 6 uger. I denne graviditet er kvalmen bare fortsat og fortsat og den kom tidligt. Massiv, invaliderende dødskvalme døgnet rund. Og generelt er jeg ekstremt utilpas. Ubehag og tyngde i underlivet, kulderystelser og så er jeg så, så, så træt.

Og inden det lyder som verdens mest trælse klagesang eller en opfordring til kun at få ét barn, så må jeg nok også hellere nævne at vi er HELT vildt glade. Faktisk sådan lidt ‘knib mig i armen’-agtige. For tænk altså, at den rent faktisk er der (jeg troede virkelig ikke på det i starten). Og tænk, at det rent faktisk kunne være så let for os. Det tog os to og et halvt år at lave Kurt. Og denne gang lykkes det i 2. forsøg. Det er SÅ vildt at tænke på og vi taler meget om, at vi ville ønske det var sådan for alle og at vi er så uendeligt taknemmelige.

Alting går vanvittigt stærkt. Efter bare 14 dage har jeg svært ved at lukke alle mine bukser og shorts og efter en måneds tid kan jeg nærmest ikke skjule det længere. Jeg er ‘poppet’ og jeg er poppet hurtigt. Tiden flyver også afsted. Hvilket er rart omstændighederne taget i betragtning. Jeg er heller slet ikke så bekymret som første gang. Det er også virkelig rart.

At det er så synligt og fordi jeg har det så dårligt, at vi har brug for al hjælp og forståelse vi kan få er medvirkende til, at vi fortæller det tidligt til venner og familie. Og det er rart. Også selvom det der med graviditetsgener og -kvalme er svært at forstå for alle, der ikke har prøvet det. Det er trods alt lidt nemmere at forstå på en eller anden måde, når man kender årsagen.

Min madlede er så voldsom, at jeg nærmest ikke kan åbne køleskabet og at lave mad er helt udelukket. Jeg er heller ikke så vild med at tjekke instagram, hvor der pludselig popper forskellige madvarer og retter op i mit feed. Men det stopper ikke der. For nogle lugte og ting endda, kan også trigge kvalmen. Eksempelvis kan jeg ikke være ude i vores have (lyder helt skørt, I know), på grund af to kæmpe sommerfuglebuske, der dufter ekstremt kraftigt. I alle tilfælde i følge min gravide næse. Og så er der den helt irationelle: Jeg udvikler en voldsom aversion mod håndklædet ved håndvasken på vores toilet. Af uransalige årsager synes jeg det er SÅ ulækkert og bare synet af det, får det hele til at vende sig i mig. Også selvom det håndklæde er nærmest pinligt rent og bliver skiftet flere gange dagligt i perioden. Helt gakkelak og udenfor nummer.

Det der hjælper allerbedst er gåture i den friske luft og jeg får da også travet en del rundt. Og kold kakao er også min ven! Noget jeg ellers aldrig rigtigt har været forfalden til før (varm kakao er en anden historie, men det ved I jo). Der er ikke tale om deciderede cravings, men snarere ting som jeg overhovedet kan overskue at indtage. Allerførst er det især chips, toastbrød med smør, is-matcha-latte med vanillesirup og alt med avocado. Og smoothies om morgenen.

Senere i første trimester er jeg især glad for groft rugbrød med leverpostej (plejer slet ikke at kunne lide leverpostej), spaghetti bolo (heller ikke min livret, til gengæld Nikolajs, så han er glad), håndværkere med smør og ost (helst fra ‘gammeldags’ bagere, ikke sådan nogle fancy nogen) og alt i lys chokolade. Jeg spiser især forskellige varianter af Marabou og så har jeg altid et rør Smarties i tasken til at tage toppen af kvalmen. Behøver jeg at sige, at jeg ikke plejer at kunne lide lys chokolade? Synes normalt det er alt for sødt, men nu er det, det bedste jeg ved.

Dårlig samvittighed og fødselsdrømme

Det værste ved at være gravid, er ikke, at jeg har det skidt. Jeg ved jo trods alt hvorfor og er glad for årsagen, men jøsses hvor har jeg dårlig samvittighed overfor Kurt. Det skærer i mit hjerte, at jeg slet ikke kan være der for ham som jeg plejer, men jeg prøver virkelig også at økonomisere med mine kræfter, sådan at han i alle tilfælde får den smule overskud der er. Jeg er så taknemmelig over Nikolaj, der står for stort set alt lavpraktisk med Kurt og for madlavning, indkøb og husholdning i det hele taget. Og for min mor, der tager et nap med og kommer med mad m.m. Jeg fortsætter med at aflevere Kurt i vuggestue om morgenen og putte ham hver aften og nyder at vi trods alt har det sammen. Jeg læser også for ham og putter med ham i sofaen og ser tv, men næsten alt andet står Nikolaj for.

