Er I klar på en ny udfordring? Denne uges udfordring – eller rettere den der starter i morgen – er af en lidt mindre sveddryppende og (måske) lidt hyggeligere karrakter end sidst. Vi skal nemlig tage billeder. Idet jeg tager til Bangkok på tirsdag, så tænkte jeg, at det var godt med en udfordring, der (også) passede til at rejse og som var nem at udføre alle vegne.
Tag minimum ét billede hver dag af noget, der gør dig glad/du synes er kønt.
Det kan være hvad som helst. En smuk facade, en erantis på vej op, søde dyr eller børn. I bestemmer helt selv, men kig efter det, der er fint og får jer til at trække på smilebåndet og brug så et øjeblik på at forevige det med telefon eller kamera.
Det er en lille smule det, jeg allerede gør i Små ting, men synes nu alligevel det er skægt at udfordre mig selv til at huske det hver eneste dag.
Jeg håber, I har lyst til at lege med :)
This weeks challenge is about taking pictures of things that you find pretty and/or that make you smile. At least one shot a day for a week. It is completely up to you what you want to photograph with your camera or phone. As long as it is something that makes you happy.
I’m going to Bangkok on Tuesday so I wanted it to be a challenge that was easy to apply wherever you are and that would make sure I’d document my trip. I hope you’ll accept the challenge as well :)

