Nå ja, nu har jeg jo aldrig været kendt for at være den hurtigste knallert på havnen, men her er mine nytårsforsæt i alle tilfælde. Og jovist er det den 24. januar og nærmest en måned for sent. Men se det på den postitive side: De har haft tid til at ligge og marinere i mit hovede og lagre og blive finpudsede. Kan vi håbe i alle tilfælde.
De er allesammen (der er den del) nedenfor og måske de egentlig mere er intentioner. Det er det blevet så moderne at sige i stedet for forsæt og jeg forstår godt hvorfor. Det er ligesom lidt mere rummeligt og lugter mindre af slankekur og mere af positive vibrationer for det kommende år. Uanset om man kalder det, det ene eller andet, så synes jeg, det kan være ret fint af og til at tænke lidt over, hvad man gerne vil gøre mere og mindre af.
Og sådan et årsskifte er jo et meget godt tidspunkt til at gøre lige netop det. Men jeg tror nu også, at jeg vil gøre det igen engang i sensommeren. Og måske også lidt løbende, hvis jeg er ekstra artig. Det må vi lige se på ;)
I øvrigt er der både de mere alvorlige intentioner/forsæt (først) og så de lidt nemmere og hyggeligere (sidst). Så er der lidt for en hver smag + det er nemmere for mig selv at lykkes. Om ikke med det ene, så med det andet. Det er ønsker for året, ikke regler der sætter mig op til at fejle.
Grine mere og scrolle mindre
Jeg elsker Instagram og andre sociale medier, jeg bruger pr. telefon. Inspirationen, vidensdelingen, fællesskabet, det sociale. Men jeg HADER, når jeg pludselig har brugt flere timer på at sidde og scrolle. Hvor jeg egentlig hellere ville have lavet noget andet. Eller hvor jeg er gået glip af filmen/samtalen/måltidet/et godt grin, fordi jeg har haft mere travlt med at kigge ned i feed’et end lige frem for mig. Så nu bliver det hver ting til sin tid. Når jeg beslutter mig for telefontid (i mangel af bedre ord, men meget rammende), så tager jeg en halv time (eller mindre) hvor jeg scroller og går amok og ikke skal lave andet. Ingen dårlig samvittighed, men heller ikke noget med at ‘multi-taske’ (noget jeg alligevel overhovedet ikke mestrer). Og når jeg så ser film/taler med folk/spiser/griner, så ser jeg film/taler med folk/spiser/griner. Basta.
I praksis betyder det, at telefonen kommer i ‘skammekrogen’ på en hylde ude i gangen hver aften. Out of sight out of mind.
Få klaret det vigtigste først
Og her mener jeg helt konkret først på dagen. Jeg skal altså identificere og ikke mindst prioritere dén dags 1-2 vigtigste opgaver, og så skal de tages alvorligt og som det allerførste. Primært fordi jeg har mest energi og er friskest i hovedet først på dagen, men også fordi jeg har en styg tendens til at tage de nemme opgaver først, for således at kunne strege et punkt på listen. Og så sidder jeg tilbage med de vigtige (og ofte tunge) ting til allersidst, hvor jeg nemmere kunne nappe et par af de hurtige og nemme.
Være mere taknemmelig og sammenligne mindre
Jeg laver næsten en taknemmelighedsøvelse hver dag, der handler om, at jeg om morgenen tænker over hvilke 2-3 ting jeg glæder mig til og er taknemmelig over dén dag. Fordi jeg også gerne vil være bedre til at alting ikke kun er fremadrettet vil jeg også begynde at tænke på hvad jeg er glad for fra dagen før.
Det er ikke noget af det jeg er værst til. Det med at sammenligne. Tvært imod. Men som alle andre kan jeg have en dårlig periode, hvor jeg griber mig selv i at tænke “hvorfor har/kan jeg ikke dét”. I stedet for at tænke “shit hvor sejt at hun har/kan dét”. Det er nederen og der tager jeg mig selv i nakkeskindet og går tilbage til det med taknemmeligheden. Der er INGEN der er blevet lykkeligere af, at gå rundt og tænke på hvad de ikke har. Slet ikke hvis de glemmer at se på alt det de har imens.
