Strømmen af smukke buketter fortsætter. Vi kender de sødeste, mest betænksomme mennesker.

Tusind tak altså for jeres søde, søde kommentarer og beskeder i forbindelse med at jeg fortalte, at vi var hjemme igen i sidste uge.

Vi er fortsat hjemme og det føles stadig noget nær magisk. I lørdags sad jeg bare og kiggede helt lykkeligt (og lidt fåret) ud i luften og var glad sådan helt ind i knoglerne, mens Kurt legede med sin far på gulvet, jeg strikkede og Mads & Monopolet strømmede ud af radioen.

Og alt var bare rart og roligt.

Også selvom søvnunderskuddet er massivt for tiden. For selvom Kurt virker næsten helt frisk (og meget glad) igen, så bøvler han altså en del om natten, for at sige det mildt. Tænker det er hans måde at reagere på, på alt der er sket og alt han har været udsat for. Og det skal der selvfølgelig være plads og rum til. Vi har dig og passer på dig, lille mand.

Også selvom han nogle nætter har været ret billigt til salg. Men det må være et sundhedstegn tænker jeg. Altså fra vores side. Når man begynder, at kunne tænke sådan om sig barn igen, så er man vist så småt ved at lande på fødderne ;)

Og det er vi, tror jeg. Det lysner. Og således var det sådan en helt almindelig lørdag. Bare værdsat hundrede gange mere end normalt. Jeg ved godt at denne her ekstreme taknemmelighedsfølelse, over alt der er helt almindeligt, fortager sig, hverdagen bliver jo, ja hverdag igen, men nyder det så længe, det varer.

Jeg håber, I også får en helt og aldeles pragtfuld (og normal) uge ♥

Siutationen på mit skrivebord netop nu. Klager bestemt ikke.

Mit lille hjerte i fuld vigør.

Uden mad kage og (varme) drikke… Og ja, der hygges igennem ♥

Lidt fint, nyt på væggen i entréen.

Strikketøj der vokser, den fineste amaryllis, farveladenegle og verdens bedste Penny-hund.

Og jeg har også fået læst lidt. Boganbefalinger coming up!