Af de danske magasiner er jeg nok mest begejstret for Eurowoman, så glæden var stor (stur), da månedens mastodontudgave dumpede ind ad min brevsprække. Det er det største nummer nogensinde og på hele 308 sider. Det føles helt som at sidde med et godt gammeldags udenlandsk Vogue i hænderne og på en eller anden måde er blade bare lidt lækrere, når de er tykke. En af mine veninder, der abonnerer, syntes lidt det var noget fusk og at “de jo bare havde proppet modetillægget ind i selve bladet”, men modetillæg eller ej, så får man vist lidt ekstra valuta for pengene, så jeg er fan. Eurowoman skriver selv at de “vil give os noget ud over det sædvanlige” og at de er “trætte af snak om stilstand, krise og et 2012 uden de store overraskelser”. Det synes jeg egentlig er en meget fed attitude og dejligt forfriskende. Og der er interview med mr. Gosling (mmmmmm…. sorry J). Jeg skal i sommerhus i weekenden og bortset fra en god krimi tror jeg at det tykke Eurowoman skal med til at holde mig med selskab.