I sidste uge kom jeg med mit bud på en lille Valentines-menu, der passer godt til Moët & Chandons Rosé Impérial Champagne. Og det er ikke blot mig (og Drømmemanden…), der skal nyde godt af de liflige, lyserøde bobler, for jeg sætter en meget flot gaveæske med selvsamme champagne på højkant til en heldig én af jer.
Vinderen kan glæde sig til en champagne, der dufter dejligt af røde frugter og rose – og som smager friskt og saftigt af jordbær, hindbær, ribs, lidt fersken og et hint af menthol. For champagne er ikke bare champagne og denne minder mig om dejlige sommeraftener med kølig rosé i glasset og danske jordbær til dessert.
Vind eksklusiv champagnegave
Deltag i konkurrencen om det romantiske, lyserøde champagnekabinet, der indeholder 1 flaske Moët & Chandon Rosé Impérial samt 2 glas med holdere ved at lægge en kommentar til dette indlæg, hvor du fortæller hvor gammel du er, hvad du laver, hvor i landet du bor og ikke mindst hvad du gerne vil fejre :)
Mit svar kunne altså se således ud:
30 år. Blogger. København. Valentinsdag på søndag hvor jeg vil benytte lejligheden til at fejre dem, jeg holder af og ikke mindst fortælle dem, hvorfor de er noget særligt.
Konkurrencen slutter søndag d. 14. februar kl. 12.00 og vinderen får direkte besked på mail.
I samme åndedrag vil Moët & Chandon og jeg gerne anspore jer alle til at fejre hinanden og nuet generelt, for nok passer (lyserød) champagne helt perfekt til Valentinsdag, men det er heller slet ikke så tosset, når det handler om at fejre kærligheden i almindelighed og de små, fine øjeblikke i særdeleshed.
5 x champagnetid
- Til søndagsbrunch med pigerne. Som et lækkert glas champagne ved siden af den friskpressede juice.
- Til filmaften deluxe med hjemmepoppede popcorn og tærte med bær og mascarponecreme.
- Til pizzaen (hvad end den er hjemmelavet eller købt) på en almindelig torsdag.
- Til Oscar Night eller en anden tv-begivenhed. Vi er en flok piger der ser Oscars sammen hvert år og altid starter med champagne, jordbær og godter.
- Til spontan fejring i almindelighed. Også selvom det ‘bare’ er de små ting på en mandag. Man skal huske at fejre alle de små sejre. Og hinanden.
Moët & Chandon Rosé Impérial kan købes hos udvalgte vinspecialister og i de fleste supernmarkeder til en vejledende udsalgspris på 449 kr.



