Sådan blev jeg gravid

Bare rolig. I skal ikke med Nikolaj og jeg i seng. Men det var altså dér, det skete. I sengen. Derhjemme. Ligesom sidste år (ok, da var det faktisk måske i Italien), da jeg blev gravid og aborterede spontant, er denne graviditet naturlig. Forstået på den måde, at der ikke var medicinsk hjælp eller indblanden.

For det giver sig selv, at der ikke var noget let over det, når nu det tog toogethalvt år. Altså medmindre vi bare ikke helt havde fattet det med blomsterne og bierne. Og det vil jeg vove at påstå, at vi har.

Der kan være så uendeligt mange anledninger til barnløshed. Årsagen (eller årsagerne) kan ligge hos manden, hos kvinden, hos begge eller i kombinationen af de to. Og uanset om det er det ene, det andet eller det tredje, der gør sig gældende, så er der igen usandsynligt mange potentielle oprindelser indenfor hver kategori og dermed også et væld af mulige udveje.

For os var løsningen og det der virkede (forstået på den måde, at det resulterede i graviditet, der kunne sikkert også have været andre veje hertil) en gennemgribende livsstilsomlægning i særdeleshed for mit vedkommende. For at få ro på min PCOS og gang i min ægløsning. Jeg har skruet på mange parametre og arbejdet med at finindstille især kost, motion, søvn og afslapning.

Nærværende indlæg hænger derfor tæt sammen med dette her om min livsstilsomlægning og dette her om hvordan jeg spiser. Ja, faktisk er det, jeg beskriver i dem måske hele grundsøjlen for, at jeg kunne blive gravid.

Det er på ingen måde (!) en buldertale for at man skal forsøge sig med kost- og/eller livsstilsomlægning i stedet for fertilitetsbehandling. Det er blot min og vores historie. Og et bud på en ‘løsning’. En blandt mange, mange mulige. Årsagerne til barnløshed er som skrevet så mange, at der ikke er ét facit. For masser af par er fertilitetsbehandling hvad end det er inseminering, IVF eller noget tredje den helt rigtige og eneste løsning. Men dette kan måske være en inspiration til, at det potentielt også kan være en mulighed at gøre en masse selv. Og at det sagtens kan være sideløbende med fertilitetsbehandling. Eller at man, hvis man har mod på det, kan prøve at give det noget tid selv, hvilket blev vores løsning. Altsammen kun hvis man har lyst, overskud og det føles rigtigt selvfølgelig.

Vores historie

Jeg fik taget min kobberspiral ud i april 2016 og herefter forsøgte vi os på helt almindelig vis. Dengang føltes det meget tidligt (vi havde ikke kendt hinanden så længe, men vidste godt at det ‘skulle være os’), så indledningsvis var indstillingen sådan “bliver det nu, er det fantastisk, men tager det lidt tid, er det også helt ok”. Og det blev ikke ‘nu’ og det endte helt bestemt med at tage lidt tid. Eller det er vist en underdrivelse, for fra spiralen var ude, tog det mere end toogethalvt år, før ‘den var der’.

Efter et halvt års tid forgæves lagengymnastik (i det mindste havde vi det sjovt), gik jeg til lægen og fortalte, at der ikke skete noget. Hun gik i gang med en lang, forblommet snak om hvor stort et tilfælde og mirakel det var, rent faktisk at blive gravid og sagde at vi skulle fortsætte et halvt år mere og hvis der stadig ikke skete noget, kunne vi komme igen. Hun overhørte alt, hvad jeg prøvede at fortælle hende om min PCOS og mine uregelmæssige menstruationer. Jeg skiftede siden læge. Jeg havde nemlig selv en meget klar fornemmelse af, at noget skulle gøres. At det ikke bare ville ske af sig selv. At vi enten skulle have hjælp eller at jeg i alle tilfælde skulle have noget hjælp og rådgivning, så jeg kunne få styr på min cyklus. For jeg vil give hende ret i, at det er noget af et mirakel at skabe et barn, uden der først har været en ægløsning, hvilket jeg højst sandsynligt ikke havde. Det er faktisk vildere end en jomfrufødsel…

Vi fortsatte som vi fik besked på – nu noget mere systematisk –  i yderligere 6 måneder, stadig uden resultat. Jeg besøgte min nye læge og hun henviste os (noget mere forstående og imødekommende) til fertilitetsbehandling. Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, ville jeg nok have insisteret på først at blive udredt hos en gynækolog med en stor viden om PCOS. For jo, jeg ville gerne være gravid, men mest af alt ville jeg vide, hvad der var ‘galt’. Hvad var årsagen? Kunne vi selv gøre noget?

