Så er vi ved at være helt og aldeles i realtid i graviditetsføljetonen. Jeg er netop hoppet ind i 28. uge i dag og dette indlæg handler således om de seneste to uger. Og til de af jer, der har spurgt, kan jeg fortælle, at jeg har termin den 25. juli. Men lad os nu se. Det er jo blot et skøn, han kommer ud, når han skal. Har selv på fornemmelsen, at det bliver lidt før, men det vil tiden vise.
Graviditetslykke
Jeg har det fortsat godt. Virkeligt godt. Jeg stornyder især en afslappende påskeferie, der både byder på venindetid i Tisvilde og sommerhustur med familien.
Jeg ved godt, det måske kan irritere nogen, men helt ærligt så ELSKER jeg at være gravid. Jeg synes min krop er så dygtig og at alt der sker, er så spændende og så har jeg det godt. Virkeligt godt. Masser af energi og har det dejligt både fysisk og psykisk. Nå, ja ift. sidstnævnte så er jeg frygteligt glemsom og bliver let lidt irritabel, men ellers er alt godt ;) Måske det bliver en helt anden sag i tredje trimester og jeg var ret ramt i første del af graviditeten, så lige nu nyder jeg bare at have det så godt. Og er taknemmelig over det. At kunne mærke så meget liv i maven og følelsen af, at det er noget, jeg skaber.
Og det skal virkelig ikke forstås som, at jeg hoverer. Jeg har kæmpe respekt og forståelse for, at alle graviditeter er forskellige og at nogen har det mega skidt i store dele af eller hele graviditeten. Men jeg tænker også, at det kan være fint at dele, at det kan være en rigtig god oplevelse.
Nye bekymringer og moderfølelser
De gode fornemmelser bliver dog rystet lidt, da jeg i slutningen af uge 26 er til en ekstra scanning, grundet en kromosomfejl jeg har (Faktor V Leiden for de interesserede). Den gør, at jeg har en større risiko for at få blodpropper end ikke-bærere. Typisk er det blodpropper i benene, man frygter, men når man er gravid, er det også blodpropper i moderkagen, man er opmærksom på. Hvis de opstår, kan baby i værste tilfælde få for lidt næring. Man kan give moren blodfortyndende medicin, men indtil videre har lægerne skønnet, at jeg er i lavrisikogruppen bl.a. fordi jeg ikke er overvægtig, ikke tidligere har haft blodpropper, bevæger mig meget og (selvfølgelig) ikke ryger eller tager p-piller og derfor nøjes vi til en start med kontrolscanninger her hen mod slutningen af graviditeten. Den første kontrolscanning efter misdannelsesscanningen viser desværre, at han er en noget lille fyr. Det er der som sådan ikke noget underligt i. Hverken Nikolaj eller jeg er kæmper (tvært imod), men det er især babys maveomfang, der ligger lavt, hvilket kan tyde på, at han ikke tager nok på. Der er dog ingen grund til bekymring (endnu) forsikrer den søde læge mig om og siger, at det vigtigste parameter er, at jeg kan mærke liv dagligt. Jeg får en ny tid i starten af maj, hvor de så kan sammenholde de forskellige målinger. Håber, håber, håber han er vokset proportionalt med vækstkurven til da og at han bare er en lille sag og at det ikke skyldes, at han ikke får næring nok.
I bilen efter scanningen triller tårerne ned ad mine kinder. Jeg følte/føler vitterligt at alt er godt, men nu er jeg bekymret og bliver ramt af en overvældende følelse (moderfølelse?): Så længe han bare er ok, er alt andet lige meget. Det mener jeg selvfølgelig ikke, men det er den følelse, jeg bliver grebet af.
Tacos og tun
Jeg spiser efterhånden helt normalt (for mig) igen og det er rart. Lysten til jordbær varer dog ved og jeg er fortsat også meget tørstig. Jeg siger stadig heller ikke nej tak til tebirkes og min lyst til tunsalat (med majs) er også uforandret (jeg holder mig stadig til max. 1 dåse pr. uge). Og så er jeg vild med stærk mad. Alting får et skud chili eller tabasco og jeg kan nærmest ikke få det stærkt nok. Tacos er en aftensmadfavorit, hvilket er lidt skægt, for det er ikke noget, jeg rigtigt har dyrket tidligere. Kan ikke huske om jeg har skrevet det før, men chokoladeis er også fortsat et kæmpe hit. Jeg sørger for at få frugt og/eller grønt til alle måltider og selvom jeg ikke rigtigt har nogen restriktioner, så er jeg obs på at majoriteten af det, jeg spiser, er god og sund næring både til mig og baby.
