Indlægget er udgivet i samarbejde med Ecco Walkathon
Jeg elsker at gå. Virkelig. Før jeg begyndte at løbe, så gik jeg. Og gik og gik og gik. Måske det også var derfor, det var så nemt at få succes med løberiet og undgå skader. Og jeg går stadig, for det er altså noget særligt. Ikke nok med at det er helt gratis motion, så er det også dejligt på en rolig, rar og lidt meditativ måde.
Jeg ved godt, at det også er sundt virkelig at få pulsen op og svede igennem, men man skal altså ikke underkende gåture som motion alligevel. Eller kalorieforbrænder hvis man bryder sig om den slags.
Og så er det den dejligste måde at udforske ens kvarter og by på. Noget af det bedste jeg (og Penny!) ved, er at gå en tur uden et decideret mål og så blot se hvor det fører os hen. Sådan opdager jeg ofte de hyggeligste kroge af byen og det er også sådan, jeg har lært mit nye nabolag at kende. Og lært at holde af det. For selvom jeg var en kende skeptisk ved Islands Brygge til at begynde med, så har det vist sig at være en guldgrube af små hyggelige steder og ikke mindst gåtursmuligheder i massevis. Med Fælleden i baghaven, hele havnefronten og et stenkast til Christianshavns Volde mangler der ikke steder at gå rare ture. Heldigvis :)
Deltag i Ecco Walkathon
Ecco byder for 16. gang op til gang med årets Walkathon. En hyggelig mulighed for at gå en spændende tur i ens by OG samle penge ind med fødderne. Ecco donerer nemlig 7,50 kr. til enten Hjerteforeningen eller SOS Børnebyerne (du bestemmer) for hver kilometer du går.
Der er en lækker goodiebag til alle der går med, cool underholdning og generelt bare virkelig hyggelig stemning. Min mor og jeg har gået med flere år og det er sådan en rar dag.
Ecco Walkathon bliver afholdt i København allerede på søndag og efterfølgende i Kolding, Odense og Aalborg.
Der er ruter på hhv. 10, 8 og 6 km, så alle kan være med.
Læs mere om Walkathon og køb billet her.
Jeg er så taknemmlig over at have vandet så tæt på, at jeg dagligt kan nyde det på vores ture.
Hvis jeg skal et ærinde, så er det også ofte, jeg vælger at gå fremfor at køre, cykle eller tage metroen.
Den ene fod foran den anden. Det kan alle ligesom være med på :)
En halv times rask gang pr. dag forbedrer alles helbred, så tag kæresten eller veninden under armen og gå en aftentur eller spring bussen eller bilen over på vej til arbejde eller andet.
For lidt motion er en af de største årsager til hjertekarsygdomme og man behøver ikke at (starte med at) gå amok i et fitnesscenter for at få motion. At gå er også motion og en rigtig fin og nem måde at få rørt sig på.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale en skridttæller til at holde styr på skridtene og konkurrere lidt mod sig selv ;) Er på særligt flinke dage nået op på over 20.000 skridt, men har 10.000 skridt pr. dag som minimum.
Eccos nye Soft7 (der er noget så bløde at gå i) på luftetur på Bryggen.
Det er også sjovt at gå, se bare hvor meget jeg morer mig ;)