Skål! Intet bryllup uden champagne, den ultimativt festlige fejrings- og lykønskningsdrik. På én og samme tid så enkel og alligevel kompleks, glamourøs, sofistikeret og boblende glad.
Vores bryllupschampagne var selvklart fra Moët & Chandon og vi og gæsterne nød den klassiske Moët Brut Impérial som aperitif til salte snacks og hapsere om eftermiddagen efter vielsen. Billederne nedenfor siger næsten det hele. Sådan en mageløs stemning. Jeg bliver så glad over at se dem (igen og igen) og genopleve den magiske dag.
Og så serverede vi selvfølgelig også bobler til bryllupskagen, som vi fik om aftenen efter brudevalsen. Her var det den sødere Moët Nectar Impérial, der netop går godt til desserter og dens noter af tropiske frugter matchede bryllupskagen med passionsfrugt og chokolade til perfektion.
Det kunne godt kalde på en reprise. Heldigvis har vi et (stort!) stykke bryllupskage i fryseren til første bryllupsdag og så må vi selvfølgelig også sørge for at lægge en flaske Moët & Chandon på køl til den tid. Glæder mig næsten allerede :)
Ps. How to Champagne.
Pps. Opskrift på den lækreste og flottese Pavlova-krans og mere om Moët Nectar Impérial her.






























