Gravid uge 16-20: Liv, jordbær, tøjkrise og bacne

Tilbageblik til da jeg var gravid i uge 16-20 (februar til midt marts)

Jeg kommer hjem fra Sri Lanka og har det ret vidunderligt. Ja, nærmest bedre end jeg plejer at have det. Og jeg forstår præcis hvorfor, mange kalder denne fase graviditetens honeymoon. Eller næsten da. For efterhånden som der går længere og længere tid, siden vi var til nakkefoldsscanning i uge 12 (eller lige i slutningen af uge 11 var det faktisk), så rammer frygten mig igen: Hvad nu hvis der ikke længere er liv?

Bekymret mortype. Allerede?

Med andre ord tør jeg altså fortsat ikke helt tro på det. Jeg er ikke bekymret hele tiden, men omvendt er jeg altså heller ikke hende, der køber babytøj og drømmer store fremtidsdrømme. Faktisk har jeg ikke købt en eneste ting og jeg begynder igen at indføre et “om alt går vel” og  “hvis det ender lykkeligt” i den snak der omhandler baby. Heldigvis er min mor langt mindre bekymret og strikker allerede babytøj og køber legetøj. Det føles faktisk rart. Så rart, at jeg også selv tør tro nok på det, til at vi slår til, da en bekendt sætter en smuk, brugt, original Juno-seng til salg.

Og jeg er trods alt ikke mere usikker, end at jeg stædigt holder fast i mit princip om at undgå såkaldte tryghedsscanninger. Og ja, det er delvist fordi, jeg er en hippie og ikke føler mig heeeeelt tryg ved hvad ultralyd (i for rigelige mængder) gør ved fosteret. Også fordi jeg har en kromosomfejl, der gør at jeg skal have en del ekstra scanninger i slutningen af graviditeten. Så synes ikke der er noget grund til også at scanne løs nu. Men det er altså mindst lige så meget, fordi jeg er bange for ikke at kunne styre det, hvis først vi går den vej. Så kunne jeg meget vel blive hende, der lige nappede to scanninger om ugen bare for at være sikker. Og jeg har egentlig ikke lyst til at fodre den usikkerhed. Jeg er helt med på, at det for nogen er det helt rigtige. At det kan give tryghed og vished. Men jeg ved også, at det ikke er rigtigt for mig. AC joker med, at jeg jo kan lave en lillebitte sølvpapirshat til fosteret ;)

Jeg savner tilmed kvalmen en lille smule, for den var jo på sin vis en fin indikator for, at der var noget i gang. Dog finder jeg en stor trøst i to ting: En veninde der helt nøgternt siger, “Jamen din mave vokser og du ser efterhånden ret gravid ud, så mon ikke alt er helt perfekt?”. Og så en anden sød veninde, der er jordemoder og forstår min aversion mod ekstra scanninger, men som siger, at jeg kan komme forbi hende på job og lige høre hjertelyd. Den er jeg med på. Nikolaj tager med og jeg tudbrøler af lykke og lettelse, da jeg hører det lille hjerte hamre afsted.


At mærke liv

Allerede ugen efter begynder jeg at kunne mærke liv. I slutningen af uge 18. De første par dage er jeg i tvivl. Det føles lidt som de famøse ‘bobler’, som så mange har sagt føles som indvendige prutter. Den oplevelse deler jeg ikke helt. Jeg synes det føles, som hvis man puster ned i et glas vand/sodavand med et sugerør. Altså som de bobler der stiger op. Og så mærker jeg også noget, der føles som en fisk, der slår med halen. Men efter et par dage, hvor jeg bliver ved med at tænke, at det er noget, jeg bilder mig ind, fordi jeg gerne VIL mærke det, er jeg ikke længere i tvivl. Den er god nok. Bevægelserne er kontinuerlige og genkendelige og jeg mærker nu både blide puf, ‘bobler’ og ‘fisken’ indefra.

Allerede til nakkefoldsscanningen kunne vi se at baby er en aktiv type og det kan jeg nikke genkendende til, nu hvor jeg kan mærke liv. Det er dagligt og det er ofte og det tager hele tiden til i intensitet og styrke. Det er SÅ pragtfuldt og de første mange gange, bliver jeg rørt til tårer. Det er så vidunderligt og beroligende endelig at have en daglig indikator for, at der stadig er liv og nu begynder ‘honeymoon-perioden’ for alvor for mig.

