Så er der ny inspiration til jeres læsestak.
Læser I? At læse er min største luksus og en af mine største glæder. Det beriger mig, udfordrer mig eller underholder mig og gør mig nysgerrig, ydmyg og åben. Der er perioder, hvor jeg sluger bøger – sådan har 2019 været indtil videre – og så er der perioder, hvor min læsning ligger på et meget lille sted, men selv når tiden er knap, så prøver jeg alligevel at læse lidt hver morgen og aften (som alternativ til at scrolle på telefonen).
Her er således tre bøger, som jeg har læst indenfor de seneste par uger og som jeg har lyst til at anbefale jer. Tør næsten godt at sige, at der er noget for enhver smag. Der er nemlig ikke nogen rød tråd i hverken stil eller temaer. Som sædvanligt er jeg en grådig og open-minded læser og jeg sluger det meste. Dog skal der altså noget til at begejstre mig, så det er trods alt ikke alt, der slipper gennem nåleøjet og som jeg finder anbefalelsesværdigt, men de her tre, de kan noget hver især.
Der er vild underholdning à la asiatiske multimillionærer, en gribende og hjerteskærende italiensk historie om adoption og så er der både morsomme og hudløst ærlige anekdoter om kærlighed fra en af mine yndlingsbriter.
Måske I har lyst til at tippe retur, hvis I læser noget spændende for tiden?
Læseklubben vender i øvrigt tilbage i næste uge, hvis I har brug for et kærligt læsepuf eller -incitament eller blot en ny bog at gå i krig med.
Alt hvad jeg ved om kærlighed af Dolly Alderton
Jeg har allerede delt, hvor begejstret jeg er for Miss Alderton, da jeg for nylig tippede om podcasts (hun begår den geniale pod The High Low sammen med Pandora Sykes), så det var givet, at jeg måtte læse hendes første bog, der er udkommet på dansk for nylig. Den har en selvbiografisk og autentisk karakter (og nok mere end som så, men den slags kan man jo trods alt ikke tage for givet) og vi følger den unge Dolly fra barnsben og til hun er i slutningen af tyverne. Den er både morsom, brutalt ærlig og ikke mindst fuld af meget fine sandheder, især hen mod sidste del, hvis I spørger mig. Et vakst bud på en moderne dannelsesroman og et vidnesbyrd om hvor givende fejltrin (og det man lærer af dem) kan være.
Millionæren fra Singapore af Kevin Kwan
Det her er ren guilty pleasure eller for at være ærlig føler jeg mig hverken ægte skyldig endsige skamfuld, over åbent at erkende, hvor besat jeg er af denne bog. Jeg var aldeles ukontaktbar mens jeg læste den og mens man hverken skal forvente mindeværdige vendinger eller sproglige finurligheder (den er dog mere end hæderligt skrevet), så er det altså pokkers god underholdning og den slags har altså også sin berettigelse i min bog. Historien udspiller sig i den asiatiske overklasse blandt svimlende rigdom og barnagtige intriger. Det hele er lidt for meget af det gode og det er godt. Det er første del af Crazy Rich Asians-trilogien og jeg venter spændt på de næste to.
Pigen de sendte tilbage af Donatella Di Pietrantono
Nu skal man jo ikke judge a book by its cover, men i dette tilfælde er det så fint, at det fik mig til at række ud efter en bog, af en italiensk forfatter som jeg ellers ikke kendte. Og heldigvis for det, det er en mere end fin og helt og aldeles hjerteskærende fortælling om et adoptivbarn, der bliver leveret tilbage til sin biologiske familie som ung teenager. Pigen får ikke at vide hvorfor og bliver således kastebold mellem de voksnes luner. Rodløs og forpint prøver hun at tilpasse sig og lære sandheden at kende. Jeg blev både utroligt rørt og vred over historien, men sproget og plottet betog mig. En helt igennem smuk, men vanvittigt barsk, lille bog. Den mindede mig i øvrigt ikke så lidt om Merete Pryds Helles Folkets Skønhed.
