Det meste af tiden har jeg det lidt, som om jeg befinder mig i et parallelunivers. I dag er det to uger siden, jeg fødte Kurt, hvilket jeg slet ikke kan begribe. Det føles maks som om, der er gået en uge.
Alt hvad vi gør, føles som om, det er første gang. Også ting vi har prøvet før. Det er magisk og underligt på samme tid. Alting bliver lidt en bedrift. Og dagene suser afsted og står stille på en og samme tid. Det er vitterligt det bedste, vildeste, mest utrolige og hårdeste, jeg nogensinde har prøvet.
Det kæmpestore ansvar åbner op for et ganske nyt lag af følelser – kærlighed i særdeleshed, men også en helt ny sårbarhed. At have ansvaret for et lillebitte, nyt og fuldstændigt afhængigt menneske kan føles noget overvældende. Men han gør altså mine bekymringer til skamme. Spiser, tager på, sover og virker for det meste glad, tryg og tilfreds. Englebarn. Og jeg vokser i forældrerollen dag for dag.
På den front kan jeg godt se, der er gået to uger. Fra vi var kom hjem fra hospitalet og var noget nær rædselsslagne, i tvivl om alt og bange for at gøre noget forkert. Til nu, hvor vi måske stadig famler lidt, men også kan og ved uendeligt meget mere, når det kommer til vores barn. Det er en stejl læringskurve her i starten og der er ikke noget at sige til, at jeg har svært ved at udtale almindelige ord (fik ‘registrering’ helt galt i halsen forleden dag) eller at jeg kom til at smide bioaffaldet i fryseren. For hjernen er på overarbejde med at lære nyt og så endda på et søvnunderskud. Kudos til alle nybagte forældre herfra!
Vi kom ud på vores lille date night i forgårs, det er dér billedet ovenfor stammer fra. Alt er baby steps og vi tager det i et tempo, hvor hele familien kan følge med. Vi har ikke travlt. Men det var nu rart at være lidt ude at blive luftet og at spise burrata ikke mindst.
I dag er Nikolaj tilbage på arbejde og det markerer på sin vis slut på den totale babybobbel (som billedet nedenfor ellers illustrerer ret godt) og starten på vores nye hverdag. Jeg var lidt nervøs, da han gik i morges, men vi har haft sådan en hyggelig dag med besøg fra både sundhedsplejersken, min mor og bedsteveninderne og således begge overlevet indtil videre. Så nu har jeg lidt mere blod på tanden ift. den kommende uge. Og må jeg i den sammenhæng lige sende min dybeste respekt til alle solomødre ud i universet. I er altså for vilde! ♥
Weekenden skal bruges på at lege babybobbel igen og så håber jeg, at få tid til at få skrevet min fødselsberetning, så jeg kan dele den med jer.
Og så skal vi holde filmaften i sengen med Kurt sovende på maven, det er blevet en aftenklassiker herhjemme i løbet af den seneste uge. Så tip endelig, hvis I har set en god film for nyligt på en af streaming-tjenesterne eller har lejet på iTunes. Synes altid man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at finde ud af hvilken film, man skal se, så lidt inspiration vil blive modtaget med kyshånd.
Kram til jer og rigtig god weekend ♥
Ps. Nedenfor er et meget godt billede på hvordan undertegnede ser ud for tiden. Iført Amme-bh, brystvarmere i uld, pigmentpletter fra graviditeten, træt og lykkelig helt ind i knoglerne.
Pps. Det halter lidt med at få svaret på kommentarer. Håber I forstår. Men hver og en er læst og højt værdsat ♥