Komme til tiden
Jeg kæmper stadig. Til gene for mine omgivelser, men også for mig selv. Det er både den dårlige samvittighed over at lade andre vente (og spilde deres tid), men også det med altid selv at føle at man er to skridt bagefter. Jeg har jo sagt det mange gange før og jeg overvejer lidt, om jeg burde gribe det helt anderledes an denne gang. Min mand siger altid, at jeg jo bare kan lade være at komme for sent, og det har han jo i og for sig ret i, men for mig svarer det lidt til at sige til en overvægtigt, at han bare kan lade være med at spise for meget. Begge dele er mere komplekst end som så. Det er jo ikke fordi jeg synes det er dejligt at komme for sent. Gode råd modtaget meget gerne. Findes der mon en ‘kom til tiden coach’?
Tænke mig mere om og forbruge lidt mindre
Indrømmet, jeg kan godt lide at købe ting. Det er sjovt og spændende og noget jeg reelt værdsætter. Men jeg vil hellere lægge mine penge på en virkelig lækker taske, jeg kan bruge længe end på flaskevand, forbigående trends og andre unødvendigheder. Jeg vil stadig føle mig smart og tjekket. Og gå op i mode og skønhed. Men jeg vil gerne købe mindre (især fejlkøb og trends, jeg alligevel ikke rigtigt kan lide) og så vil jeg bruge det jeg har mere. Og gå endnu mere op i at købe kvalitet og starte på også at få øjnene op for brugt igen. Noget jeg var dygtig til som studerende, men siden er kommet helt væk fra.
Jeg vil også stadig rejse. Men jeg vil gerne gøre det smartere. Slå så meget som muligt sammen, når jeg rejser. Eksempelvis tager vi til New York i foråret og i stedet for blot at være der en håndfuld dage, tager vi også noget af vores sommerferie i brug og bliver der længere tid, så vi også kan tage ud til Montauk og surfe i samme ombæring. Noget vi begge har drømt om længe. Og jeg tager ligeledes derover nogle dage inden og arbejder. Vi elsker heldigvis også begge to at tage på road-trip, så der bliver nok også flere bilferier i fremtiden. Det er ikke perfekt, men det er lidt bedre.
Være tilfreds
Som jeg også skrev om i mit nytårsindlæg, så handler det ikke om ikke at have mål, drømme og ambitioner for fremtiden. For mig handler det snarere om også af og til, at stå stille og nyde hvor jeg er lige nu. Og turde stå ved det. Også når jeg får spørgsmålet om “hvad der så skal ske?”. Måske der bare ikke skal ske nogle forandringer lige nu. Og det er ok. Og vigtigt af og til. I alle tilfælde for mig. For jeg kan rigtig, rigtig godt lide der hvor jeg er.
Helt konkret vil jeg også til at bruge en analog kalender og huske også at kigge tilbage (om ikke andet så bare på dagen før), så alting ikke kun handler om at komme fremad.
Og så de hyggelige og mere letbenede til sidst:
- Fortsat forære mig selv blomster hver torsdag.
- Gå i seng før kl. 22 (min største luksus!), mindst 2 dage om ugen og så ligge og læse.
- Have duftposer med tørret lavendel og rose i mine skabe.
- Lave en helt ny ret 1 gang om måneden.
- Købe mig selv en kop kaffe på mit yndlingskaffested en gang om ugen. Og sidde på caféen og drikke den af en rigtig kop.
- Fortsætte vores onsdags-dates. Det er virkelig det hyggeligste.
Fotos: Julie Bjarnhoff
Du er så inspirerende og virker bare sød og rar og som et helt igennem godt menneske! Jeg ELSKER den her slags indlæg som virkeligt får mig til at tænke. Du rammer bare spot-on – tak for det og for din blog.
Dét var vel nok en flot kommentar. Tusind tusind tak Signe ♡
Sikke et dejligt indlæg! Jeg er især glad for den med at have lov til at være tilfreds med der, hvor man er. Både i sit job, i sit kærlighedsliv, med sin fritid, sundhed osv. Være i det og være glad for det – også det, der ikke er spor perfekt, men som er fint nok. Være glad for 4-tallerne og 7-tallerne, så at sige.
Eller i hvert fald have lov til at bruge tid på at mærke efter, når der er noget, der begynder at trænge til at blive justeret.
Nå, og så et helt konkret lille tip til det med at komme for sent. Det hjælper at skrive transporttid ind i kalenderen, synes jeg.