Bacne be gone
Min ‘bacne’ er endelig forsvundet, men til gengæld får jeg et pudsigt udslet på kæben. Det fortoner sig dog efter et par dage, så jeg krydser fingre for, at det ikke var noget, der var kommet for at blive. Det er de pigmentforandringer, der blomstrer frem i mit ansigt til gengæld. På trods af faktor 30. Så nu må den stå på faktor 50 og hat på alle fremtidige solskinsdage. Jeg har aldrig rigtigt døjet med dem før og ved også godt, at der er større risiko, når kroppen buldrer af graviditetshormoner, men det overrasker mig alligevel lidt med ‘girafpletter’ i panden og på siderne af næsen.
Redebygning og planlægning
Hvor jeg tidligere ikke rigtigt har turde starte på at samle udstyr og ‘bygge rede’, kommer det nu over mig. Jeg melder os til fødselsforberedelse og begynder for første gang at interessere mig for babyudstyr og spørge veninder og venner om jeg må låne, arve eller købe deres aflagte babytøj og -sager. Og så begynder jeg også at få lyst til at indrette børneværelse, og vi planlægger hvordan det skal se ud. Ikke at han skal bruge det i starten, men om ikke andet er det en dejlig forberedelse og så er det rart med et sted til hans ting. Og at det er gjort. Tænker ikke, at det man allerhelst vil efter en fødsel er at male, rykke rundt og indrette ;) Og sådan har jeg det med stort set alting. Har en kæmpe trang til at rydde op og ud og komme til bunds i alle opgaver og projekter inden han kommer.
Tosomhed
Jeg prøver virkelig også at nyde og værdsætte, at det stadig ‘bare’ er os. Nikolaj og mig. At være ja-hat i forhold til at lave ting, der måske ikke er helt babykompatible og at kysse, kramme og nyde hinanden. Det håber jeg selvfølgelig, at vi vil være gode til også post baby, men altså man skal også være realistisk og tænker ikke det skader, at komme ‘lidt i banken’ nu. Vi har planlægger også et par hyggelige forårsture à la baby moon.
Ps. Gravid uge 21-25, Gravid uge 16-20, Gravid uge 12-15, Gravid uge 8-11, Gravid uge 6 og 7
og Gravid uge 4 og 5.
Pps. Vi skal være forældre.
Ppps. Sådan blev jeg gravid.
Jeg har sådan tænkt på at skrive til dig, efter jeg så dit opslag på Instagram. Jeg er også gravid bare i 33. Uge. Vi har siden uge 20 gået til kontrolscanninger fordi vores datter også er lille. Det er af andre årsager, at de holder ekstra øje med mig. Så jeg kan spejle mig i de bekymringer du beskriver. Vores forløb er en del mere intensivt, men jeg vil egentlig bare fortælle, at vores møde med læger og sygeplejersker er fantastiske. De er så søde, informative og passer godt på både vores datter og mig. Jeg håber, at I oplever det samme, og at jeres bette mand i maven, har det fantastisk ?
Vores datter er også vældig aktiv, og vi får hele tiden at vide at et aktivt barn er et ressourcestærkt barn, hvilket det efter dit skriv også tyder på, at Jeres superhelt er?
De bedste hilsner fra Sara
Hvor er det en sød og opmuntrende kommentar Sara. Tusind tak, det betyder meget. Håber også på det allerbedste for jer. Stort kram og god weekend med jeres lille, aktive pige ♡
Elsker det billede hvor du sidder og strutter med stor fin mave i sengen. Så flot gravid altså!
Åh tak, hvor er du bare rar. God weekend! Kram E
It is wonderful that you love it being pregnant!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
♡♡♡
… jeg har samme genfejl som dig – og er i gang med min første graviditet. Jeg kender ikke andre med samme “fejl”, så det er nyt at kunne spejle sig.
Da jeg er i højrisiko tager jeg blodfortyndende medicin for ikke at få flere blodpropper – hvilket jeg gjorde før og nu under graviditeten. Vi har ikke fået tilbudt ekstra scanninger, men jeg er tryg ved at tage medicinen.
Tillykke med graviditeten.
Jeg har også faktor V Leiden, men kun et gen, så risikoen er ikke så stor for mig. Jeg har to graviditeter bag mig, og heldigvis ingen komplikationer ift blodpropper.
