Der hører sig boller til sådan en fødselsdag :)
I dag for syv år siden udgav jeg allerførste indlæg på denne blog.
Så et stort tillykke til min lille blog. Mit hjertebarn, min yndlingshobby og mit drømmejob. Og 7 års dokumentar over dele af mit liv. Det føles helt utroligt, at have sådan et fotoalbum og sådan en ‘dagbog’ fra stort set hver eneste dag i mit liv, siden jeg var 24.
For 3.343 indlæg er det blevet til. Og 126.094 kommentarer ikke mindst. Så det er mere end på sin plads at fejre det ved at takke jer, for at være så engagerede <3
Og for at have fulgt med i stort som småt. Når der var noget at fejre og når jeg var ked af det og for at have været vidner til en endeløs strøm af ‘små ting’.
Jeg har været en tur i arkiverne og fundet lidt gode glimt og øjeblikke frem fra de sidste 7 års ‘Emily Salomon’. Det lader til at min glæde for kage, smoothies, neglelak, hunde, blomster m.m. er ganske langtidsholdbar. Og så skulle jeg måske overveje en hat og lidt karrygult igen snart ;)
Af hjertet tak, tak, tak for jeres utrolige støtte og entusiasme, I gør det til en fornøjelse at dele alt det, jeg elsker her på bloggen.
Klem
Emily
Ps. Opskriften på fødselsdagsbollerne ovenfor er i øvrigt at finde lige her.
Skål og glædelig fredag <3

























