Altså f.eks. 14:30-15:15: Møde med Mikkel. 15:15-15:30 Transport. 15:30-18:00 Kaffe og gåtur med Anna. 18:00-18:30 Transport 18:30-19:30 Boksning. Eller hvad man nu bruger sin tid på :)
Så bliver man også nødt til at være tjekket og lægge en rejseplan eller en cykelrute med det samme, hvis man er i tvivl om, hvor lang tid, det tager at komme fra det ene sted til det andet. I stedet for at blive vældig overrasket, når det viser sig, at al transport ikke tager ca. 15 min, som jeg ellers i hvert fald kan være slem til at vurdere.
Hav en dejlig dag :)
Det er en virkelig god ide. Jeg har ikke problemer med at komme for sent, men min kæreste har. Når vi har aftale med banken, sundhedsplejerske mv. booker jeg altid transporttiden med og skriver hvad tid, vi har en aftale. Og nu kommer han til tiden, fordi han jo et kvarter inden han skal ud af døren, får en reminder – i stedet for et kvarter før han skal være der.
Laura – jeg er til gengæld vild med, at dit eksempel har 15 min. transporttid :)
Det er en virkelig god ide at lave en ny ret en gang om måneden. Det er overkommeligt, og hvis retten bliver god, kan den jo komme med i båndsløjfen af retter:-)
Hehe, det er som om du skriver ned mine tanker om mine nyttårsforsett, er helt enig i alle sammen. Og jeg vil gjerne vite om noen har tips for å komme tidsnok til avtaler.
Jeg syntes også det er lurt å tenke mer på å reise smartere, ikke minst for miljøet. Vurderer selv å droppe flyet fra tid til annen (den store miljøsynderen) og heller ta tog eller en roadtrip :)
Hvor er det nogle fine tanker!
Jeg kan virkelig genkende meget af det. Tak for den inspiration <3
Angående at komme for sent, kæmper jeg også selv.
Vi har lavet en uskreven aftale herhjemme om, at min mand minder mig om, hvornår det er smart at jeg begynder at gøre mig klar, og så siger han ellers når der er en halv time til afgang, et kvarter osv. Det lyder måske irriterende, men det er faktisk virkelig hyggeligt og fint at vi sådan kan hjælpes ad, når nu han er så god til dét med tiden og jeg er så tidsoptimistisk :) <3
Interessant indlæg :) Jeg tænker rigtigt meget over det her i øjeblikket, altså forsæt vs mål/intentioner, fordi jeg synes det er en svær balance at finde både at forbedre sig og reflektere over sine mønstre der, hvor det giver mening, og samtidig ikke neurotisk at stræbe efter en helt glatstrøgen personlighed. Synes der er sådan en mærkelig strømning i øjeblikket, hvor nogle på den ene side ser ethvert problem som et tegn på at man gør noget forkert og bør justere kurs, og andre på den anden side nærmest sætter en stolthed i deres fejl og mangler med en slags “se hvor er jeg herligt skør og afslappet!” attitude. Og jeg savner virkelig det der med, at man kan være god nok, selvom man måske nogle gange gør noget dumt, uden at de dumheder samtidig pinedød skal markeres som noget “i virkeligheden” positivt. Giver det mening? Jeg synes, at det er sindssygt svært at sætte fingeren præcis på, hvad der generer mig, uden samtidig at lyde som om jeg synes folk skal holde op med at tale om hvad de går og kæmper med – og det er jo overhovedet ikke det, jeg forsøger at sige.
Så dejligt et indlæg! :)
Hvor får du/i andre fat i tørrede lavendel eller rosenblade?
