
Apropos cupcakes, så forstår jeg ikke helt hvorfor de stakkels små kager får så meget skældud. Altså hallo, det er jo bare en lille formkage med snask på. Det kan skisme da ikke være roden til alt ondt. Eller? Pussenussede klart, men så er der vel heller ikke så meget mere at sige om det. En kage er altså en kage i mine øjne. Hypet eller ej. Og jeg holder af dem alle og spiser dem med glæde. Brunsviger, flødeskumskage, kopkage. Er ikke for fin, for elitær, for hipster eller for meget til nogen af dem. Synes egentlig at folk der hater på kager (og dem der bager/nyder dem) skulle komme herhjem og få et stykke kage og et tæppe om sig og et knus. Der findes rigtig mange rigtig farlige ting ude i verden, men der er slet, slet ingen grund til at være bange for kopkager. Amager og halshug!