Op og ned

For jeg har det fantastisk og elsker at være gravid. Virkelig. Især når jeg kan slippe bekymringen, hvilket bliver nemmere og nemmere.

Men det hele er altså ikke lutter lagkage og selvom jeg fysisk og psykisk har det rigtigt godt, så er der et par enkelte ting, der trækker en lille smule ned. Og det er så bittesmå ting, at det vitterligt er helt ligegyldigt – ja, måske næsten pinligt overhovedet at bide mærke i – og det står fuldstændig i skyggen af, hvor glad jeg er. Men nu nævner jeg dem lige alligevel. Bare for at keep it real. For jeg får bonanza uren hud på ryggen og for en periode også et sært udslæt på lårene. Ansigt osv. er gået fri (indtil videre og tak for det), men jeg har det, man på amerikansk kalder bacne – som i acne på ryggen. Ja, ja det er et meget lille issue ift. hvad mange gravide går igennem, så pyt skidt.

Og så får jeg tøjkrise. På den lidt damehysteriske måde. Jeg er stadig midt imellem der, hvor man ser gravid og kvabs ud og grundet min nyerhvervede svulmende, yppige barm, kan jeg ikke passe særligt meget i min eksisterende garderobe. Heller ikke de løse kjoler og det andet jeg havde sat min lid til. Det strammer og gaber slet og ret ukønt over brysterne og ryggen.

Når det er sagt – og frustrationen over at skulle klæde sig på er reel – så har jeg det virkelig godt med min krop. Uden tøj på. Jeg synes det er spændende, fascinerende og vidunderligt, hvad den har gang i. Og jeg er helt på røven over hvor dygtig og fantastisk, jeg synes den er. De mere yppige former (altså bortset fra når brysterne er pivømme) og den voksende mave bekommer mig bedre end jeg havde regnet med og jeg føler mig så kvindelig og (fuck janteloven m.m.) ret sej. Jeg roser min krop hver dag og fortæller den, hvor dygtig jeg synes den er. Og i samme åndedrag begynder jeg at ‘snakke’ lidt med baby.

Højdepunktet i perioden er misdannelsesscanningen i uge 20. Det er så vidunderligt at se vores lille, vilde baby igen og denne gang er jeg ikke så nervøs som ved 12-ugers scanningen (der kunne jeg ikke sove natten forinden og var SÅ urolig for, om der stadig var liv) fordi jeg nu allerede har mærket liv. Scanningen tager utroligt lang tid, fordi turbobarnet ikke ligger stille overhovedet, men da alle mål er taget og alt er kigget igennem, ser hele molevitten heldigvis fint ud. Og så får vi kønnet at vide. Skal nok snart fortælle, hvad det er for en, der er derinde ♥

Det er skægt, for de billeder vi får med hjem denne gang, er slet ikke så tydelige som dem fra otte uger tidligere. Men når baby mosler rundt uafbrudt, er det altså svært at få et pletskud. Pyt skidt, så længe alt så fint ud, så er vi mere end glade og uendeligt taknemmelige.

 

Maven vokser

Jeg føler, at min mave vokser nærmest eksplosivt i denne periode. Og bliver af og til liiiiidt bange for om det nu fortsætter med samme hast. Er allerede begyndt at få klassiske kommentarer som “Er du nu sikker på, at der kun er en derinde”. Fra at have været en lille bule, er den pludselig ikke til at komme udenom (ikke på billeder her, men i slutningen af denne periode) og det er nu helt slut både med mine almindelige bukser og med at ligge på maven. Det er meget sjældent, at jeg vejer mig og det samme her i graviditeten, så jeg bliver ret overrasket, da jeg gør det og ser, at jeg har taget 5 kg på. Jeg føler selv, jeg er vokset meget mere, især på maven og var vitterligt ikke blevet overrasket, hvis vægten havde fortalt, at jeg havde taget knap 10 kg på. Nikolaj og jeg har væddet om hvor meget, jeg tager på i alt (vi vædder om snart sagt alt, den mand kan lave en lille, vaks konkurrence ud af alting) og jeg har skudt på 17 kg, men her halvvejs kan jeg godt se, at han kunne ligne en foreløbig vinder. Han har tippet 13 kg. Men nu må vi se. Der kan jo nå at ske meget i anden halvleg ;)

Jeg smører dagligt maven i olie eller balm og selvom jeg godt ved, at det med strækmærker primært er en genetisk sag, så føles det nu alligevel rart at smøre den ind. Huden bliver jo under alle omstændigheder ekstra belastet.