Tak Line! I Helsekostforretninger, men der er også lidt hjælp at hente blandt kommentarerne her: http://emilysalomon.dk/2017/08/08/velduft-blandt-bunkerne/
Mange knus Emily
Jeg har altid været meget striks ift. at møde op til tiden – mest fordi jeg selv synes det er respektløst når andre gør det, så jeg dukker altid op til tiden. Jeg er til gengæld verdensmester i at stresse rundt og ende med at halvløbe ud af døren for netop at nå mine aftaler til tiden, og dét synes jeg også er skide irriterende. 🙈 For mit vedkommende virker det at beregne et kvarter ekstra til alle aftaler, så jeg faktisk har et kvarter i overskud. Det giver for mit vedkommende den nødvendige ro og overskud samtidig med at jeg overholder mine aftaler til tiden. Måske du kan bruge det samme “trick” til at blive bedre til at komme til tiden. ☺️
Hej
Dejligt positivt indlæg – og indrømmet jeg har faktisk aldrig fulgt din blog (eller nogen andres) men min søster gør, og synes det ville være en skam hvis ikke også jeg fik glæde af den positive tilgang. Så tak for det begge 2😉
Jeg har i virkelig mange år – nærmest altid – haft svært ved at komme til tiden. Det er dog lykkes mig igennem de sidste 5 år, at ændre dette mønster, ved at en simpel ting.. jeg fokuserer nu ikke længere på hvornår jeg skal være et givent sted, men beslutter mig for et afgangstidspunkt, og i denne indkalkulerer jeg min tidsoptimisme.
Tidsoptimister ( som vi hedder med et fint ord) regner i gennemsnit mellem 10 og 15 min forkert pr TIME, (så er det jo inter under at vi ikke kan finde ud af det)
Så jeg regner altid mit afgangstidspunkt ud fra dette: jeg er ligeglad med hvornår jeg skal være der, jeg beslutter mig for at køre/gå kl det og tidspunktet er så 15 min før det reelle afgangstidspunkt – og når det besluttede tidspunkt så skrider, så lykkes det mig alligevel ALTID at ankomme til tiden uden stress og jag.
Det lyder helt fjollet at man skal snyde sin ellers veludviklede hjerne, med noget så simpelt, men jeg skal love for at det virker for mig.. det er selvfølgelig vigtigt at du sørger for at lægge den tid til som du reelt plejer at komme for sent og gerne lidt ekstra..
God fornøjelse og rigtig godt nyt år ( det er det vel heller ikke for sent til)
Kh Lisa
Jeg kender mange, der døjer med det. (Selv kommer jeg altid for tidligt, hvilket også er belastende til tider. Jeg tror jeg har arvet det fra mine forældre, der notorisk altid kommer for tidligt.) Jeg tænker umiddelbart at det kan skyldes en kombination af mange ting. Måske er du vant til det hjemmefra/har irriterende erfaringer med i bagagen/måske er du ikke realistisk omkring, hvor lang tid det tager for dig at gøre dig klar? Prøv at sætte al for meget tid af, når du skal gøre dig klar, indtil du har fundet ud af, hvor meget tid du reelt har brug for.
Jeg tænker altid at folk ikke gør det bevidst når de kommer for sent, men jeg sørger for at aftale at mødes (hvis det er muligt) et sted, hvor man kan sidde ned. Så gør det ikke så meget, hvis man skal vente på folk. Især ikke hvis man har en god bog og vand med.
Tak for en hyggelig blog! :-)
Det lyder som nogle vildt fine ting, du har fundet frem på listen. Under alle omstændigheder er det i hvert fald med til, at udfordre dig i det nye år. Målet mod at blive en bedre udgave af sig selv. Det er lidt i samme dur mine “forsættere” ligger i. Gider ingen dårlig samvittighed over, hvis ikke det lige går som det skal. Så er det bedre med noget, man alligevel forsøger at inkorporere i sin hverdag, og som ikke nødvendigvis først påbegyndes til nytår.
Glæder mig til at læse om hvordan det går, hvis du tager det hele op til overvejelse til sensommeren :)
Så utrolig inspirerende du er, Emily! Jeg kan virkelig godt lide dit nytårsfortsæt om at være tilfreds og nyde livet, som det er lige nu. Det vil jeg også være bedre til <3
Så fine og inspirerende intentioner og leve-regler! Apropos dit punkt om at være ‘hvor man er’ siger vores hospitalspræst (på Rigshospitalet) ofte – som et modsvar på tidens hurtighed og hvad-skal-der-så-ske ‘der er ingenting galt med at gå i stå, så længe man står et godt sted’. Jeg synes det er så fint, hvad enten det drejer sig om MUS samtaler, familieliv eller hverdagens kabale :-)
Bedste damer ♡ Tusind tusind tusind tak for jeres kommentarer, idéer og indspark Og ikke mindst gode og konkrete råd til at komme til tiden. De er hele tiden med mig i baghovedet nu! Jeg er så glad og taknemmelig over at I har lyst til at dele jeres tanker med mig. Tak ♡ Kram E