Det var som at komme til en anden verden. På en gang som at besøge forgangne tider og samtidig som at ramle lige ned i noget nutidigt og ærkeamerikansk. Og det kan føles nok så fremmed og eksotisk for en, der hidtil kun havde været i New York City. En by der nok popper op i de flestes hoveder, når man siger USA, men som måske ikke er sådan rigtigt repræsentativt for amerikansk kultur set i det større perspektiv.
Men da jeg sidste år var dernede i Syden i Florida, på modsatte side af hekstiske og pulserende Miami, fik jeg lov at opleve både “det gamle Florida” som de lokale selv beskriver det, men også et USA jeg ellers hidtil kun kendte fra litteraturen, film og tv-serier. Hvilket gjorde det overraskende velkendt og til et møde fuld af deja vu-oplevelser, men også til noget vanvittigt spændende og fascinerende. Jeg gæstede The Beaches of Fort Myers and Sanibel der består af hundredvis af små øer ud for netop Fort Myers og der er ikke bare mere end kønt på den side af Florida (tænk kridhvide strande, små pastelfarvede huse og duvende palmer), men også en herligt afslappet vibe.
Det på sin vis adstadige tempo kombineret med muligheden for at prøve kræfter med en række sjove aktiviteter og det misundelsesværdige klima – nå ja og de mange legesyge, vilde delfiner selvfølgelig – gjorde det til en feriedestination, jeg også fremadrettet vil have i kikkerten. Måske netop i kombination med førnævnte NYC, for der er ikke langt imellem, hvis først man er på de kanter. Og kontrasten kunne ikke være større. På den gode måde.
Nedenfor finder I min lille guide til området og en solrig tur på paddleboard og i kajak, den bedste burger, delfinsafari, ø-sejlads m.m.
Må erkende, at det var lidt rart at dagdrømme sig tilbage til Florida på en kold, januardag à la København. Måske I har lyst til at drømme med :)
OG skulle I selv kende til gode steder i området, så kom endelig med jeres tips i kommentarfeltet :)
En lille sandflueadvarsel
Det var ved solopgang en morgen på stranden på Captiva, at jeg fik sandfluebid i hobetal på benene. Det er som udgangspunkt ikke farligt, men stikkene klør som et myggestik x 1000 og er derfor meget røde og ømme og det er nærmest umuligt ikke at klø sig, så man får nemt sår.
Sandfluerne er kun aktive ved solopgang (måske også solnedgang, men der oplevede jeg ingen) og de kan ikke flyve, kun hoppe. Og de bor, sjovt nok, kun i sand. Derfor: Når/hvis man mærker noget der føles som nåle der stikker på benene, så gå STRAKS væk fra sandet! Lad være med at blive stående og tage billeder af solopgangen som undertegnede idiot ;) Og lad for alt i verden være med at sidde ned på sandet eller endnu værre falde i søvn på stranden omkring solopgang!
Det var info jeg meget gerne ville have haft inden jeg selv tog afsted, så den er hermed givet videre til jer :)
Og nu til alt det sjove!
Delfinsafari og ø-sejlads
De største af øerne kan nås med bil, mens de mindre øer kun er tilgængelige med båd eller vandflyver. Og på en båd fra Captiva til den lille ø, Cabbage Key gik en af mine største drømme i opfyldelse, da en flok vilde delfiner slog os følge og legede i slipstrømmen fra båden i mere end 15 minutter. Helt magisk ♥
Cheeseburgere og dollarsedler
På Cabbage Key ligger en restaurant hvor vægge og lofter er fuldstændig beklædt med dollarsedler. Min er der også nu. Og så serverer de også mægtig gode cheeseburgere og krabbekløer.
Man kan også bo på Cabbage Key og det gad jeg godt prøve, hvis jeg en dag skal tilbage.
SUP & cykling i Lovers Key State Park
På Lovers Key var vi ude at cykle på stranden på særlige cykler med fede dæk, der kunne køre i sand, og siden rundt i parken hvor vi tilmed så en alligator. Lige dele uhyggeligt og fascinerende.
Efterfølgende var vi på paddleboard rundt i mangroveskoven, mit første møde med SUP, men ikke det sidste. Så skægt, men også så nemt at alle kan være med.