Jeg er i det hele taget ret overrasket over, hvor anderledes denne graviditet (indtil videre) er. For da jeg var gravid med Kurt havde jeg, udover de første par ugers kvalme og så lidt halsbrand hen mod slut, slet ingen gener. Tvært imod. Jeg følte mig så vital og havde nærmest mere energi end vanligt.

Måske det er naturens kloge måde at forberede mig på, at det også bliver et andet barn for slet ikke at tale om en anden fødsel.

For den glæder jeg mig altså til. Fødslen. Måske det er naivt og fordi det var en så god oplevelse sidst. Men altså. Jeg kan ikke lade være med at drømme om den og endda så småt planlægge den lidt. Eller i alle tilfælde så meget som man nu kan planlægge noget, som man ikke er ret meget herre over. Forberede mig er måske et bedre ord.

Jeg drømmer nemlig lidt om at føde hjemme og glæder mig til, at jeg skal til jordemoder første gang, så jeg kan tale med hende om det og høre om jeg kan blive visiteret til det.

(Visited 7.682 times, 24 visits today)

Skriv en kommentar

17 Kommentarer

  1. Shit, en led omgang. Hvor jeg dog håber, det bliver mildere og rarere nu for dig. Jeg kan godt huske det med blomster. Havde fået nogle ellers flotte pæoner som jeg syntes STANK så rædsomt, at de måtte stå et meget strategisk sted i stuen, ha ha. Puha, får det helt dårligt ved mindet, ha ha ha. Det er så sygt ledt at have kvalme hele tiden, hepper på det er helt slut snart.

    1. Tusind tak <3 Og tak for pæon-historien. Nu føler jeg mig lidt mindre alene/gakkelak. Kram E

  2. Armen altså de graviditetsgener kan bare være skøre! Her i min anden graviditet har jeg også haft noget så voldsom kvalme og madlede. Lige da kvalmen for alvor tog fat, fik vi måltidskasser fra Hellofresh og nu her én uge inden termin, får jeg stadig kvalme når jeg ser Hellofreshs logo :D Lidt upraktisk når der bliver reklameret rigtig meget for Hellofresh på Insta! Så skørt og fjollet.
    Krydser fingre for at din kvalme holder sig væk resten af graviditet!

    1. Kan 100% relatere. For mig var det helt det samme med Aarstiderne i første graviditet. Kunne først bestille deres måltidskasser – som jeg ellers elsker – efter et år. Klog af skade satte jeg vores måltidskasse-abonnement i bero denne gang.
      En uge til termin, så spændenden! Ønsker dig alt det bedste <3 Kram

  3. Stort tillykke igen! Sikke en slem omgang… Min kvalme var også værre anden gang. Nu er jeg i uge 23 (vist nok ;)) og det er ovre, halleluja! Til gengæld har jeg stort set ikke været fysisk øm denne gang. Det var jeg meget første gang i både bækken, ligamenter og bryster de første måneder, fordi det hele skulle give sig. Selv vores sofa var for hård at ligge på!! Denne gang virker jeg bare helt åben, ha ha :) Jeg er også vildt spændt på, hvilket barn der gemmer sig i maven. Om det har et helt andet temperament, og kønnet ikke mindst. Vil I kende kønnet? Vi holder spændingen denne gang🤞

    1. Haha… elsker det ‘vist nok’ ;) Jeg syntes den fysiske ømhed var så voldsom i starten her anden gang (men på en helt anden måde end første hvor det primært var bryster og ligamenter), men nu du siger det, så har jeg egentlig heller ikke oplevet noget siden da. Og det var kun de første par uger. Så tak for lige at minde mig om det :)
      Ja, vi vil gerne vide det, omend jeg virkelig også synes det er spændende at vente. Men resten af holdet herhjemme (ok, måske også mig selv) er for nysgerrige ;) Kram

  4. Det er så hyggeligt at følge med i graviditetsdagbog! Omend jeg virkelig føler med dig, det lyder virkelig som en slem omgang. Her i min anden graviditet har kvalmen også varet meget længere end i første, men den er (7-9-13) også ved at aftage i uge 21-ish ;-)

