Min tirsdag

6.30-8.30: Står op, går i bad, går tur med hundedyr og spiser smoothie.

Min tirsdag i billeder. Eller i alle tilfælde det meste af den.

På sin vis ret repræsentativ for hvordan en ganske almindelig hverdag ser ud for mig. Også selvom der virkelig sjældent er to dage, der er hverken helt eller halvt ens. Men jeg tænkte at lave sådan et indlæg her en gang i mellem og på tilfældige dage, hvis ellers det er noget I synes er hyggeligt :)

9.00: Lander jeg på mit kontor. Ok, så lidt over, men næsten. Dagens første kaffe…

9.00-13.00: Sidder jeg på min kontorpind og svarer på mails, laver dagens outfitpost, har et par telefonmøder, svarer på spørgsmål til et lille interview til Eurowoman, skriver det meste af indlægget om email-etikette, udvælger billeder til en kommende kampagne og kommer med kommentarer og rettelser til redigeringen.

13.05: Min kontormakker, Karen, kalder frokost og ingen af os har noget med, så vi stikker over til Sonny på den anden side af gaden og køber salat og bolle til mig og rugbrød med hønsesalat til Karen. Jeg vil egentlig helst have en croissant. Men det er der ikke noget nyt i… 

13.10 På vej tilbage med min fangst.

13.10: Frokost og mails. Ikke ideelt og ikke helt efter min mindfullness-bog, men har en bagkant og meget jeg skal nå inden…

14.15: Jeg stikker hovedet ind til Rezet-crewet, som vi har kontor hos og Frede er i gang med noget flot, som jeg godt gad at lave i stedet for mit mailudmugningsprojekt…

15:00 Forbi Thiele på Købmagergade der holder arrangement i anledning af deres 200 års fødselsdag. Bliver svært fristet på brille- og kringlefronten.

15:40: På vej tilbage får jeg lyst til at købe blomster til vores altan, men beslutter at vente til nattefrosten er helt væk. Selvom jeg et kort øjeblik overvejer bare at bære blomster ind om natten. Men hvem får lige gjort det?

15:40 Tilbage på kontoret for at hente mine ting og ordne det sidste. Med mig har jeg dagens (århundredets?) køb. En enhjørningtapeholder.

15:45: Jeg spiser en bar med rødbede, æble og havre og drikker en kaffe for at forebygge hangryness når jeg skal handle på vejen hjem.

16:05 Låser min cykel op og beundrer at foråret springer ud på væggen.

16:05 Cykler hjem ad min yndlingsvej og stopper og handler på vejen. Bander tung, tung taske med computer og kamera langt væk i Brugsen…

16:15-22:00: Går med hundebasse, laver og fotograferer laksa nudelsuppe, laver og fotograferer cocktails (kommer på bloggen i morgen), spiser aftensmad med min kæreste (selvsamme laksa), skriver email-indlægget færdigt og udgiver det, ser Sopranos og holder i hånd, går med hundedyr igen og går i seng.

(Visited 4.712 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Simpelthen så hyggeligt! Forstår godt trangen til at købe blomster. Den anden dag købte jeg lystigt en flot, gul ranunkel, som i mit hoved sagtens kunne stå på mit stuebord. Snydt! Den slags skal tydeligvis plantes ud, og den er ved at drikke med ud af hus og hjem. Ret upraktisk, når man hverken har altan eller have. Må se at få læst op på flora og fauna, før jeg køber flere blomster ;)

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Smadder hyggeligt indlæg, så klø på med dem ?
    Må je være nysgerrig? Hvordan kan det være du lejer kontor i byen? Jeg tænker at det ville være lige så let at have hjemmekontor og spare penge til lejen.
    God weekend

    1. :)
      Jeg har begge dele og det fungerer godt. Det er dejligt også at have et sted ‘ude i byen’, hvor jeg kan ‘tage på arbejde’, har lidt kollegial omgang osv. Og så er jeg heldig at min kontorplads ikke er så dyr :) Knus