Små ting

Aldrig har jeg glædet mig så meget til jul, julehygge og julerier.

Pyha altså. Vi er lige landet på benene ovenpå Kurts sygdomsforløb (eller ikke helt, men derhenad i alle tilfælde) og denne uge blev det så tid for min mors store hjerteoperation, som jeg har pippet lidt om tidligere.

Så hvis I synes jeg er lidt stille herinde, så er det altså fordi jeg går og holder vejret og mildest talt er lidt bekymret.

Hun blev opereret i tirsdags og det gik godt, men hun er, forståeligt nok, meget medtaget og ligger fortsat på intensiv. Jeg går bare og tripper og venter på, hun bliver flyttet til et almindeligt sengeafsnit, så jeg kan besøge hende. Hun er en sej pomfrit, men manner hvor ville jeg altså gerne være der og holde hende i hånden og tage mig af hende.

Jeg har aldrig været hverken sygdomsangst, ramt af katastrofetanker eller bekymret i almindelighed, men det her år (og måske også bare det selv at blive mor), har virkelig hældt benzin på det bål. Noget jeg virkelig håber på, at kunne arbejde med efterfølgende. For den frygt er hverken konstruktiv eller en rar følgesvend.

MEN der er også masser at glædes over. En af mine bedste veninder har født den mest vidunderlige lille pige og Kurt er fortsat i bedring. Eller hopla vil jeg snarere sige. Manner, der er kommet (ekstra meget) fart på den lille, glade fyr. Det er meget, meget dejligt at se ♥

På den mindre skala, har jeg forsøgt at tage mig tid til at gøre ting, der er rare og giver ro. Krammet og kysset på mine drenge, strikket og set Nybyggerne til den store guldmedalje og drukket varm kakao med flødeskum i litervis. Det er altså kuren for mig lige nu. Og så har jeg også gået mange ture med Penny. Det er også balsam for sjælen.

Jeg håber, I vil tilgive mig mine manglende/sporadiske/ustrukturerede opdateringer herinde lidt endnu. Og at her måske ikke er helt så muntert, som her plejer.

Og så håber jeg, at I får en fin og god uge, eller weekend er det jo nok snarere efterhånden ♥

Bliver også helt glad i låget af alle de fine julelys og guirlander rundt omkring i byen. Cyklede gennem Nyhavn forleden, den dag de satte lys op dér, og blev skisme så rørt, at jeg kneb en lille tåre. Er ét stort følelsesmæssigt vrag/rod.

Sødeste Anne var forbi med en Snickers Mazarin. Mamma Mia! Synes ikke umiddelbart, jeg spiser så meget kage. Men det er bare lige indtil jeg kigger min kamerarulle igennem. Kage hver dag, bliver det til for tiden.

Da jeg arbejdede på PR-bureau for snart mange år siden, var der engang en (noget excentrisk, men ret skæg) stylist, der fortalte at man skulle grine, have sex og spise kage hver dag. Altså som opskrift på det gode liv. Det lyder egentlig slet ikke så dumt vel?

Min supermor leverede både det fineste honningkagehjerte til at hænge på døren OG pakkekalender til Kurt OG hjemmebagte julesmåkager, inden hun skulle opereres. Så sødt ♥

Og det er perleplade-Totoro på Kigkurren også. Elsker at der er mennesker, der laver den slags herlige, finurlige tiltag, som vi andre kan trække på smilebåndet over.

Barselsbesøg. Øj altså hvor blev jeg beamet tilbage til da Kurt var lille, lille. Og jeg blev også ret så skruk…

På tur med Pletpigen. Hendes glæde smitter. Kan ikke forstå hun fylder 10 år lige om lidt. Hun ligner og opfører sig som en stor, hvalp.

Kage på La Glace og halvanden times virkelig dejlig venindetid. Og fløde. Masser af fløde.

Hjemmeyoga-hygge med Kurt. Inden han skred med laptoppen…

Puslebord. Elsker stadig både det og Kurts værelse i almindelighed. Hvor længe bruger man puslebord? Det fungerer stadig her (efter at være kommet over meget vild trillefase), men tænker, at det måske er en stakket frist?

Frokostdate med Nikolaj sidste uge. Så, så herligt. Kan ikke huske hvornår vi sidst har været alene sammen og selvom vi virkelig også nyder, at hænge ud med vores barn, så var det også dejligt ‘bare’ at være os.

Det kan godt være vi bevæger os mod gråt-i-gråt og Mordor-tilstande. Men heldigvis er der også morgener som denne. Avra hvor fin.

(Visited 4.602 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

11 Kommentarer

  1. Altså… man bruger vel puslebord så længe de bruger ble? Eller hvad..? ?

    Her foregår de fleste bleskift af den næsten 3-årige som et hurtigt hop ud af den ene bukseble og over i den anden men hun kommer altså stadig op når der skal vaskes, tørres og smøres.

    Men måske har jeg misset noget? ?

    God bedring til din mor ❤

    1. Altså jeg brugte kun puslebord i ca. 6 måneder ?
      Min søn blev så urolig og krumsprings-agtig, at jeg følte det blev usikkert, at kæmpe med så højt over jorden. Derefter foregik det på gulvet ??‍♀️
      Men jeg tror at det er meget forskelligt, ligesom alt andet med babyer ☺️

      1. Ja, jeg hører også rundt omkring, at det er meget forskelligt. Mange jeg kender med jævnaldrende børn praktiserer primært stående pusling. Altså hvor barnet står ;) Men her fungerer puslebord nogenlunde endnu, så vi holder fast. Trods alt mest praktisk sådan. Klem E

  2. Rigtig god bedring med din mor. Krydser fingre for, at hun snart kommer sig. Og at din lille, lækre fyr fortsat er i hopla. Har selv en pige på Kurts alder, så jeg lapper alt i mig her og på Instagram, hvor du viser fotos og videoer af ham haha, er nok hans største stalker :-)

  3. Rigtig god bedring med din mor, og mange varme tanker til jer alle sammen.

    Uanset, hvor meget man ser verden med positive briller, og ikke er en type der tænker i katastrofer, så er der ikke noget som sygdom og hospitalsindlæggelser, der kan gå en på (taler desværre af personlig erfaring).