    Og så er der en ting der har slået mig. Jeg har levet vegetarisk i en 6-7 år og i begge mine graviditeter har jeg haft så meget lyst til fisk. Har spist virkelig meget stegt torskerogn, og jeg har endda spist makrel i tomat med en ske direkte fra dåsen. Wtf 😂 Lidt ligesom dig og leverpostej/pølser, så er det ikke noget jeg ellers spiser. Så jeg har tænkt, om kroppen måske i virkeligheden “har brug for det” og så kommer det endelig så tydeligt til udtryk i en graviditet?

    1. Tror du har ret. Jeg lever normalt også vegetarisk. Men når jeg er gravid får jeg lyst til kød/pølser/leverpostej osv. Aldrig reelt kød, men alt med hakket kød, altså frikadeller, spaghetti bolo osv. Tænker kroppen graver jern og andre næringsstoffer, som der er i kød. Knus

  5. Smerter er slemt, men det kan man forholde sig til, kvalme derimod er det mest rædselsfulde på jorden! Hvis man ikke har prøvet dødskvalme forstår man nok ikke hvad der snakkes om, men det er simpelthen det værste…
    Håber virkelig du snart er på den anden side!!

  6. Åh så genkendeligt – selvom mit sluttede ca. i uge 16. Jeg krydser fingre for, at du snart er helt ovre det!!!
    Vi var i Grækenland, da jeg var i uge 9. Bare tanken om varmen, feta, friske tomater og ‘sydeuropæiske’ dufte giver mig kvalme. Hver gang solen skinnede herhjemme i september mindede det mig om Grækenland, og jeg måtte gå ind i skygge. Jeg har endda været nødt til at fjerne den turist-magnet fra køleskabet, som vi havde taget med hjem. Jeg kan slet ikke se på den… Det er altså den mærkeligste fornemmelse!

    God vind med anden halvdel af graviditeten :-)

  7. Min datter var vild med at se Bamselægen på Ramasjang, da jeg var i 1. trimester med lillebror. Jeg var træt og havde dødskvalme, så hun fik lov at se rigtig meget. I dag kan jeg ikke høre introsangen uden at få det dårligt …

  8. Kan så meget følge dig! Jeg har især haft det med det tøj jeg shoppede/havde på i den periode jeg havde kvalme – kunne slet ikke have det på efter kvalmen var væk og kan stadig ikke (har altså født) og er blevet nødt til at sælge det igen og bare at skrive det her kan give mig helt kvalme 😂

  9. Du har ingen idé om hvor befriende det er at læse om din “dødskvalme” – hvilket få mig til at lyde som verdens værste menneske. Men jeg er nu i 13 uge af min første graviditet, og jeg har hverken kunne spise varm mad, drikke et glas vand eller være i nærheden af kaffe, gamle karklude, våde håndklæder etc. i 54 dage nu.

    Jeg havde selvfølgelig forberedt mig på kvalme, men slet ikke i sådan en grad.

    Og derfor er det også SÅ befriende at læse din blog. For selvom jeg har søgt overalt, synes jeg ikke jeg finder andet end tekster der taler om moderat kvalme. Der hvor man stadig kan arbejde og gå en tur, uden straks at gøre resten af dagen til et projekt, der umuligt kan forlade sengen.

    Så tak fordi du deler. Det er føste gang i lang tid, at jeg ikke føler mig så alene i verden.

    1. Kram til dig. Det er SÅ ulideligt og ja, noget af det sværeste ved det, er næsten at de færreste helt forstår, hvor invaliderende så voldsom kvalme er. HÅBER sådan at din kvalme snart går over <3

  10. Årh hvor har det lettet meget hos mig at læse det her opslag. Er 2. gangsgravid (i uge 13), lugtfølsom og ramt af dødskvalmen. Der bliver først handlet kl. 17 hver dag, når jeg endelig har fundet ud af, hvad jeg kan overskue at spise (udover pomfritter, appelsiner og kanelkage selvfølgelig). Vi plejede at have madplan og handle ind til en uge, men smed alt ud de første uger i ren desperation, fordi jeg fik kvalme ved tanken om, at det var i huset. Det handler ikke om cravings, men hvad jeg tror jeg kan holde nede den pågældende dag. 1. graviditet var selvfølgelig easy easy.