Jeg er øm over lænden af og til, men jeg bevæger mig meget og går til gravid-træning og -yoga, ligesom jeg går masser af ture og også stadig løber lidt. Og det, sammen med forskellig bevægelse og varierende stillinger, når jeg arbejder, hjælper på lænden synes jeg. Det føles i øvrigt dejligt at have mere energi igen og ikke at have kvalme hele tiden og jeg nyder virkelig, at kunne røre mig (næsten) som jeg plejer.

Jordbær og tebirkes

På den sjovere konto er der denne periodes cravings. Jeg har altid troet, at cravings var helt aparte ting à la Nutella med makrelsalat eller de endnu mere obskure som hundekiks, skosværte eller jord (det findes, men forhåbentlig indfrier den gravide dem ikke i de tilfælde), men mine er altså ret almindelige ting. Kedelige kunne man sige. Og mens hotdog-cravingen er helt slut, så holder min afhængighed af boller med smør og ost ved. Derudover får jeg lyst til jordbær. Jordbær smager SÅ utroligt godt for tiden (altså ifølge mine gravide smagsløg) og jeg ville gerne spise et kilo om dagen. Det er dog på ingen måde sæson, så jeg nøjes med et par stykker + masser af jordbærsmoothies af frosne jordbær og banan og så glæder jeg mig ellers til forår, sommer og danske jordbær! Jeg spiser også en hel del tebirkes og håndværkere eller rundstykker med birkes. Ja faktisk er det selve birkessmagen, jeg virkelig har lyst til, men de findes ligesom ikke i/på så meget andet og det virker trods alt for weird bare at købe en pose birkes og spise frøene som de er…

Ps. Gravid uge 12-15Gravid uge 8-11Gravid uge 6 og 7
og Gravid uge 4 og 5.

Pps. Vi skal være forældre.

Ppps. Sådan blev jeg gravid.

(Visited 9.469 times, 70 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Jeg knuselsker de her indlæg Emily. Du beskriver både op- og nedture på sådan en fin måde, jeg er helt vild med.

  2. Hej Emily, som gammel kone på 56 og mor til to voksne døtre OG til to dejlige – hjemmeboende heldigvis – labradorer, følger jeg alligevel meget interesseret med her 😁 Blev så glad på jeres vegne da du blev gravid – og er sikker på I bliver rigtig gode forældre . Så bedste hilsner her fra Sdr Jylland 👍🏼🌷🐾🐾

  3. Kæmpe stort tillykke! 🎉🙏🏼😘
    Hvor er det fantastisk dejligt for jer – og det er så hyggeligt at følge med på sidelinjen. Det giver håb – når det ikke altid er lige til at få børn!
    Vil du fortælle om din kromosonfejl? Jeg har selv en, og er da spændt på om den også betyder noget for mig på sigt?

  4. Hej Emily
    Hvor er du altså bare smuk (også) som gravid!
    Må jeg spørge hvilken frisør du har? Jeg vil gerne have mit farvet, og har været igennem en del uheldige hårfarver, så har fået reel frisørskræk nu, og ikke farvet det i mange år – men nu skal det være igen, og din tone er meget lig den jeg gerne vil ramme <3

  5. Dejligt indlæg :-)
    Du er så smuk med mave på og liv derinde :-)
    Da jeg var lige så langt henne som du er nu, da kunne vi heller ikke så godt se lille musen idet hun var lynhurtig og svømmede rundet derinde, faktisk troede de der var tvillinger, fordi hun kunne ligge først den ene vej og så den anden på det splitsekund det tog at flytte scannehovedet.
    Ønsker dig al mulig god karma den kommende tid og en smuk weekend :-)