Kagefest i det skøre hus
Det her sted var jeg så fascineret af, at det fik sit eget indlæg (gør lige dig selv den tjneste at tjekke indlægget ud, så vildt et sted!) tilbage i forsommeren. Det skøreste, herligste sted, jeg nogensinde har været. Det er i sig selv årsag nok til at tage til Captiva!
Kajak i J. N. Ding Darling National Park
Altså bare navnet på parken er årsag nok til et besøg. Det her var sådan en dejlig måde at opleve naturen på. I kajak gennem mangroverne og med søkøer rundt om bådene. De er noget af det sødeste og mest godmodige, søkøerne. Vi fik også set en masse (for mig) meget eksotiske fugle og lært en masse om den lokale natur af vores (meget pigespejdertropfører-agtige) guide, en meget entusiastisk biolog.
Shopping
Jeg købte ingenting med hjem udover ovenviste herlige shotglas, som jeg fandt i lufthavnen på vej hjem og så en masse amerikansk slik. Bedste slags souvenirs ;)
MEN havde vi haft bedre tid, ville jeg definitivt også have været forbi bl.a. Miromar Outlets for at se om jeg ikke kunne have gjort et designerkup.
Pink Shell
Her var jeg kun en enkelt nat, så jeg har svært ved at sige noget særligt endsige sammenligne hotellet med andre i området. Men det var rigtigt fint, havde gigantiske lejlighedslignende værelser og lå lige ud til den smukkeste strand.
Pink Shell – Beach Resort & Marina
‘Tween Waters Inn
Her boede vi på Captiva og minus mødet med sandfluerne, var det et virkelig dejligt sted at bo. Og lige akkurat sådan som jeg havde forestillet mig at et resort à la Florida skulle se ud.
‘Tween Waters Inn Island Resort and Spa
De små, glade hytter man også kan bo i på ‘Tween Waters Inn.
Doc Ford’s Rum Bar & Grille
Gode drinks (men det skal et sted med det navn også have), virkelig lækre seafood tacos og virkelig, virkelig god dessert! Restauranten er opkaldt efter hovedkarakteren i Randy Wayne Whites bestseller-romaner om Sanibel.
Edison & Fords vinterboliger
Områdets number one historiske attraktion er Henry Ford og Thomas Edisons imponerende vinterboliger fra 1886. Historiske bygninger (så historiske som de nu bliver på den side af Atlanten), en samling af Ford-automobiler hvoraf de tidligste er fra 1914 og ikke mindst Edisons laboratorie med hans mere end 1.000 patenter. Jeg var allermest fascineret af al regi, møbler, tøj m.m. og nød for en stund at drømme mig tilbage til en helt, helt anden tid.
Planlægger du selv en tur til Floridas sydvestkyst så er der meget mere info at hente her.
Nu ved jeg ikke om jeg “må” lægge en kommentar som denne når det er et sponsoreret indlæg, men jeg vil gerne lige understrege sandflueadvarslen sådan virkelig, virkelig meget. Vi havde et tre dages stop på Sanibel på vores roadtrip i sommer, og vi endte faktisk med at fortryde det – udelukkende pga de frygtelige fluer. Tre ud af fire i vores familie blev virkelig hårdt ramt (af en eller anden årsag fik de aldrig smag for den fire-årige), og det ødelagde virkelig den del af ferien – og det var desværre vores opfattelse at de bed hele døgnet. Mest omkring solopgang og -nedgang, men også resten af tiden. Vores datter var så medtaget af de omkring hundrede bid overalt på hende, at hverken hun eller vi sov i de tre nætter, fordi det kløede så vanvittig meget. Hver aften smurte jeg hende med kløestillende midler på hvert enkelt bid – det virkede i en halv time, og så var den gal igen. Vi endte med at købe Benadryl-piller for at tage kløen til hende, min mand og mig, og de hjalp, men gjorde os til gengæld sindssygt sløve og søvnige. Vi prøvede også alt for at forebygge – min mand og jeg forsøgte os endda med et 98 % deet-produkt (?), men der er intet, der afskrækker dem.
Sanibel er smukt, solnedgangene er vidunderlige, og hvis man kan lide at samle strandskaller, er det jo det rene paradis – men jeg tror faktisk jeg kan sige med ret stor sikkerhed, at vi aldrig skal tilbage, for det var simpelthen ikke det værd.
Jeg beklager virkelig det negative indlæg, men jeg ville så gerne have været grundigt advaret inden vi valgte det som et stop på vores tur!
