Monthly Wanted: Sommerønsker og en lille update

Hovsa! Så kom jeg til at holde ferie. Lidt utilsigtet. Meget rart. Havde ellers tænkt, at jeg ville blogge mere eller mindre dagligt frem til fødslen (har termin om en uge!), men pludselig tog den ene dag den anden og så gik der altså fuldstændig barsel/ferie i den. Men omvendt har jeg så meget, jeg gerne vil dele med jer, inden det for alvor går løs og jeg kommer til at være stille i en længere periode, så må vist hellere få fingeren ud og få lavet de indlæg, jeg (også) så gerne vil.

Har nemlig et par gode venindebøger i ærmet, en (måske sidste) graviditetsopdatering, lidt læseanbefalinger, en pakkeliste, altan-makeover, anbefalinger af gode skønhedsbehandlinger/massage, noget om dyreturisme, nogle smukke billeder jeg er så stolt af og glad for og meget andet på tegnebrættet.

I samme åndedrag er I også meget velkomne til at komme med ønsker til indlæg. Jeg ved at nogen af jer er super interesserede i baby og andre not so much, så kom gerne med forskellige input alt efter præferencer. Så kan jeg se om det er noget jeg kan/vil/har mod på at imødekomme ♥

Men apropos ferie og ikke mindst sommer, så er her en omgang favoritter til lige netop dét. Havetid, badetid, legetid, nydetid, læsetid. Prøver at suge til mig af ferie- og sommer(hus)liv. Nå, ja det går måske lidt for godt jævnført første afsnit. Spille spil, læse, hygge på altanen eller i haven. Holde fødselsdag. Bade, spise is, grille og skrue tempoet helt ned. Men hvis ikke nu, hvornår så?

Reklamelinks:

  1. Lanterne i flet fra Créton Maison
  2. Dug i 100% bomuld fra H&M Home
  3. Mikado i have-version fra Goki
  4. Plaid i vævet bomuld fra SemiBasic
  5. Strandsæt fri for skadelig kemi fra DanToy
  6. Toilettaske fra Aiayu
  7. Isforme til hjemmelavede ispinde fra Nicolas Vahé
  8. Brætspilskompendium fra Ridley’s
  9. Lounge-sofa fra HAY
  10. Strandtennis fra Skagerak
  11. Stribet parasol fra House Doctor
  12. Hvid kaftan med v-hals fra & Other Stories
  13. Vase i mundblæst glas fra Louise Roe
  14. En helt normal familie af Mattias Edvardsson
  15. Sandaler i patchwork-mønster fra Flattered
  16. Hårklemme fra Maanesten
(Visited 4.802 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Jeg ville elske en opfølgning på indlægget om gode råd til hundehvalp, som handler om hundens “teenagetid” ?
    Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig god barsel og sige tak for en altid interessant og vedkommende blog.

    1. God idé, den er noteret :)

      Og tusind tak, hvor er det bare sødt skrevet <3 Klem Emily

  2. Jeg er selv ny mor, og følger flittigt med i din graviditet. Havde selv lignende forløb med sorgen efter en abort og derefter en graviditet, med alle de svære følelser der følger. Så det er så rart med en der måske er lidt bedre til at sætte ord på det hele. I hvert fald får min mand jævnligt læst et post højt, efterfulgt af et: “Det var præcis sådan jeg havde det”. Tak.

    1. Det var bestemt så lidt og hvor betyder det meget for mig, at høre at det jeg oplever og skriver om her (også) kan bruges på den måde. Så fint <3
      Stort kram Emily

  3. Jeg har ikke selv børn, eller er i nærheden af det, men elsker alle dine indlæg om baby og graviditet!
    Det med ikke at være i nærheden af selv at få børn, hænger, for mig, sammen med det de vist kalder en kvartvejskrise.
    Midt i 20’erne, næsten færdiguddannet (tre måneder, gisp!) og ingen anelse om, hvad jeg skal med mit liv.
    Måske du har nogle tanker og refleksioner fra dengang, du oplevede en eller flere af disse ting?

