På grund af min lille Pinse-ferie, har jeg forskudt ugens indlæg med en dags tid. Således kommer der Små ting og update på sidste uges udfordring i morgen :)
Men nu skal det handle om denne uges udfordring, der er af den enkle slags, men som ikke desto mindre er noget mange glemmer eller har lidt udfordringer med: At få drukket nok vand.
Drik 8 glas vand/2 liter om dagen hver dag i en uge. Eller som minimum 5 ud af 7 dage.
Er man nærig med at vande kroppen, kan det resultere i alskens dårligdomme, ligesom det heller ikke gør noget godt for udseendet. Så prøv at skrue lidt op for vandindtaget denne uge og se om det gør en forskel for dit velbefindende.
Og vi snakker altså rent vand. Sodavand, kaffe, te, juice osv. tæller ikke med i regnskabet. Men tilsæt meget gerne dit vand lidt smag ved at komme frugt, grønt eller krydderurter i en flaske eller karaffel. På den måde er det også nemmere at få drukket mere, selvom du ikke bryder dig om ‘smagen’ af vand :)
Få inspiration til vand med naturlig smag bl.a. her, her og her.
Skål! ;)
Er det ikke en lidt “mærkelig” udfordring når Sundhedsstyrelsen nu siger at det kan være skadeligt at drikke mere end 1,5 liter vand om dagen? Og når de praktiserende læger beretter at flere og flere kvinder får problemer med inkontinens fordi de skal være så sunde med alt det vand.
Hej Sophie. Har du links til det med praktiserende læger? Det vil jeg gerne læse :)
Og ift. sundhedsstyrelsen, så er det vel korrekt, at man bør drikke mere vand, hvis man træner/er fysisk aktiv?
http://www.netdoktor.dk/kvinder/det_var_draaben.htm
Det var måske lige en generalisering. To af mine veninder er praktiserende læger og de fortæller at de oplever en stigning i problemet.
Hvis man træner eller det er meget varmt giver det vist sig selv at kroppen udskiller mere vand.
Det betyder jo at man skal drikke mere vand hvis kroppen har brug for det ikke bare fordi man synes man skal drikke x antal liter om dagen. Drik vand hvis man er tørstig.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/otte-glas-vand-om-dagen-er-vrovl
http://www.b.dk/viden/dyrt-kildevand-direkte-i-kloakken?redirected=true%3Fmobile%3Dfalse
Hej Sophie!
Incontinens kommer af slap bækkenbund, som skal trænes ligesom alle andre muskler, især efter graviditet. Incontinens har ikke noget med væskeindtag at gøre, medmindre man glemmer at gå på toilettet ;)
Der er forskellige former for inkontinens. Stress inkontinens forekommer ved fysisk aktivitet eller ved nys eller latter. For at nedsætte hyppigheden af dette anbefales det at Man ikke drikker mere end 1,5 liter væske – Inc kaffe – og at man går regelmæssigt på toilet.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/nyrer-og-urinveje/tilstande-og-sygdomme/laekageproblemer/stressinkontinens-hos-kvinder/
Hej allesammen :)
Man skal selvfølgelig drikke det der passer til en selv/ens aktivitetsniveau. Det var netop det denne udfordring var møntet på. At mærke efter hvad man har det godt med og om man overhovedet får det bedre af at gøre X. Ligesom med alle de andre ‘Ugens udfordringer’ :) Det handler om aktivt at undersøge noget selv og tage stilling efterfølgende.
Jeg kender og hører om langt flere der drikker for lidt end for meget, derfor denne udfordring.
Der handler om at prøve at drikke 8 glas vand om dagen i 5 dage. Og så mærke om det gør en forskel for ens velbefindende. Intet rabiat eller crazy :) Med et standard glas er 8 glas det samme som mellem 1,5 og 2 liter.
Er ikke bekendt med at Sundhedsstyrelsen ligefrem vurderer, at det er skadeligt at drikke mere end 1,5 liter (jeg ved blot at de rent faktisk anbefaler at man drikker 1-1,5 liter), men det vil jeg gerne læse mere om, så hvis en af jer har et link, så del gerne :)
Kh. Emily
Dejlig udfordring. I denne uge tror jeg at jeg hopper med. Der skal nemlig skrive eksamens opgave, og så er det ekstra vigtigt at kroppen har det godt!
Godt at høre Johanne og rigtig megen held og lykke med opgaveskrivningen :) Knus Emily
Det var da en super ide med frugt/urter i vandet. Jeg er egentlig god til at få drukket 2 liter vand om dagen, men det ville da være meget lækkert med lidt smag en gang imellem. Tak for tippet, søde!
Så lækkert, det kan jeg kun anbefale og det var bestemt så lidt :) Kram E
Hvis ens urin er mørk, drikker man for lidt.
Hvis ens urin er farveløs drikker man for meget.
Lidt ligesom, hvor ens navn står, OK
Det er jo bare at se efter, vi lever jo ikke for 100 år siden på landet.
Det er nemlig et rigtigt fint parameter :)
Det må da lige præcis være nu, jeg skal give mig i kast med det der vand-med-smag, så! Nu har jeg overvejet det så længe, haha. Har netop også fået “mit liv” tilbage post BA-projekt, så nu må det være på tide at huske kroppen lidt igen. Back to reality :D
// http://www.moonlitmadness.dk
Åh hvor dejligt at du er færdig med BA’en Lisbeth! Tillykke og skål i vand :) Kram
Hvor er flaskerne fra? :)
Den der står ‘Hello H2O’ på er fra Urban Outfitters og de andre er fra Eva Solo :)
Lise fra Beautyblog.dk har lige haft et indlæg, der handler om det at drikke vand: http://beautyblog.dk/sa-er-vi-der-igen/
Hun nævner bl.a. det at spise vand, hvilket, jeg synes, er meget sjovere end at drikke det :-)
Som et forsøg i en uges tid, er det vel fint nok at prøve med en bestemt mængde vand pr. dag bare for at se, hvad der sker, men ellers hælder jeg også mest til at drikke, når man føler tørst, og så lidt ekstra hvis man træner, eller hvis vejret gør, at man sveder mere end normalt.
Jeg synes det er en rigtig fin udfordring, for det er nemlig hvad det er for mange af os – en udfordring at få nok væske (vand).
Jeg lærte i mine helsebutiksdage, at det er vigtigt, at drikke i små mængder ad gangen. Altså ikke bælle en halv liter, når først man er tørstig, for så løber vandet lige igennem én..
Og ud over at putte frugt i vandet, må jeg lige anbefale bobler :) Jeg er bedst til danskvand, og fik derfor en Sodastream i fødselsdagsgave sidste år og jeg bruger den dagligt. På den måde får jeg lidt mere vand end tidligere :)
Sikke gode tips Rita, tak for dem :) Klem Emily
Det er selvfølgelig meget velmenende råd og du skal naturligvis ikke skydes ned pga. en lille hyggelig udfordring, men jeg synes ligesom andre her også det er lidt vigtigt vi får mere fakta på plads. Det er nemlig blevet lidt en religion med vand i dag og mange slæber rundt på vandflasker, hvilket naturligvis er rigtig godt for dem, som sælger vand.
Læs bl.a. vores egen Bente Klarlund fra Rigshospitalet eller fra Britisk Medical Journal, læge Margret McCartney på http://www.videnskab.dk/krop-sundhed/otte-glas-vand-om-dagen-er-vrovl
Skål ;-)