[youtube R08q2wzGpzk 930 661]
Tusind, tusind tak for alle jeres søde, opmuntrende og medfølende kommentarer på indlægget fra i torsdags, det var helt overvældende og I kan tro at det hjalp. Især på mit humør og lyst til at blogge igen og måske endda også sådan helt bogstaveligt talt i forhold til Penny, mere om det om lidt – man skal ikke undervurdere betydningen af god karma, så af hjertet tak :)
I var en del der spurgte hvad det var for en sang, der var i slutningen af videoen med Penny. Det er yndlings Jason Mraz’s Life is wonderful (i en liveindspilning fra en koncert i Amsterdam), så den får I lige her til at starte mandag morgen på :)
Torsdag aften havde jeg P til en dyrlæge, der også er dyrekiropraktor og Penny var ‘låst’ flere steder i ryggen og var utroligt øm omkring sine forben. Allerede dagen efter kunne man se en forandring, men tog hende til vores egen dyrlæge (igen, igen, igen) på Københavns Dyrehospital og fik også ham til at mærke hende igennem også for en sikkerheds skyld. Igen trak hun sig meget i forhold til forbenene og vi blev enige om at røntgenfotografere. Der var heldigvis ikke noget galt med leddene og heller ingen frakturer, til gengæld havde hun Panosteitis i rørknoglerne i forbenene, der er betændelse/inflammation i knoglemarven. Det er nærmest en slags ekstremt vokseværk og er meget smertefuldt. Det kommer og går og kan flytte sig fra ben til ben og give let feber og appetitløshed. Det går heldigvis som regel over af sig selv, men kan vare lige så længe som hunden vokser. P skal nu have smertestillende og ro i de dårlige perioder og så håber jeg ellers bare at det snart er et overstået kapitel.
Hun har fået smertestillende siden fredag og jeg skal lige love for jeg har fået min tossede hvalp tilbage. Hun er FRÆK og der er gang i den, så dejligt at se. Og temmelig svært at holde hende i ro. Dejligt at det ikke var noget rigtig alvorligt. Og så dejligt endelig at vide hvad der er galt og kunne hjælpe hende. Tak for al jeres gode karma!!
One of my favorite songs :)