  6. Blev helt rørt, da du fortalte om hjertelyden 😍 Hvor skønt.
    Er så glad på jeres vegne, og nyder at følge med 😘

  7. Hvor er det skønt at høre om! Det er efterhånden 7 år siden jeg var gravid, men så hyggeligt at få genopfrisket minder og tanker. Kan til fulde forstå dine tanker om ekstra scanninger. Havde det selv sådan (hippie eller ej) og har heller aldrig fået foretaget 3D-scanninger mv. Og til væddemålet om vægt – det kan stikke pænt meget af til sidst! Endte vist omkring de 15 kg., og mange af dem røg på i sidste trimester. Masser af held og lykke med resten af graviditeten! Hvis det er noget, du vil dele, kunne det senere hen være spændende at høre dine tanker om fødsel. Jeg havde selv et ønske om en så naturlig fødsel som muligt, hvilket heldigvis lykkedes. Og tror faktisk, at skulle jeg gøre det igen, ville jeg overveje hjemmefødsel. Er dog ikke overbevist om, at min mand drømmer om det samme, ha ha.

  8. Det er hyggeligt at følge med på den her måde, og når du engang har født og savner maven og hele graviditeten så er det her guld værd at tænke tilbage på! Jeg fik tidligt en stor mave og på trods af jeg normalt er et lille nips, både i højde og drøjde så endte jeg med at tage ca. 16 kg på. Jeg elskede min kæmpe mave og savner den altså stadig – min datter er 2 🙈😜

  9. årh hvor er det dejligt og hyggeligt at følge Emily <3
    Har du stadig (te)birkes craving, så skulle i køre en tur til Bageren i tisvildeleje.
    De har de BEDSTE tebirkes og frøsnappere, det er virkelig turen værd!!

  10. Elsker de her indlæg, du beskriver så godt og jeg synes selv at graviditet og fødsel er så spændende. Vi har de tre vi skal have, men det vækker dejlige minder.

    Ved MD som var min første scanning, da vi fravalgte NF fik vi en overraskelse, der var to. Eller det vil sige at jeg selv havde den vildeste fornemmelse for to allerede tidligt i graviditeten og aftenen inden sagde til min mand, tænkt om jeg bliver skuffet, hvis der kun er en enkelt. Det var nu ret vildt alligevel. Det menneskelige instinkt kan noget helt særligt.

  11. Det er så hyggeligt at følge med i de her indlæg, og jeg kan genkende så mange af tingene som du beskriver her og har skrevet om i de sidste indlæg.

    Jeg slog også ud på ryggen ret tidligt i graviditeten og fik uren hud på den ene kind. Og jeg er så meget med på at det virkelig ikke burde fylde noget, når jeg virkelig føler mig heldig med alt andet i graviditeten, men shit det gør noget for selvværdet med de bumser altså .. Håber snart at de daffer helt af igen :-)

    Jeg var også meget mere nervøs ved 12 ugers scanningen end ved 20 uger scanningen, og synes heldigvis at nervøsiteten har aftaget jo længere henne jeg er (lige nu i uge 30). Jeg bor i Tyskland og hernede er de reeet grundige, så helt fra graviditeten bliver fastslået, får man tilbudt at komme til tjek hver fjerde uge. Til at starte med tænkte jeg “wow, det er vildt!” Og ret tit man skal tage fri fra arbejde osv., men jeg er vildt glad for det, for det er bare en virkelig dejlig følelse at der så tit bliver tjekket op på tingene. Men tyskerne er godt nok grundige haha! I sidste uge skulle jeg ligge i 25 minutter hvor de kørte en CTG på maven for at måle babys hjertelyd og måle om jeg havde veer. Det havde jeg, ikke så overraskende, ikke ;-)

    Knus Maja

  12. Melder mig også i koret af dem, der elsker de her indlæg! Jeg er slet ikke i samme situation som dig, og måske netop derfor labber jeg dine hyggelige beskrivelser i mig ❤️

  13. Jeg synes også, at de her indlæg er noget så hyggelige. Jeg har efterhånden regnet mig frem til, at du må være præcis syv dage længere end mig, så det er lidt ekstra sjovt at følge med. Vi har mange synspunkter, cravings og oplevelser til fælles. Det er spøjst :-)