For når først man er i fertilitetsbehandling, så er det som at hoppe på et eksprestog i fart. Uden man kender destinationen eller ankomsttidpunktet. “Skriv under her”, “Gør sådan her”, “Tag denne her pille og denne her sprøjte”, “Hav sex/udløsning hver anden dag”, “Mød op dér og dér”. Sådan var min oplevelse i alle tilfælde og det er måske også derfor, det ‘kun’ blev til et enkelt – og mislykket – insemineringsforsøg, før vi besluttede at tage skeen i egen hånd, sige nej tak til næste insemineringsforsøg (vi bad slet og ret om en pause på ubestemt tid) og udforske hvad vi kunne gøre selv.

Med til historien om fertilitetsbehandling hører også, at jeg reagerede ekstremt voldsomt på de ægmodningsstimulerende hormoner, man tager som henholdsvis tabletter og sprøjter. Ikke fordi jeg har kvaler ved at stikke mig selv (men jeg forstår, hvor svært det må være, hvis man har), men fordi jeg blev SÅ dårlig. Først fik jeg den dosis, der normalt skal til og ingenting hændte. Så mere og siden endnu mere og mere igen. Det tog over tre uger med mere og mere medicin at fremkalde (ja, fremtvinge var det nok snarere) en ægløsning. Jeg havde det frygteligt i hele kroppen, bandt væske som en gal (jeg tog 5 kg på i væske på en uges tid) og blev så ked af det, irritabel og nærmest depressiv. Jeg fik også seneskedehindebetændelse simultant i begge håndled (noget jeg aldrig har haft før) og var i det hele taget voldsomt utilpas.

Det føltes SÅ forkert og effekten forblev i kroppen længe efter den sidste pille og sprøjte var taget. Det var et par frygtelige måneder og medvirkede formentlig til, at jeg senere det år ramte muren i en slags hormonelt crash.

Heldigvis er det langt fra alle (meget få vil jeg skyde på), der reagerer så voldsomt på at blive stimuleret med kunstige hormoner, nogle mærker slet ingenting, men mange har en reaktion i større eller mindre grad, fysisk som psykisk. Og det er ‘kun’ på hormonerne. Dertil kommer alt det andet, det gør ved en, også både fysisk og psykisk, at være i fertilitetsbehandling. Jeg klarede kun en enkelt omgang og det var ‘bare’ inseminering. Alle jer, der kæmper i måneds- og årevis derude har min aller-allerdybeste respekt ♥

Ernæringsterapi og livsstilsomlægning

Jeg har tidligere spist og motioneret på en måde, så min PCOS kom i bero og min cyklus blev regelmæssig og ellers generelt levet med den på en måde, hvor jeg ikke har oplevet gener, men nu var det som alt var gået helt i båndsalat. Især efter min tur igennem fertilitetsmøllen. Det var ikke nok for mig længere bare at spise blodsukkerstabiliserende og motionere regelmæssigt.

Og sådan fandt jeg frem til Nanna Stigel. Hun er ernæringsterapeut og sammensatte en kostplan for både Nikolaj og jeg, ligesom hun vejledte os i forhold til kosttilskud og urter. Hun holdt os slet og ret i hånden, mig i særdeleshed, og fortalte os hvad vi kunne spise mere af, hvad vi kunne overveje at holde os fra og ikke mindst så hun os efter i sømmene i forhold til småskavanker, søvn, stressniveau og motion. Jeg lærte bl.a. at jeg skulle tage lidt på/få en lidt højere fedtprocent, skære ned på eller droppe kaffen og motionere lidt mere moderat. På daværende tidspunkt trænede jeg hver dag og stort set kun højintensitetstræning i fitness og lange, hurtige løbeture.

Har man ikke råd til eller mulighed for at gå til ernæringsterapi har Nanna skrevet en mægtig god bog, Bliv gravid, hvor man kan dykke ned i alle grundprincipperne.

Sideløbende med at jeg gik hos Nanna fik jeg også akupunktur og siden zoneterapi og så tog jeg også Caroline Fibæks online-kursus Hormonkuren, der bygger på samme tilgange til at balancere og stabilisere hormonerne, som dem jeg lærte hos Nanna. Her er også det hele menneske i fokus og man arbejder både med søvn, stress, kost, motion, afslapning m.m. Det var således lidt som at gå med livrem og seler at gøre begge dele, men for mig var det en god kombination og jeg er nok lidt sådan en type, der gerne skyder med spredehagl for at føle mig dækket ind.