Godt at høre at det kan forløbe fint og uden komplikationer Anne <3 Knus til jer begge
Åh mange kram og tanker til dig. Kan ikke have været sjovt med blodpropper. Med mig ville de vente med/ikke give medicin og følge med ved scanning i stedet, men havde næsten føltes tryggere ‘bare’ at få blodfortyndende… Håber det allerbedste for jer. Stort kram E
Jeg elsker virkelig også at være gravid. Her 3. gang er det ingen undtagelse. Jeg er heldig, at jeg aldrig har haft nogle gener, så tænker også det påvirker min oplevelse af, at min krop er vildt dygtig, som du skriver. Man bliver bare så pokkers stolt – og det med rette, for det er en fantastisk bedrift.
Jeg har ikke fået det dårligere i 3. trimester de to forrigegange, og håber jeg er heldig denne gang også. Håber, det samme for dig ❤️
Stort knus og gode tanker til jer mod næste scanning, håber på gode målinger af lillemand. Keep us updated!
Det tror jeg bestemt du har ret i. Det er klart, at det farver billedet, hvis man oplever store komplikationer eller måske ‘bare’ kaster op og har det dårligt i store dele af graviditeten. Men herligt at du har det så godt og at det har været gennemgående. Krydser fingre for at det også går godt her i 3. trimester. Tak for at håbe på mine vegne <3 Kram
Hej Emily. Jeg eeeeelsker også at være gravid! Jeg har tre børn og elskede det lige højt alle tre gange. Synes det er befriende at høre andre kvinder sige det højt, for jeg blev ofte mødt med en lidt træls -ej-hvor-er-du -irriterende-agtige kommentarer fordi jeg havde det så godt i mine graviditeter. Jeg var bare heldig – ikke så meget andet, men det er vel også okay? Krydser fingre for alt er vel til næste scanning ?
Haha… dejligt at høre. Og jo, det er så okay! Men ja, det er som om det er lidt fy fy at sige højt. Især lige for tiden, hvor store profiler skriver bøger om, hvor træls det er at være gravid. Jeg har stor respekt og forståelse for, at oplevelsen kan være meget forskellig. Både fysisk og psykisk. Men helt ærligt så elsker jeg det altså. Og jeps, jeg har helt sikkert en graviditet i den nemmere ende af skalaen (men har nu altså trods alt haft kvalme døgnet rundt 3 måneder i streg, haft acne på ryggen og har dagligt lændesmerter), men jeg elsker det altså virkelig og føler mig så ’empowered’ og sej :) Tusind tak, hvor er du sød. Stort kram E
Kære Emily,
Jeg er simpelthen bare nødt til at skrive, at din måde at beskrive din graviditet på og de tanker og følelser, der følger med, er så fin. Jeg er selv gravid med mit første barn – også en søn – med termin den 24. juli, og jeg føler virkelig, at jeg kan relatere til mange af dine beskrivelser. Især er følelsen af at ville i bund med oprydning og projekter og trangen til jordbær også meget fremherskende hos mig selv ;-) Så egentlig bare mange tak, fordi du deler. Jeg håber du nyder resten af din graviditet.
De bedste hilsner
Amanda
Jamen så følges vi jo vitterligt også ad. Hvor er det bare hyggeligt. Og mange tak og lige over <3 Klem E
Hvor er det skønt at høre at du er vild med at være preggos – især når i har kæmpet sådan for det. Det lyder slet ikke som hoveren, Kys for det og bare nyd det hele. Jeg er ikke selv ret glad for det,(det var jeg sådan set heller ikke første gang) har ingen kvaler, eller kvalme, lille fin mave, god energi (igen, var lidt træt et par uger) alt er godt og dejligt – men jeg er ikke ret glad for forandringerne og har det svært ved at min krop pludselig styrer alting. Så jeg syntes bare det er dejligt at høre når nogen forstår at nyde det smukke og unikke vores kroppe kan!
Hvor er du sød og sej, at du kan rose mig, når du ikke selv er helt nede med det. Det synes jeg er stærkt <3 Mange kram og pøj pøj med det hele
Knus E
Jeg ELSKEDE at være gravid og glæder mig vildt til næste gang ❤️
Dejligt at høre <3 Knus E
Du ser også bare glad og skøn ud :-) har hørt (alt for) mange skræk historier om at være gravid, så skønt at høre at det faktisk KAN være en god oplevelse :-)
Hvordan fandt du ud af, at du har denne kromosomfejl? Er det mon noget man bliver tjekket for inden?
