Fødselsdagshund

penny_zps7ae77b76

Nogen plettede nogen fylder 4 år i dag. Kan slet, slet ikke forstå at det er så mange år siden at min trofaste, firbenede følgesvend kom ind i mit liv og var så lille og så nuttet.

På trods af lidt sengetæppesmagning og vatudtrækning af gris (se billedbevis længere nede) har Penny-dyret været ret så artig i år og bør derfor krediteres for det hæderlige vejr og har også fuldt ud fortjent dagens fødselsdagsaktiviteter, som allerede er afviklet: Ekstra lang løbetur inklusiv tennisbold og kast af denne (undertegnede kastede, fødselsdagsbarnet hentede), tur til varmemesterens kontor (Penny har et crush på ham og det er heldigvis gensidigt), en tur i haven at nidstirre naboens kat og efterfølgende kødbensgnaskning. Nu venter lidt ørenulring og så skal hun til pasning hos bedsteforældrene (også en yndlingsaktivitet) da jeg kører til Norge på skitur lige om lidt.

Håber I også har haft en rar dag!

Advarsel: Penny-kavalkade fra det forgangne år nedenfor. Hvis I ikke lige er til hele hunderiet, så er det helt ok at stoppe her. På den anden side, hvis I er nået så langt, så er I nok til det og så er det bare at scrolle ;)

ENGLISH RECAP: My darling border collie turns 4 years old today and we’ve celebrated with a long run, lots of ‘fetch the tennis ball’ and a big bone.

penny_zps4b1ef226penny_zps0c587ba9saeligtogpenny11_zpsca80ed71vanessabruno11_zpsa633b217smaringting3_zps7e42fe8apennyskighul_zps6b0be960ib9_zps9f198c0enatur1_zps8910a053Processed with VSCOcam with t1 presetvanessabruno2_zpsd4bdf9bffininger_zps77dd4f91futter_zpse0427175ib8_zpsd015eb71saeligtogpenny9_zps920c1288

(Visited 2.431 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

27 Kommentarer

  1. Stort TILLYKKE til den firbenede! Og tak for hundespam – den slags kan man aldrig få nok af ;)

    Kh

  2. Orh, puppy love <3
    Burde jeg tage det som et tegn fra universet at Pennys fødselsdag og din kærlighedserklæring hundevenner falder på samme dag, som min morfar har spurgt mig om at adoptere hans skønne lhasa apso?
    Jeg må kigge mig om efter en lejlighed/et rækkehus, hvor man må have en hund :) <3

  3. Tillykke med hende! :) Sikke mange skønne billeder, elsker når du lægger billeder op med Penny, hun ser simpelthen så sød ud!

  4. Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagshunden :) Hun er så sød og nuttet og minder ret så meget i væremåde om min egen hund, så følger troligt med i hendes gøremål. Fu er heldig med sådan en hund og hun er heldig med dig. Rigtig god ferie til jer begge to :)

  5. STORT tillykke med din søde hund!
    Det billede hvor Pennys hale ligger mellem dine fødder… Åh, bliver helt hundeskruk!

    PS. hvorfor er der ikke et lille Penny-billede i din header? ;)

  6. hold op hvor er hun bare sød – kan slet ikke lade være med at smile over billederne :-)))

  7. Hej Emily,
    Lidt off topic men er det bare mig eller er der ingen mulighed for at se tidligere indlæg når jeg har trykket ind på fx dagens indlæg? Nogle blogs har sådan en funktion hvor der er mulighed for at sr tidligere indlæg og det næste.

    Måske du også har det gemt et sted? ☺

    1. Hej Lotte!
      Du har to muligheder: gå til topbarren og vælg hjem, så kommer indlæggene rullende efter hinanden eller vælg arkiv ude i siden under populære posts. Så kan du vælge en måned af gangen. ;-))

    2. Hej Lotte,

      Vi havde simpelthen glemt den, da bloggen flyttede. Skulle gerne være på igen nu?

      Kh.
      Emily

  8. Leo har bedt mig at ønske Penny Lane tillykke med fødselsdagen, omend det er en dag for sent. Og det er vel i virkeligheden en hel uge for sent for en hund. Sorry.
    Nu kan jeg jo læse, at hun ikke helt har lidt nød, så tænker jeg bliver tilgivet af både den den ene og den anden (den med flapører) pletnæse.

  9. Jeg lyver ikke engang når jeg siger at jeg begyndte at følge dig pga. Penny :D haha, tænkte bare at når man har så skøn en hund må man også være værd at følge :P og jeg må sige at du lever op til mine forventninger :D haha. Super skøn blog altså, så dejligt nede på jorden og spændende :)

  10. Tak tak tak allesammen for de mange fine hilsner. Fødselsdagshunden blev meget glad <3