Endelig ægløsning og en genial gadget

Da jeg blev gravid første gang i vinteren sidste år, var der ca. gået fire måneder siden vi omlagde vores livsstil jævnført ovenstående afsnit. Den graviditet endte desværre i en spontan abort og selvom den, da den værste sorg var overstået, først gav masser af blod på tanden til at forsøge igen (og dermed holde fast i omlægningen), så kørte vi lidt sur i det hele som månederne gik og der ingenting skete.

Det lyder måske forkælet, men vi trængte til at drikke en sjus eller to, feste uden at tænke på sovetider, spise hvad der passede os, løbe en lang tur og ikke tænke på babyproduktion for en stund. Så vi ‘tog fri’ sommeren over. Tog til bryllupper og dansede til den lyse morgen. Tog på campingferie og spiste hvidt morgenbrød og drak spandevis af kaffe. Blandt andet. Det var ikke fordi det var 4 ugers cheat day. Egentlig er min grundkost og ditto præferencer nok til den overvejende sunde side. Men det var pokkers rart ikke at tænke over det. Bare gøre og være. Og da vi kom hjem fra ferie, var vi så motiverede til at gå i gang igen.

Jeg havde en stærk tro på og fornemmelse af, hvad der virkede og hvad jeg skulle gøre. Efter en måneds tid på en helt striks kost (for mig er det MASSER af grønt, bælgfrugter, nødder, kerner, frugt, kvalitetsprotein m.m. og ingen kaffe, alkohol, gluten, mælkeprodukter og raffineret sukker), gode kosttilskud og godt med meditation, afspænding, søvn og regelmæssig, men moderat, motion, så kom min menstruation igen og endda nogenlunde regelmæssigt. Og efter tre måneder, i starten af november, havde jeg ægløsning. Det havde jeg måske også haft de tilstødende måneder, men denne gang kunne jeg måle det med en meget smart gadget, vi netop havde anskaffet. Ovusense hedder den.

Når man har PCOS har man (oftest) et generelt forhøjet niveau af LH (lutropin/luteiniserende hormon) i kroppen. Det betyder, at man ikke kan bruge almindelige ægløsningstest, altså dem man tisser på, da man som regel altid vil slå let positivt ud. Uagtet om man har ægløsning eller ej. Den almindelige temperaturmetode med at tage sin basaltemperatur hver morgen (på samme tid, lige når man er vågnet og inden man har rørt på sig), forsøgte jeg mig med, men uden held. Jeg kunne ikke måle det udsving (måske mit termometer ikke var godt/præcist nok) der skulle indikere ægløsningen og metoden er altså også noget bikset og trættende, især hvis man har en lang cyklus.

Men hvad gør man så, når man ikke aner om/hvornår man har ægløsning og har en lang og/eller uregelmæssig cyklus? Man kigger i sine underbukser (udflådsmetoden er vitterligt et godt pejlemærke), og så priser man sig lykkelig over at leve i en tid, hvor der findes smarte gadgets og tilhørende software, der kan fortælle en, hvornår man forventes at have ægløsning, hvornår man reelt har det og ikke mindst kan forudsige hvornår næste gang bliver.

Halleluja! Det var SÅ vidunderligt endelig at få syn for, at der rent faktisk var gang i maskineriet og pludselig ikke skulle famle i blinde længere.

Der findes formentlig andre produkter på markedet, der kan det samme som Ovusense, men jeg nåede kun at prøve den i en enkelt cyklus og så blev jeg gravid, så har af gode grunde ikke prøvet andre. Men Daysy Cyklus computeren har jeg også hørt meget godt om. Jeg ved dog ikke om den også fungerer godt, hvis man hører til den meget uregelmæssige side. Og så har jeg altså personligt mere tiltro til, at man får målt temperaturen indvendigt, hvert 5. minut natten igennem (som Ovusense gør, man indfører det lille tamponlignende termometer i skeden, og dermed beregner et gennemsnit af) kontra Daysy hvor man vist nok bare måler en enkelt gang under tungen om morgenen. Men igen, jeg har ikke prøvet begge, så jeg har ikke noget grundlag for at sammenligne.

