Ok, først og fremmest er det slet ikke pænt at kalde nogen for tarts. Så undskyld for det. Mener det på ingen måde, men havde en af de dage hvor det bare var nødvendigt med alliteration i overskriften. For lidt søvn, for meget kaffe, syg mand (er der noget værre og mere ynkeligt??), syg hund (nej, det går desværre stadig skidt, men nok om det for nu), jul om en uge og som følge deraf er jeg – stadig – lidt på den anden ende og så er der ikke noget som en lille bogstavrim. Eller noget.
Nå, nok om mine genvordigheder, let’s face it jeg dur bedst når det hele er lidt mere ‘La vie en rose’, men det gør Sneglcille og Dines die Infotainer heldigvis – fristes man til at sige – ikke. Eller det ved jeg ret beset ikke en dyt om, men de er i al tilfælde absurd dygtige til sætte ord på livets prøvelser og kanalisere alskens strabadser ud på deres blogs på en meget underholdende og opslugende facon. Jeg elsker at grine med dem og jeg bliver altid lidt (ok, meget) misundelig over, at jeg ikke er lige så morsom. Jeg har anbefalet begge blogs tidligere, men de er bestemt ikke blevet mindre læseværdige siden sidst og måske der sidder nogen derude, der trænger til en morsom blog at dele fredag aften og et glas rødvin med, mens de klapper en syg mand og/eller hund. Sådan kommer undertegnedes fredag aften i al tilfælde til at se ud ;)
Hov og så har både Sneglcille aka. Cecilie og Trine fra Blog-land.dk (hvor der er et interview med Cecilie i dag) og jeg gået på samme skole, det er da lidt skægt. Men har ikke set hinanden siden og først mødtes iden pga. blogging. Sjovt, kan godt lide de der ‘ih hvor er verden lille’-øjeblikke.
Tak for tippet! Jeg elsker humor á la Nynnes Dagbog og folk, der indrømmer, at de også ser Jersey Shore.
tak for tip! Tror min fredag kommer til at se nogenlunde lige sådan ud – dog minus syg hund. Dét er også lidt hyggeligt synes jeg; at vide at nogen sidder på den anden side af skærmen og foretager sig stort set det samme som én selv… :)
God bedring til både hund og mand, håber, at de snart er ovenpå igen :) Og jeg er personligt også helt vild med Sneglcille :D