Så er vi ved at være helt og aldeles i realtid i graviditetsføljetonen. Jeg er netop hoppet ind i 28. uge i dag og dette indlæg handler således om de seneste to uger. Og til de af jer, der har spurgt, kan jeg fortælle, at jeg har termin den 25. juli. Men lad os nu se. Det er jo blot et skøn, han kommer ud, når han skal. Har selv på fornemmelsen, at det bliver lidt før, men det vil tiden vise.
Graviditetslykke
Jeg har det fortsat godt. Virkeligt godt. Jeg stornyder især en afslappende påskeferie, der både byder på venindetid i Tisvilde og sommerhustur med familien.
Jeg ved godt, det måske kan irritere nogen, men helt ærligt så ELSKER jeg at være gravid. Jeg synes min krop er så dygtig og at alt der sker, er så spændende og så har jeg det godt. Virkeligt godt. Masser af energi og har det dejligt både fysisk og psykisk. Nå, ja ift. sidstnævnte så er jeg frygteligt glemsom og bliver let lidt irritabel, men ellers er alt godt ;) Måske det bliver en helt anden sag i tredje trimester og jeg var ret ramt i første del af graviditeten, så lige nu nyder jeg bare at have det så godt. Og er taknemmelig over det. At kunne mærke så meget liv i maven og følelsen af, at det er noget, jeg skaber.
Og det skal virkelig ikke forstås som, at jeg hoverer. Jeg har kæmpe respekt og forståelse for, at alle graviditeter er forskellige og at nogen har det mega skidt i store dele af eller hele graviditeten. Men jeg tænker også, at det kan være fint at dele, at det kan være en rigtig god oplevelse.
Nye bekymringer og moderfølelser
De gode fornemmelser bliver dog rystet lidt, da jeg i slutningen af uge 26 er til en ekstra scanning, grundet en kromosomfejl jeg har (Faktor V Leiden for de interesserede). Den gør, at jeg har en større risiko for at få blodpropper end ikke-bærere. Typisk er det blodpropper i benene, man frygter, men når man er gravid, er det også blodpropper i moderkagen, man er opmærksom på. Hvis de opstår, kan baby i værste tilfælde få for lidt næring. Man kan give moren blodfortyndende medicin, men indtil videre har lægerne skønnet, at jeg er i lavrisikogruppen bl.a. fordi jeg ikke er overvægtig, ikke tidligere har haft blodpropper, bevæger mig meget og (selvfølgelig) ikke ryger eller tager p-piller og derfor nøjes vi til en start med kontrolscanninger her hen mod slutningen af graviditeten. Den første kontrolscanning efter misdannelsesscanningen viser desværre, at han er en noget lille fyr. Det er der som sådan ikke noget underligt i. Hverken Nikolaj eller jeg er kæmper (tvært imod), men det er især babys maveomfang, der ligger lavt, hvilket kan tyde på, at han ikke tager nok på. Der er dog ingen grund til bekymring (endnu) forsikrer den søde læge mig om og siger, at det vigtigste parameter er, at jeg kan mærke liv dagligt. Jeg får en ny tid i starten af maj, hvor de så kan sammenholde de forskellige målinger. Håber, håber, håber han er vokset proportionalt med vækstkurven til da og at han bare er en lille sag og at det ikke skyldes, at han ikke får næring nok.
I bilen efter scanningen triller tårerne ned ad mine kinder. Jeg følte/føler vitterligt at alt er godt, men nu er jeg bekymret og bliver ramt af en overvældende følelse (moderfølelse?): Så længe han bare er ok, er alt andet lige meget. Det mener jeg selvfølgelig ikke, men det er den følelse, jeg bliver grebet af.
Tacos og tun
Jeg spiser efterhånden helt normalt (for mig) igen og det er rart. Lysten til jordbær varer dog ved og jeg er fortsat også meget tørstig. Jeg siger stadig heller ikke nej tak til tebirkes og min lyst til tunsalat (med majs) er også uforandret (jeg holder mig stadig til max. 1 dåse pr. uge). Og så er jeg vild med stærk mad. Alting får et skud chili eller tabasco og jeg kan nærmest ikke få det stærkt nok. Tacos er en aftensmadfavorit, hvilket er lidt skægt, for det er ikke noget, jeg rigtigt har dyrket tidligere. Kan ikke huske om jeg har skrevet det før, men chokoladeis er også fortsat et kæmpe hit. Jeg sørger for at få frugt og/eller grønt til alle måltider og selvom jeg ikke rigtigt har nogen restriktioner, så er jeg obs på at majoriteten af det, jeg spiser, er god og sund næring både til mig og baby.
Bacne be gone
Min ‘bacne’ er endelig forsvundet, men til gengæld får jeg et pudsigt udslet på kæben. Det fortoner sig dog efter et par dage, så jeg krydser fingre for, at det ikke var noget, der var kommet for at blive. Det er de pigmentforandringer, der blomstrer frem i mit ansigt til gengæld. På trods af faktor 30. Så nu må den stå på faktor 50 og hat på alle fremtidige solskinsdage. Jeg har aldrig rigtigt døjet med dem før og ved også godt, at der er større risiko, når kroppen buldrer af graviditetshormoner, men det overrasker mig alligevel lidt med ‘girafpletter’ i panden og på siderne af næsen.
Redebygning og planlægning
Hvor jeg tidligere ikke rigtigt har turde starte på at samle udstyr og ‘bygge rede’, kommer det nu over mig. Jeg melder os til fødselsforberedelse og begynder for første gang at interessere mig for babyudstyr og spørge veninder og venner om jeg må låne, arve eller købe deres aflagte babytøj og -sager. Og så begynder jeg også at få lyst til at indrette børneværelse, og vi planlægger hvordan det skal se ud. Ikke at han skal bruge det i starten, men om ikke andet er det en dejlig forberedelse og så er det rart med et sted til hans ting. Og at det er gjort. Tænker ikke, at det man allerhelst vil efter en fødsel er at male, rykke rundt og indrette ;) Og sådan har jeg det med stort set alting. Har en kæmpe trang til at rydde op og ud og komme til bunds i alle opgaver og projekter inden han kommer.
Tosomhed
Jeg prøver virkelig også at nyde og værdsætte, at det stadig ‘bare’ er os. Nikolaj og mig. At være ja-hat i forhold til at lave ting, der måske ikke er helt babykompatible og at kysse, kramme og nyde hinanden. Det håber jeg selvfølgelig, at vi vil være gode til også post baby, men altså man skal også være realistisk og tænker ikke det skader, at komme ‘lidt i banken’ nu. Vi har planlægger også et par hyggelige forårsture à la baby moon.
Ps. Gravid uge 21-25, Gravid uge 16-20, Gravid uge 12-15, Gravid uge 8-11, Gravid uge 6 og 7
og Gravid uge 4 og 5.
Pps. Vi skal være forældre.
Ppps. Sådan blev jeg gravid.