NB! Læs evt. lige denne artikel inden du overvejer at bruge cykluscomputere/temperaturmetoden som prævention, det kan nemlig være en risky sag.

Gravid

Knap 14 dage efter at der var målt en ægløsning, begyndte jeg at mærke de første tegn på graviditet. Mine bryster blev ømme og voksede og jeg fik ondt over lænden, noget jeg ellers ikke er ramt af heller ikke op til menstruation. Resten af historien kan du læse her ♥

 

Ps. Manden har selvklart også en rolle. Det kræver trods alt, at man er to, der har noget ‘at levere’. Og Nikolaj har været en knag og har været med på at spise mere grønt, tage en række styrkende kosttilskud og dyrke færre af de tunge byture. For mens der i dag er stor bevågenhed omkring hvor meget man som kvinde kan gøre for at påvirke sin fertilitet, så er der stadig overraskende lidt fokus på, hvor vigtig mandens del også er og hvor meget han kan gøre (både den ene og den anden vej) for at påvirke sædens kvalitet.

(Visited 16.338 times, 197 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. Kære Emily
    Det er en god historie st læse og blive klog af.
    Jeg bemærker især det her med, at det er lykkedes dug at gennemføre en relativt stram kostomlægning – og jeg er klar over, at det at blive gravid må have været særligt motiverende. Men måske du kan sige – eller allerede har sagt – noget om, hvordan du arbejder med dun motivation ift st holde fast i den slags?

    1. Tusind tak Anne Marie :)
      Ja, det har du helt ret i. Faktisk løb jeg sur i den et par gange, men i stedet for at slå mig selv i hovedet med det, så tog jeg en pause (som den jeg beskriver ift sommeren), men startede så op igen, når jeg var klar. Det hjalp mig, at det ikke var ‘alt eller intet’. At jeg godt kunne have en weekend hist og her, hvor jeg ikke lykkedes perfekt, men jeg kom op på hesten igen. Den allerstørste motivation var dog helt klart, at jeg fik det så meget bedre, NÅR jeg holdt fast i kostomlægningen. Så det blev også lettere og lettere at finde tilbage til. Jeg kunne slet og ret mærke at det virkede og dét var en kæmpe motivation.
      Derfor synes jeg også det er godt at eksperimentere (og fejle), på den måde kan man finde ud af hvad der virker for en og hvad der ikke gør.
      Stort knus E

  2. Hvor er det bare skøn og livsbekræftende læsning – også for os der ikke lige sådan har planer om at skulle få børn i den nærmeste fremtid! Jeg synes simpelthen at det er så dejligt, at der er blevet sat mere fokus på, at det måske ikke altid er bare lige sådan at få graviditeten i hus. På en eller anden måde virker det betryggende, såfremt det på et tidspunkt skulle være lidt svært at blive gravid, at vide at man langtfra er den eneste der har det sådan og at det slet ikke er så unormalt endda, at man ikke bliver gravid med det samme. Tak for det – både til dig og alle de andre dejlige damer der har åbnet op for “problematikken”! ☺️

    Og hvor ser du bare skøn ud! Det klæder dig simpelthen så umanerligt godt med den graviditet. 💗

    Jeg er simpelthen også nødt til at spørge hvor det fantastiske suit du har på på billederne herover er fra? Det er lige præcis sådan et sæt jeg står og mangler til min corporate arbejdsgarderobe, eller bare til en festlig aften. 💗

    1. Dét er jeg så glad for at høre Sara. Det er også derfor, jeg så gerne vil dele min historie. Ofte hører man om dem, der bliver gravide med det samme, men når det ifølge statistikken i gennemsnit tager 8 måneder (mener jeg det er) at blive gravid, så er det jo netop ens betydende med at mange af os er ganske lang tid om det.
      Men ja, heldigvis er mange begyndt at åbne op. Det er så sundt og rigtigt, så ingen føler sig forkerte eller dårligere, fordi de ikke bliver gravide bare af at kigge på en herrecykel (men så dejligt for dem, der gør – hvis det er ønsket vel at mærke).
      Suitet er fra Echte: https://www.echte.dk de laver det lækreste bæredygtige tøj. Og nej, det er ikke gravidtøj. Personligt kan jeg ikke lukke bukserne længere ;)
      Kram E

  3. Jeg har også gået hos Nanna Stigel, dog i anden sammenhæng, og hun gjorde simpelthen så stor en forskel. Det er nogle af de bedste penge, jeg har brugt på mig selv. Stort tillykke med graviditeten ❤️