    Kram til dig

  4. Kære Emily,

    Først og fremmest rigtig, rigtig god bedring med din kære mor. Det lyder som en hård omgang <3

    Om end det selvsagt er på en ufattelig trist baggrund med Kurts sygdom og nu din mors operation, vil jeg bare rose dig for, at du deler disse sårbare perioder, som livet desværre også byder os. Det lyder helt forkert at sige, at din blog er blevet mere menneskelig og relaterbar gennem de sidste uger/måneder, fordi det lyder som om, jeg ligefrem 'ønsker' dette for jer, men alt andet lige vil jeg bare sige, at det er sådan det føles; altså at man virkelig kan relatere, og at man føler sig lidt mindre alene.
    Jeg hæfter mig særligt ved din formulering "Jeg har aldrig været hverken sygdomsangst, ramt af katastrofetanker eller bekymret i almindelighed" og din videre beskrivelse af, at disse (mentale og konkrete) 'ubehagelige' begivenheder nu har ramt dig. Det er jo en klar beskrivelse af, hvordan den slags så hurtigt kan vente, fordi livet er så omskifteligt og så sårbart. Det er jo altid lettere at være 'typen, der ikke bekymrer sig', hvis man reelt ikke har så meget at bekymre sig om og vice versa. Nok kan man klare meget med et lyst og positivt sind, men der er jo også grænser.
    Jeg, og med garanti(!) mange, mange andre, har levet med alvorlig sygdom og dertilhørende bekymringer tæt inde på livet, så længe jeg/vi kan huske, og om end det er så utrolig hyggeligt (i mangel af bedre ord) at læse om bloggeres fine liv og hverdagsglimmer, kan det unægtelig føles meget, meget, langt fra det liv, man selv lever, og som man til tider kan have ualmindeligt svært ved at finde glæderne i. Derfor er det – igen; jeg understreger, at det er på den mest triste baggrund, som jeg ikke ønsker for jer eller for nogen andre – på en eller anden måde 'rart' og genkendeligt at kunne læse dine fine og rørende betragtninger og beskrivelser af livet, når det gør ondt… for det gør det jo for alle; på et eller andet tidspunkt og i større eller mindre grad.

    Jeg håber virkelig(!) ikke, at du misforstår min pointe. Jeg ønsker jer ALT det bedste. Det er egentlig bare, om end det nok er på en klodset måde, min måde at sige tak for også at dele det svære, som er manges (og min) hverdag, og som derfor føles lidt mindre ensomt, når man ser, at det (desværre!!!) kan ramme alle – også de smukke, succesfulde bloggere – som man, i sit naive hoved, kan få bildt sig selv ind aldrig bliver ramt af sorg og ulykke… men livet er jo skrøbeligt for os alle, og det er der jo også noget smukt i – for eksempel som det er endt for Kurt nu og for din mor inden længe <3

    Tak og kærlige hilsner

    1. Kære E!
      Jeg er Emilys mor, jeg er lige kommet tilbage fra intensiv, efter to hårde døgn.. efter min hjerteoperation ..
      Tak for god bedrings tanker, og jeg er helt sikker på Emily forstår hvad du mener… og så må jeg lige sige at det er et meget smukt skriv du har bedrevet. Jeg ønsker dig alt held og lykke med dine udfordringer og det svære i din hver dag.
      Kærlige hilsener fra Lene

      1. Kære Lene,

        Åh, jeg er meget rørt over din besked. Tusind, tusind tak skal du have. Tænk, at du tager dig tid til at skrive dette nærmest på vej ud af intensiv… sikke en hjertevarme, bogstavelig talt. Jeg er så glad for, at du tog pænt imod mit skriv og forstod min intention, som jeg var meget nervøs for, at folk ville misforstå.

        Jeg må indrømme, at jeg blev meget forvirret, da jeg læste din kommentar og måtte genlæse den et par gange… jeg kunne ikke forstå, at du skrev, du var Emilys mor, når Emilys indlæg jo netop handlede om Emilys mor, som lå på intensiv… haha, så sikke en positiv overraskelse og et overskud ikke mindst(!!). Hvor er jeg glad for, at du er godt igennem din store operation.

        Fortsat rigtig god bedring og tak for din omsorg, som er meget værdsat!

        De kærligste hilsner

  5. Kære Emily

    Jeg bliver så glad når jeg ser de gode ting du gør for dig selv og din familie i denne tid. Da min lille pige var syg fik jeg aldrig rigtig trukket stikket og helet mig selv. Det kom tilbage og bed mig i rø…. et par år senere.
    I dag er jeg mere hel og har en rask pige på 5 år (hvor heldig kan man være).
    Sender jer en masse positive tanker i denne tid og håber du vil blive ved med at drikke masser af varm kakao og tage det hele i jeres tempo.

  6. Hej,

    Tak for en lækker læsestof med rigtig gode billeder! Man kunne ikke undgå og se den glade hund på 10 år :) Har selv en hund ( Malou ) på 4 år, vi tager ofte på hundeskove og lufte hende og hun kan lege med andre venner.

    Hav en faktisk dag samt God bedring til din mor ❤