Både min mor og min mormor har den og de fandt ud af det efter de fik blodpropper i benene. Så jeg er blevet tjekket pga. dem og har således kunnet tage forholdsregler (ikke tage p-piller m.m.). Men man er arveligt disponeret. Kram E
Jeg er vild med de her indlæg – man bliver i så godt humør af at læse dem, og det er sådan en hyggelig måde at følge med på – og nærmest genopleve hvordan det var selv at være gravid :-) Jeg havde også en periode i mine graviditeter, hvor jeg blev helt utrolig glemsom, og hvor frysepizza (som jeg ellers aldrig spiser) var det største hit.
Dét gør mig umådeligt glad at læse Heidi. Tusind tak <3 Haha... ahmen det er så skørt, hvad man pludselig kan få lyst til. Kram og god weekend E
Hej Emily, jeg har også Leiden V, og tog en hjertemagnyl fra 6. graviditetsuge og blodfortyndende 6 uger efter fødslen, jeg bor i Belgien, og det var det lægerne rådede til her, min datter er nu 12 år gammel : ) Nyd din graviditet, du ser strålende ud.
Tusind tak og herligt, at det forløb så godt med din datter ♡ Knus Emily
Jeg har også gennemgået forløbet med en lille dreng der ikke voksede inden for det de kalder normal området, uden der var andet galt. Han var også lille ved fødslen 2400 g men helt sund og rask. Jeg ville dog ønske, der var en som havde sagt, spørg lige hvad det betyder at få et lille barn. Man har så meget fokus på, hvordan det går inde i maven, at man glemmer at han jo også er lille, når han kommer ud.
Godt at han var sund og rask ♡ Og tak for at dele. Det vil jeg huske at spørge om. Hvad har det betydet for jer? Stort knus og mange tanker E
Vi var indlagt en uge til han var tilbage på fødselsvægten og fordi han fik mælk i sonde den første uge. Generelt var amning svær de første måneder, fordi han ikke havde så mange kræfter, men efter 3 måneder kom jeg til at amme fuldt ud og ammer stadig nu her når han er blevet 10 måneder. Jeg ved ikke om hans størrelse også havde indflydelse på hvordan selve fødslen gik, men det ville ville jeg nok også her i bagklogskabens lys spørge om. Stort tillykke til jer ?
Tak for svar og hvor er du sej med amningen! Godt kæmpet <3 Alt det bedste til jer fremover. Klem E
Hvor du stråler <3 Render også rundt med to bankende hjerter og det er så fantastisk. Apropos din tuncraving, så MÅ jeg tippe dig om (måske du allerede kender det): "tunfri salat"! Ja, det lyder jo vældig tamt, hvis det netop er tun man har lyst til, men den her tun-imposter-salat er simpelthen så god og vanedannende og jeg ved du elsker at lave mad og eksperimentere med det. Google og der kommer en masse forslag op på div. veganersider. Jeg plejer at lave den med kikærter, peberfrugt, majs, drueagurker, masser af dild, cremefraiche og lidt mayo, foruden salt og peber og evt. en klat hvid miso. Og det mystiske er jo så, at det faktisk smager henad tunsalat! Bare til ugens andre dage :)
Ej hvor er du god! Tusind tak for tippet. Har godt set de der kikærte-tunsalater og tænkt at det så lækkert ud, men nok ingenlunde kunne smage i retning af tun. Men det må prøves! Stort tillykke til dig og kram E
Kære Emily. Jeg vil bare sige tak for din dejlige blog☺️. Jeg er gravid og lige gået ind i uge 26 i dag. Jeg elsker “uge-skifte-dag”?. Jeg har et par graviditets-apps, hvor jeg følger med uge for uge, og så har jeg din blog?. -Det er lidt som en julekalender, når jeg når til en ny uge og må læse dit indlæg fra den samme uge / uger – og ja, som i en julekalender prøver jeg på ikke at “åbne forud”?. Det er så hyggeligt at læse om, hvad du oplevede i de forskellige uger?. Så tak for det?. Kh Camilla
Kære Camilla, hvor ER det bare dejligt at høre <3 SÅ utroligt hyggeligt, at du bruger indlæggene på den måde. Ønsker dig den bedste graviditet og ikke mindst fødsel <3 Stort knus E