Tigers & ruffles

Hjemme fra ski, hjemme fra skydning i Stockholm og helt klar parat på en ny uge (med hvad der føles som en dags forsinkelse – mandag på en tirsdag) og alle gode projekter, der snor sig min vej for tiden. Og på lidt god gammeldags hverdagshygge og -glamour ej at forglemme. Jeg bliver virkelig mindet om, hvor meget jeg egentlig ‘bare’ holder af hverdagen, når jeg har været ude.

Men noget jeg ikke holder af er bidende kulde i marts. Hmm… Havde ellers de vildeste forårsforhåbninger i lørdags, men de er siden blevet gjort til skamme. Ikke desto mindre hoppede jeg i oven- og nedenviste. For en stund om ikke andet. Det varede lige til læberne begyndte at blive blå. Følte mig lidt som en af de der fyre, der hopper i shorts, så snart kalenderen siger forår. Der kom hurtigt strømper i skoene og en frakke over. Men man har da lov at håbe og prøve ikke?

Ps. Små ting kommer i eftermiddag, men indtil da er her et gensyn med Små ting fra samme dag for et år siden. Det så godt nok rart ud!

Foto: Luka Roné

Jacket | Envii x Stine Hviid
Tee | Samsøe Samsøe
Trousers | Mango
Pumps | Notabene
Bag | Mansur Gavriel (annoncelink)

 

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

    1. Tak Henriette :) Den er meget true to size, men en anelse til den oversized side :) Kram Emily