Og fra en som oplevede dem i Sydamerika, kan man være ret allergisk for sandfluer! Mine ben hævede op som ananasser og jeg måtte hurtigt have fat i antihistaminer, som hjælper en del. Men de skal tages alvorligt de små satan’er!
Pyha, det lyder væmmeligt Amalie. Ja, når først man har mødt de små bæster, så glemmer man det nok ikke lige. Men folk der ikke har hørt om sandfluer, tror man er skør og synes man tager sine ‘myggestik’ lige vel alvorligt. De skulle bare vide…
Hej Julie, selvfølgelig må du da det :) Jeg bragte det netop selv op, fordi jeg SÅ gerne selv ville have været advaret + have vidst noget om sandfluer inden.
Æv, æv, æv hvor må det have været hårdt og stakkels din datter. Jeg fik også selv nærmest ædt benene op (blot på 10 minutter i løbet af den solopgang) og måtte have en henvisning til hudlæge, da jeg kom til Danmark igen, der ordinerede den stærkeste binyrebarkhormoncreme for at slå inflammationen ned (på det tidspunkt havde jeg ikke sovet i 3 dage). SÅ væmmeligt og jeg ville ikke ønske det for nogen anden. Kram Emily
Bonusinfo om sandfluer – hvis man finder en på sig, må man aldrig (ALDRIG!) klaske dem – lugten af deres blod tiltrækker nemlig flere af de modbydelige dyr. De skal børstes af! Brug derudover en DEET der er så stærk, at den er ulovlig i Danmark, gerne i gel-form. Det hjælper i hvert fald på de New Zealandske og Australske sandfluer :)
Emilie, ikke mod dem på Sanibel – vi brugte en med 98 %, og den havde ingen effekt overhovedet. ?
Modtaget og tak for råd. Så ved jeg det til når jeg skal på de kanter (min store drøm) engang :) Klem E
Jeg har lyst til at kommentere, fordi jeg var heldigvis ikke lige så uheldig som det lyder til at andre har været.
Vi tilbragte en vidunderlige uge på Sanibel Island i juli for nogle år siden, og mærkede intet til sandfluer overhovedet. Det lyder ellers forfærdeligt, men jeg ved ikke om det kan være årstids og klima bestemt ,hvornår de primært kommer frem?
Vi havde lejet en lejlighed på stranden og syntes det var det helt perfekte stop på en Florida rundrejse, hvor både børn og voksne trængte til at komme helt ned i gear efter at have besøgt de mere traditionelle turistbyer. Synes det er så fantastisk at man ikke må bygge højere end palme toppene, og kan kun nikke genkendende til at alle restauranter er både sjove og finurlige med fantastisk mad. Jeg glæder mig stadigvæk over muslingeskallerne der ligger og pynter og drømmer mig tilbage :-)
Åh det er jeg glad for at høre. Altså jeg mærkede dem også kun den ene gang (og det var så også mere end rigeligt), men oplevede heller ikke noget ellers og har bestemt også mod på en tur tilbage. Tænker at det vigtigste er at man ved hvad det er og hvad man skal gøre når/hvis de begynder at bide :) Tak for din kommentar og mange knus Emily
Tager mig tilbage til min ellers fantastiske tur til New Zealand og Australien for 7 år siden – jeg blev ædt af sandfluer på en tur til Abel Tasman nationalpark og var desperat i mange dage (og nætter!) derefter. Ganske frygteligt!
Pyha, det er noteret til når jeg (forhåbentlig) skal derned engang. Anede slet ikke at sandfluer eksisterede før jeg tog til Florida, men de er åbenbart et verdensfænomen ;) Klem E
Sikke en fin guide, Emily!
Min mand har altid drømt om Florida, og jeg har indtil nu ikke helt været overbevist.
Vi tog vestkysten forrige sommer og har to gange aflagt besøg i NYC (og omegn), så jeg tænkte at USA nok var besøgt ok nok for nu.. Meeen du har altså fået mig til at drømme. Jeg kan godt se, at Florida har noget helt særligt at byde på.. TAK for dén drøm ?
Tusinde tak <3
Jeg har aldrig været 'på den anden side' af Florida i Miami osv, så den del skal jeg ikke kunne tale om, men ovre på vestkysten (Sanibel og Captiva i særdeleshed) er der SÅ dejligt. Knus Emily