Små ting

Aftenbakkerne lever i bedste velgående.

Lige nu sidder jeg med terrassedøren åben, mens jeg arbejder og nyder den friske, men lune sensommerluft imens jeg kigger på sværmen af sommerfugle der får det sidste ud af vores sommerfuglebusk.

I morges gik jeg en lang tur på stranden med en ven.

Om lidt henter vi Kurt og så skal vi lege i haven eller i skoven, til vi ikke orker mere.

Der er blot et par enkelte grunde, til jeg er virkelig glad for at bo, hvor vi gør nu.

Men ærligt, så savner jeg også København. Jeg savner byens summen, jeg savner takeaway-muligheder i massevis (ja, ja det ER et førsteverdensproblem), og at have mine veninder indenfor en armslængde.

Det er helt sikkert en proces og der er massevis af nye plusser på kontoen (se bare billederne her), der vejer tungere end savnet. Og nye venner. Eller nogen, der kan blive det. Det er rart.

Men det ER altså også lidt af en omvæltning for sådan en indfødt københavner, pludselig at bo ‘på landet’ og ‘langt væk’

Jeg lander i det lige så stille og roligt. Og tænker, at en del af jer, der også er flyttet (hvad end det er ‘ud’ eller ‘hjem’) også kan nikke genkendende til nogle af de tanker?

En ny bekendt, der flyttede hertil for to år siden, fortalte, at det havde taget hende omtrent halvandet år, sådan rigtigt at falde til. Det blev jeg glad over at høre. At jeg ikke var mærkelig, fordi jeg ikke elskede alt vupti med det samme og at det godt kan tage lidt tid, at slå nye rødder. At det var ok også at savne lidt.

Jeg håber, at I får en god, ny uge. Uanset om I er solidt plantet eller (midlertidigt) rodløse ♥

På visit i det savnede København.

At gå morgentur her. Ah!

Blomster fra vores jordskokker (!?) i haven.

Fandt krøllerne (stadig lidt våde fra bad) frem forleden.

Så mange finurligheder og hyggelige huse heroppe.

Blommer fra haven. Klar parat blommekage. Opskrift kommer i morgen.

Kan man elske et tv? I så fald elsker jeg vores. 

To små venner på stranden.

(Visited 3.130 times, 70 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Åh, jeg føler det her så meget. Det er lidt over halvandet år siden, vi flyttede nordpå. Plusserne er helt klart flest. Men åh, jeg savner stadig mit Vesterbro. Veninderne indenfor rækkevidde til spontane aftaler, bare en time eller to. Livet. Pulsen. Nem mad indenfor rækkevidde (ikke kun burger og pizza). Men så er der jo lige naturen, haven, manden og barnet, der elsker begge dele uhæmmet. Min familie lige om hjørnet, bedster, der elsker at tilbringe tid med deres børnebørn. Mulighed for og økonomi til at hjemmepasse. Alt sammen så godt. Min elskede mand har som verdens sødeste (!!) arrangeret venindedag i KBH som fødselsdagsgave – brunch med en veninde, frisør (yes!), frokost med en anden veninde og middag og bif med en tredje. Det glæder jeg mig til – en dosis København, og så hjem til mine i det grønne helle 💚

    1. Sikken en dejlig, opmærksom og betænksom gave <3 Hvis ikke nogen (mand) arrangerer sådan en dag for mig snart, så gør jeg det selv ;) Kram til dig

  2. Kan relatere så meget til det her, og jeg ville ønske, du ville skrive mere om det. Jeg står selv midt i det og har sådan manglet andre i samme situation at læne mig lidt op ad.

    1. Du er i alle tilfælde ikke alene. Bare se kommentarerne her. Og kan også fortælle at jeg fik virkelig mange lignende beskeder på insta i går, efter jeg postede det. Det er vist helt naturligt. Kram E

  3. Jeg står også midt i det, og selvom jeg elsker mit nye hus, mere ro og grønne omgivelser, så kan jeg ikke undgå at tænke, om jeg overhovedet er typen, der bor “i provinsen”, eller om jeg bare er lavet til at bo i København, tæt på alt og alle? Omvendt ved jeg jo, at idyllen i København heller ikke varer ved, efterhånden som vennerne også begynder at flytte ud osv. Årh – super skizofrent sted at være, men jeg er glad for at læse, at andre har det lige præcis på samme måde!

    1. God pointe, det med at vennerne jo også (ofte) flytter sig. Men ja, forstår akkurat hvordan du har det <3

  4. Jeg har følt det akkurat som den mest voldsomme kærestesorg at flytte fra vores skønne lejlighed på Vesterbro pga mit arbejde. Der er sjældent gået en dag uden savn og vemod. Selvom jeg nu 1,5 år efter godt kan se, at det ikke skal være os to (altså mig og Vesterbro) er jeg stadig ikke klar til at tage ind og møde ham (Vesterbro) for af frygt for at ribbe op i sorgen og savnet. Der går dog længere og længere mellem anfaldene af savn, og som man siger, tiden læger (forhåbentlig) alle sår💕

    1. Den følelse og sammenligningen med kærestesorg, kan jeg godt nikke genkendede til. Tårerne trillede ned af kinderne på mig de første par gange, jeg kørte ind igennem København, efter at være flyttet. Det var næsten som om hele mit (københavner)liv passerede revy. Men synes det bliver lidt lettere og mere sødt end bittert for hver gang. Klem

  5. Sikke nogle flotte blomster! Jeg er overhovedet ikke haveekspert, men mine jordskokker ser (desværre) ikke sådan ud 😀

    1. Har lige lært at nogle jordskokkesorter får blomster, mens andre ikke gør, så føler mig heldig :) Kram E

  6. Endelig et tv, der ikke “forurener” indretningen :-) Hvor er det smart, og hvilket mærke er det mon?

  7. Sjovt, jeg har det lige omvendt, kommer fra en fin tilgroet have i Jylland ind til det evigt larmende København – og det bliver aldrig kærlighed. Selv på 6 år, så hiver havelivet og roen i mulden mere i mig end enhver takeaway og cafe.

  8. Hej Emily,
    Vi har også The Frame, men har endnu ikke fundet en smart løsning til den der boks og ledning. Er vildt nysgerrig – hvad har I gjort? 🙈😁
    Bedste hilsner fra Cecilie

    1. Vi har boret hul gennem væggen bag ved fjernsynet og sat boksen på den anden side af væggen, hvor den så står skjult under et møbel. Klem E