Ugens udfordring – update

nothingnegative

Hermed en update på denne uges udfordring, der virkelig gik godt i denne ende. Dermed ikke sagt, at det var let hele tiden. Ja faktisk var det ikke helt så let, som jeg havde troet på forhånd. For da først jeg blev opmærksom på det, så var jeg altså lidt slemmere til at være ved at sige noget dumt, end først antaget. Oftest fordi jeg var ved at ‘ryge med på legen’ og nærmest af vane. Heldigvis nåede jeg, at tænke før jeg talte og i stedet give mig selv et mentalt rap over nallerne. Og det føltes egentlig godt.

For det lykkedes at lade være og det var egentlig det, der for alvor var succesoplevelsen for mig. At jeg selv er herre over, hvad jeg siger (og ikke gør) og selvom andre sladrer, så behøver jeg ikke at deltage. Hvilket også gør, at man ikke hælder benzin på bålet og skidtsnakken eskalerer.

Og nu da antennerne var ude og tunet ind på netop sladder, så gjorde jeg en skæg lille observation. Lige inden (især) piger siger noget dårligt om andre, så starter de med at sige noget pænt à la “Hun er jo SÅ sød og smuk…” efterfulgt af noget knapt så pænt. Som for at gå med livrem og seler og som om det søde udligner det negative, der følger.

Nu er jeg spændt på at høre, hvordan det gik for de af jer, der hoppede med på udfordringen?

english2lyse

An update on this weeks challenge that went very well for me. Not that is was as easy as I expected. But when I was about to say something not that nice about someone else (it almost happens by accident in gossipy situations) I found it really empowering that I had the ability to stop myself and to choose what I wanted to say (or not say). And not just go with the crowd. That it’s your own choice and even that if you choose not to participate you’re not fueling the trash talk and it tends to stop by itself.

How did it work out for those of you who took on then challenge?

 

(Visited 1.651 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Jeg kender så godt det med, at man lige starter med at sige noget pænt. “Jeg elsker hende, MEN…”

    En af mine gode venner sagde engang til mig at alt der kommer før et “men” tæller ikke. Det hjælper mig faktisk til lige at tænke lidt over hvad for noget skidt jeg kommer til at lukke ud, fordi jeg husker at man ikke bare kan afbløde alt med lidt kunstig ros.

    Synes din udfordring lyder vildt spændende!!

  2. Jeg forsøger generelt selv ikke at tale dårligt om andre, for det gør ikke noget godt for mig. Og du har ret i, at når man begynder at tænke over ikke at gøre det, så tager man ofte sig selv i at gøre det alligevel fordi man bare hopper med på vognen. Det er ærlig talt lidt skræmmende, hvad en anden gruppe af mennesker kan få én til at gøre!

    Jeg kunne godt tænke mig, at systematisere min garderobe og generelt købe mindre tøj. Jeg kører et koncept om netop dette på min blog, hvis du har mod på en ny udfordring. :-) god søndag!

  3. Øøøøøv, hvorfor skal man vente “så længe” på små glimt.. Har tjekket din blog 5 gange i dag, fordi det er mit yndlingsindlæg :) :) :)

    1. Haha…. ER lige akkurat kommet hjem (har været på weekend i Sverige) og er i fuld sving med at lave ‘Små ting’ <3 Kram

  4. Din observation har jeg ikke selv været opmærksom på, men det vil jeg forsøge at lægge mærke til.
    En gang i løbet af ugen tog jeg mig selv i at skulle lægge et fokus andet sted, hvilket jeg også gjorde, og hvilket resulterede i en mere munter tone. som mundede ud i grin fremfor småfnidder. :-)

    1. Dét var vel nok et dejligt outcome, fedt at man selv kan ændre adfærd og fokus sådan og at du tilmed fik sådan et positivt resultat :) Klem Emily

  5. Hej Emily.
    Det er en dejlig udfordring, som jeg også selv forsøger at give mig selv fra tid til anden. Der er meget stor forskel på, hvordan tonen er i mine forskellige venindegrupper, hvilket gør det lettere/sværere selv at holde en god tone ift. snak om andre.
    Én venindegruppe er særligt slem til at påpege de negative ting ved situationer og ikke mindst mennesker, hvilket resulterer i, at jeg ofte slet ikke deltager i en stor del af samtalen, hvis jeg altså vel at mærke ikke er interesseret i at ‘gå med på legen’. Oplevede du det samme i forbindelse med din udfordring? Og hvad gjorde du i så fald for at afhjælpe problemet/flytte samtalens fokus? Kh. Sara