Ugens udfordring

ramen4

Den kommende uges udfordring handler om at tage sig godt af og hygge om sig selv og ens familie. På en af de bedste og mest essentielle måder, jeg kender. Nemlig ved at lave mad. Selv. Derhjemme.

Det handler om hjemmelavet mad med andre ord og jeg glæder mig selv mægtigt ovenpå en uge på rejsende fod og med lidt for mange (middelmådige) måltider ude. Det er sundere, billigere, hyggeligere og alt i alt bedre, at lave maden selv fra bunden. Men af og til er overskuddet eller motivationen, der bare ikke. Også selvom det rent faktisk oftest er hurtigere selv at bikse et hjemmelavet måltid sammen, end at bestille og hente takeaway.

Ugens udfordring lyder således:

Lav mad selv hver aften i en uge. Og som minimum 5 ud af 7 dage.

Og hvad er så hjemmlavet mad? Det definerer man selvfølgelig selv. For mig er det et måltid lavet fra bunden. Hvis tiden og overskuddet kun er til et par spejlæg eller en omelet og en hurtig salat en af dagene, så er det fint. Umiddelbart tænker jeg selv at madder er en gråzone og takeway eller færdigretter er selvklart no-go.

Jeg håber, I har lyst til at lege med :)

Om en uge kommer jeg med en update på hvordan udfordringen er gået her og hvorvidt jeg har lyst til at fortsætte måneden ud.

Jeg vil blandt andet lave ramen, spicy græskarsuppe, pasta med svampesauce, falafler og måske jeg også kan lokke Drømmemanden til at lave pizza en aften.

Og så er jeg altså heller ikke bleg for at spise morgenmad (hjemmelavet som her, her eller her selvfølgelig) til aftensmad en dag eller to ;)

Ps. Mere inspiration i opskriftindekset og her.

(Visited 2.532 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

8 Kommentarer

  1. Hi hi hi, det er da en sjov udfordring, især når man i sådan rundt regnet 33 år selv har lavet mad fra bunden;-)
    Ej, de sidste par år har jeg helt ærligt spist meget ude, men til gengæld laver jeg ALT fra bunden, når vi spiser hjemme, så bring it on! Jeg er med:-)

    1. Det er så sejt, men tror kender mange der kæmper lidt med det modsatte, men blot dejligt at du har et forspring og at du vil være med :) Kram Emily

  2. Hvor er det en hyggelig udfordring!

    Jeg hopper med og deler lige min madplan for næste uge, hvis andre har lyst til lidt inspiration :)

    Mandag: Nemt, simpelt og lynhurtigt. One Pot Pasta er en evig favorit herhjemme. http://www.cathrinebrandt.dk/one-pot-pasta-med-groentsager-og-oksekoedspoelse/

    Tirsdag: Tundeller og pitabrød – hjemmebagte hvis tiden er til det. Tundeller smager så godt, og de er nemme at lave. De redder også frokosten dagen efter.
    http://www.cathrinebrandt.dk/tundeller-med-avokadocreme-og-pitabroed/

    Onsdag: Krydret karrygryde med kikærter og kokos. Perfekt til det kolde efterårsvejr.
    http://www.cathrinebrandt.dk/karrygryde-med-kikaerter-og-kokos/

    Torsdag: Jeg er alene hjemme og elsker morgenmad til aftensmad. Jeg har endelig knækket koden til at lave den bedste, sprøde og knasende granola. Og jeg har svært ved at få nok :)
    http://www.cathrinebrandt.dk/min-bedste-granola-sproed-og-knasende/

    Fredag: Weekenden er begyndt, og det fejrer vi med hjemmelavet pizza med luftig og sprød bund. Mums!
    http://www.cathrinebrandt.dk/hjemmelavet-pizzabund-med-surdej/

    Weekenden: Ribbenstegsburger med langstidsstegt ribbensteg. Behøver jeg sige mere? :)
    http://www.cathrinebrandt.dk/ribbenstegsburger-med-roedkaalsslaw-og-syltede-agurker/

    Jeg glæder mig allerede til næste uge!

  3. Jeg ELSKER at se, at jeg ikke er den eneste der er vild med ‘Brinner’!! Morgenmad er bare det bedste ;)

    Til gengæld kommer jeg ikke til at hoppe med på udfordringen, for den næste uge kommer jeg til at tilbringe tre af dagene i fly og lufthavne, og resten rundt omkring på Mallorca, i Danmark, Madrid og Rio de Janeiro… men god fornøjelse med den, det lyder hyggeligt!

    1. Brinner ftw!!! Haha, ej det kan jeg godt se, det er vist liiiige at gøre udfordringen bikset nok for sig selv. Håber du får en vidunderlig rejse! Klem Emily