    Rigtig god barsel!
    Kh Amanda

    1. Dét er jeg så glad for at læse Amanda. Og god idé med et tilbageblik til den tid. Må rode lidt i bloggens arkiver (for det var lige akkurat deromkring, jeg begyndte at blogge) og se, hvad jeg kan huske omkring den tid. Tak <3
      Stort klem E

  4. Jeg er med på alle slags indlæg fra din hånd. Har fulgt med i mange blogs i årenes løb, men du er den eneste jeg har hængt ved. Synes du gør det ærligt, har selvironi så det ikke bliver for selvsmagende og sørger for at leve et liv, der ikke kun afhænger af, om det passer ind i blogverdenen. Så jeg opfordrer bare til, at du følger dit eget kompas med, hvad bloggen skal indeholde. Taber du nogen læsere, vinder du helt sikkert andre :)

    1. Hold da op. Sikke en ros. Mange, mange tak <3
      Og ja, det der med at tabe/vinde er nok en del af præmissen. Dog er det aldrig gået ned ad, kun opad, hvis man ser på det samlede antal. Så måske du har ret i, at jeg gør et eller andet rigtigt. Stort knus Emily

  5. Hej ☺️
    Hvor ELSKER jeg bare at læse med på din blog, du er virkelig en stor inspirationskilde for mig og synes det er så hyggeligt at læse med! ? Jeg har længe tænkt på, at blive mere opmærksom på min egen kost og dertil hvilke kosttilskud jeg eventuel kunne forbedre min sundhed med. I den forbindelse tænke jeg på, om du har nogle gode råd eller tips til, hvordan finder vejen til de rette kosttilskud og den rette mængde?

    Endnu engang mange tak for dine mange historier, tips, tricks og inspirationsbilleder!

    1. Tak for komplimenterne, det er så dejligt at læse, hvis I har det sådan, med det jeg laver <3

      Av, det er lidt et svært emne, for nok er jeg ret glad for diverse kosttilskud, men jeg har INTET belæg eller baggrund for at vejlede andre, så mit bedste bud må nok være, at du får en ernæringsterapeut (jeg er glad for Nanna Stigel), biopat eller lignende til at guide dig. Men jeg kunne måske overtales til at fortælle, hvad jeg selv tager, så kan man bruge det som inspiration eller lade være :)
      Stort klem E

  6. Jeg ønsker mig et indlæg (eller flere) om jeres version af campinglivet.
    Hvordan gør man rent praktisk?
    Hvor lejer man camper, eller skal man hellere købe, hvad er smart at være opmærksom på, hvis man aldrig har camperet, men har lyst til at gøre det (og gerne på den liiidt hyggeligere måde end dåsemad og nordtyske rastepladser)?

    1. Det var da en god idé. Jeg kan godt imødekomme noget af det, men mht leje/køb, så må jeg være dig svar skyldig. Vi har ‘kun’ været afsted i autocamper/campingvogn tre gange i alt, og vi er så heldige at have lånt vognene alle tre gange (autocamperen af Nikolajs familie og campingvognene af Hymer Eriba, da det var i forbindelse med et samarbejde), så har hverken prøvet at leje eller købe.
      Dog ville jeg nok umiddelbart gå efter at leje/låne første gang. Så man lige kan prøve campinglivet af. Skal man nedad i Europa, kan man med fordel leje i Tyskland, hvor det er lidt billigere.
      Jeg tænker, du allerede har læst dem, men ellers linker jeg også lige til de campingindlæg, der har været på bloggen tidligere:
      http://emilysalomon.dk/2019/06/20/campingferie-miniguide-til-samsoe/
      http://emilysalomon.dk/2018/08/22/med-paa-camping/
      http://emilysalomon.dk/2017/07/09/bryllupsrejse-paris/
      http://emilysalomon.dk/2017/07/18/bryllupsrejse-cap-ferret/
      http://emilysalomon.dk/2017/08/03/bryllupsrejse-zarautz/
      http://emilysalomon.dk/2017/08/06/bryllupsrejse-barcelona/

      Knus Emily

  7. Jeg er glad for alt hvad du skriver, og nyder at følge med i det hele. Men eftersom jeg selv er gravid nu, sætter jeg ekstra pris på alt baby- og graviditetsrelateret ? Jeg vægter dine tanker og anbefalinger lige så højt som veninders ?, og glæder mig derfor til det skriv du tidligere har nævnt, om anbefalinger af gravidmassage-steder. Og ellers også jeres campingliv, læseanbefalinger, og alt omkring bæredygtighed ?

    1. Tillykke med graviditeten og godt at høre <3 Har jo selv unægteligt baby på hjernen og det er det, der er aktuelt for mig lige nu, så det er noget af det, jeg allerhelst (og -lettest) kan skrive om for tiden ;) Tak for de andre idéer! Kram og god sommer