    1. Sådan har jeg det lige præcis også. Hun er en stjerne. Og selvom det bestemt ikke er billigt, så er det omvendt kun en lille slat i forhold til, hvad mange jeg kender, har brugt på (privat) fertilitetsbehandling.
      Tusind tak, hvor er du sød. Klem E

  4. Hold nu kaje, et velskrevet indlæg!

    Jeg er læge (dog hverken gynækolog eller alment praktiserende læge) og det er ret interessant, hvad du skriver om din menstruation/fertilitet i forhold til din kost og livsstil. Et godt vidnesbyrd om at læger nu om stunder måske godt kunne tænke mere holistisk ud i livsstilsfaktorer i stedet for at tænke i kasser med henvisninger og medicin.

    Og dig, Du er er bare så inspirerende, stærk og sej. Og din mand ligeså.

    Tak for endnu et godt post. Nyd din graviditet.

    1. Mange, mange tak Christine.
      Jeg kan heldigvis melde tilbage, at min egen praktiserende læge faktisk både roste mig og var meget interesseret i at høre, hvad jeg havde gjort i forbindelse med at både blodprøver og scanning (hos gynækolog) havde vist at min PCOS var i dvale. Og så roste jeg hende retur for både at være ydmyg og oprigtigt interesseret. Det var SÅ fedt at mærke den anerkendelse efter at have løbet panden ind i netop lidt for mange ‘kasser med henvisninger og medicin’.
      Tak for al rosen ♡
      Stort knus Emily

  5. Kæmpe stort tillykke med graviditeten – og fantastisk at du sætter fokus på PCOS og hvor meget vi faktisk selv kan gøre for at styrke vores fertilitet ❤️
    Du er uden tvivl en kæmpe inspiration for kvinder med den diagnose! 💪🏼

    Jeg har selv haft diagnosen i knapt et år, hvor jeg satte mig ind i A L T om PCOS. Det viste sig senere – heldigvis – at det var en fejldiagnose. Bl.a fordi jeg begyndte at måle min temperatur hver morgen, som viste/viser ægløsning hver måned (og også fordi lægen ikke gad lytte og så var det nemmere at putte mig i den kasse)…

    PS: Det er det luteiniserende hormon (LH), som er konstant forhøjet ved PCOS. Det er nemlig det hormon, som ægløsningstestene måler efter og derfor at kvinder med PCOS ikke kan bruge dem (og bl.a derfor at ægløsningen ikke sker, når det er konstant forhøjet) ✨

    Hilsen PCOS nørden, som aldrig selv har haft det.

    1. Tusind tak Nadia ♡ Dét er jeg glad for at høre.

      Ej, der kan man bare se. Men den historie har jeg hørt før. At praktiserende læger er lidt for hurtige på aftrækkeren og hurtigt kaster PCOS-kortet, så snart de har mistanke om en hormonel ubalandce.

      Håber, at I fandt ud af, hvad der var galt og at du har det godt nu.

      Haha… du har helt ret. Det er rettet nu, tak for at være vaks.
      Kram E

  6. Spændende indlæg :)
    Vi er også nogen af dem der har svært ved det – af uforklarlige årsager.

    Hvordan undgik du at blive ked af det og stresset over at alle andre fik babyer rundt omkring dig?

    Det er nemlig det jeg bakser med lige nu..

    1. Det forstår jeg godt Rikke. Jeg har skrevet en lille smule om det her: http://emilysalomon.dk/2019/02/12/vi-skal-vaere-foraeldre/
      Men jeg tog slet og ret en beslutning om, at jeg ikke ville blive bitter eller misunde andre deres lykke. Jeg ved godt det lyder let og ved også godt, at det er det ikke i praksis.
      Men for mig var det værste scenarie, at jeg kunne kigge tilbage på x antal år, hvor jeg ikke havde kunne være glad på mine venners vegne og hvor jeg havde pint mig selv med, at lykken afhang af mine evne til at blive gravid.
      I stedet sagde jeg til mig selv: “Du skal nok blive gravid på et tidspunkt. Det kommer til at ske. Nyd nu den mellemliggende periode, vær der for dine venner og gør gode ting for dit parforhold.” Selvfølgelig vidste jeg ikke om eller hvornår jeg blev gravid, men jeg valgte altså at tro på det. Og det gav en kæmpe ro.
      Det betød ikke, at jeg ikke snakkede med mine veninder om det, når det var svært og der var da også et tidspunkt lige efter jeg havde aborteret og hvor en af mine bedste veninde, havde fået nummer to barn, hvor jeg simpelthen ikke kunne købe en barselsgave. Så fik jeg en tredje veninde til at gøre det, men tog altså på barselsbesøg alligevel. Det var kun det med at købe babytøj, jeg på en eller anden måde slet ikke kunne.
      Jeg synes der kan være en stor trøst i statistikker og ikke mindst dem man kender.
      For langt de fleste, selv de der har meget svært ved det, lykkes det for på et eller andet tidspunkt. Det fæstnede jeg min lid til.
      Og skulle det ikke lykkes, besluttede vi os for at være verdens bedste onkel og tante for Nikolajs søsters børn og ikke mindst vores næreste venners børn.
      Jeg ønsker jer al mulig held og lykke ♡
      Stort kram Emily

  7. Vil bare lige slå et salg for Infolic. Jeg har ifølge min læge let PCO. I hvert fald en lang cyklus på ca 37-38 dage. Vi havde prøvet i 1,5 år. Kom så til en gyn, der anbefalede det. Drak det i en mdr, og herefter blev jeg naturligt gravid. Jeg kan ik sige, det var 100pct derfor, men kan ik lade være at tænke, at det har gjort noget godt for min cyklus.

    1. Ja, inositol er et super kosttilskud hvis man har PCOS. Det anbefaler jeg også i indlæggene jeg linker til :) Dog er Inofolic et relativt dyrt produkt, så jeg kan anbefale at man køber myo-inositol, d-chiro inositol og folsyre og så tager det. Inositol kan fås både som pulver og kapsler.
      Og stort, stort tillykke, hvor er det dejligt ♡ Kram E

    1. Ja, jeg mener jeg har skrevet lidt om det i de indlæg, jeg linker til indledningsvis her :) Men grunden til at jeg ikke uddyber er et de jo netop var skræddersyet til mine behov og mangler i samråd med en ernæringsterapeut og jeg er ikke ekspert på området, så jeg føler ikke jeg har belæg for at skrive om det. Stort knus E

    1. Han tog Punalpin, Q10, C-vitamin, zink, magnesium, fiskeolie og en multivitamin. Dog må jeg understrege at det jo netop var skræddersyet til hans behov og mangler af ernæringsterapeuten. Knus Emily

  8. Kæmpe tillykke med graviditeten – hvor er det fantastisk! :)
    Vil bare lige pippe lidt om temperaturmetoden, som jeg fandt ud af eksisterede efter lang tids søgen efter en mere naturlig præventionsmetode. App’en hedder Natural Cycles (er FDA-godkendt) og man betaler for et abonnement, hvor man får et termometer, der kan måle med to decimaler, en rigtig god algoritme og online support, hvis man har spg. Jeg har brugt den i 4 år og som har fungeret upåklageligt for os. Som bonus er jeg også netop blevet gravid med samme app – planlagt (man ændrer indstilling i app’en).

    Tak for en skøn blog! Kh

  9. Hi – congratulations on your pregnancy! I work for OvuSense and we are so happy to see your wonderful news. Thank you for mentioning us and we hope to help all women who have PCOS to find out more about their cycles and take control. The more information you have, the more successful you will be! Best of luck to you from everyone at OvuSense. x

  10. Hej Emily,
    Tusind tak for et godt, brugbart og meget informativt indlæg!
    Først og fremmest: 10000 gange tillykke med graviditeten! Hvor er det fantastisk for jer <3
    Vi forsøger selv at blive gravide, og jeg finder stor inspiration i hvordan man kan omlægge sin kost for at forbedre sine chancer – og her er din blog en stor hjælp! Hvor stor en dosis myo-inositol indtog du? Hvor lang tid tog du det/tog du det helt frem til din graviditet?
    Jeg tager selv folinsyre, og tænker at supplere med myo-inositol.
    Igen, tak for en god blog og gode, brugbare indlæg. :-)

    1. Hej Cecilie
      Jeg tog myo-inositol og d-chiro inositol. Tog 6-8 kapsler à 500 mg myo-inositol om dagen (dvs. 6-800 mg pr dag) og så en enkelt kapsel d-chiro inositol, mindes ikke hvor mange miligram den var på. Jeg tog det i en periode på ca. 4 måneder tror jeg og fortsatte efter jeg var blevet gravid og trappede langsomt ned indtil jeg ikke havde flere kapsler. Kram E