{Vinterlykke. Nok er jeg en frossenpind, men sne gør mig altså glad i låget}
Jeg tænker meget i disse dage. For lige så glad, som jeg var for at stå stille for nogle måneder siden, lige så meget har jeg lyst til at flytte mig nu. Tal lige om vægelsind. Så jeg tænker over, hvor jeg skal hen. Og især over hvor jeg (og vi selvfølgelig) skal bo. Jeg er frygteligt splittet, vægelsindet igen der spiller ind. Den ene del af mig, vil blive boende i mit elskede København, min barndomsby, for evigt og den anden del længes efter land og luft og allerhelst også hav. Og have.
Puf! Er det sådan noget der automatisk sker, når man møver sig op igennem trediverne? For to år siden ville jeg ikke have kunnet forestille mig at bo i en by, der var mindre end København og lige nu kigger vi på hus i en lillebitte by med 5.000 indbyggere. Nuvel, vi kigger bare og det er kun for sjov og sådan, men alligevel. Jeg er trods alt med på legen.
Men det er også mega scary, at flytte ud af byen. Vi flytter jo ikke ‘hjem’. Vi er begge herfra. Så måske vi lige venter lidt. Lader vores venner – der har samme flyttekriller – tage skridtet først og så kan vi være lemmingerne, der følger trop.
Bor I i byen? Eller er I flyttet ‘ud’ eller ‘hjem’ igen?
Og hvor meget er det sted man bor med til at definere en?
Til en start tror jeg, at vi planlægger at bruge en god sjat af sommeren i vores telt i mine forældres have i Hornbæk. Så kan vi teste det der med at have tæt til stranden og stilhed og langt til arbejde af, inden vi for alvor sidder i saksen.
Denne uge skal dog langt fra bruges med næsen i boligannoncer (sikke et vidunderligt tidsfordriv eller!), men på masser af træning og kærestetid med Drømmemanden og Peaky Blinders (er besat) ovre i privaten og på spændende møder, blog- og bogskrivning henne i min ‘biks’.
Jeg håber, I også får en mægtig uge med et godt miks af af både pligter og løjer ♥
Og sne og forår. For nok er jeg glad for sne, men jeg vil også gerne snart bede om noget vejr, der kan matche det forårskuller jeg har indvendigt.
{Franske anemoner. Min yndlingsblomst. Okay, det siger jeg i flæng, men en af dem så om ikke andet. I skarp konkurrence med ranunkler, pæoner og kornblomster}
{Kom endelig et smut forbi min superfrisør. Til tiltrængt studsning (det gror som skidt) og lidt lyst. Tror både min mor (og til dels også jeg selv) for evigt ser mig som en meget lyshåret, lille pige, men jeg må sande at det der gror ud af hovedbunden efterhånden er ret så mørkt. Gad vide hvad der egentlig er forklaringen på den (meget almindelige) udvikling?}
{Umage par i vores sofa. Sært hyggeligt}
{Dramatisk vejr på min yndlingsplet i København, Botanisk Have. Også selvom jeg lige inden fik voksenskældud (as per usual) i Palmehuset, da jeg sad på en bænk derinde og spiste min frokost. Det. Må. Man. Ikke. Jeg gjorde det ellers i helt god tro. Men Palmehuset er ikke et parkanlæg. Men. Et. Museum. Så har jeg lært det. Skulle man nogensinde overveje at inddrage mig i noget kriminelt, så lad være. Jeg er typen der øjeblikkelig, bliver opdaget bare jeg overvejer at fotografere på et museum (hvor man ikke må vel at mærke) eller den ene gang om året jeg har glemt en hundepose}
{En anden snefan. Og boldfan. Og fan af livet og alting i almindelighed}
{Noget jeg er fan af (udover vinter og livet i almindelighed) er bøger. Selvom jeg på mange leder gerne vil downsize og leve (lidt) mere minimalistisk, så bringer mine bøger – og følelsen af at have et helt lille bibliotek derhjemme – mig alt for megen glæde, til at det er der jeg kommer til at skære (dramatisk) ned. Og se lige det smukke morgenlys oveni}
{Jeg ved godt, at jeg ofte viser billeder af croissanter, andet bagværk, godter og knas, men jeg er faktisk mindst lige så glad for salat. Og frugt og grøntsager udgør langt størstedelen af min kost. Det andet er bare prikken over i’et. For i almindelighed (uden overhovedet at være fanatisk), så prøver jeg at spise med intention. Og den intention er at putte noget i hovedet, der gør kroppen godt. Og smager godt samtidig. Men der skal også være plads til nydelse og kage og ballade (uden dårlig samvittighed). Balance og alt det der}
{Søndagsskitur i Sverige med tre af mine yndlings, Emilie, Sofie og Nikolaj bag kameraet. Ualmindeligt herligt med feriefornemmelser i dagsformat lige på den anden side af broen}
{Når Cathrine køber ind til slikskål ♥}
{Solnedgang + min bedste, gladeste hundeven = Tyk, rå lykke}
Ja ja, det starter altid med at man kigger for sjov – men det ender som regel med at man bliver vild med noget og tager skridtet ;o) For har den lille nysgerrighed først sat sig, så føles det lidt for stillestående at blive hvor man er!
Lyder som en dejlig uge! Og skønt med det fine indlæg den anden dag om midi- og maxinederdele.
Vil du måske en dag skrive lidt om dine favoritbøger? Arbejder på at få udvidet min bogsamling, og generelt få læst noget mere :)
Peaky Blinders!! ? Jeg var også helt besat (Arhmen altså, Tommy Shelby!) og kan slet ikke vente på, at sæson 4 kommer på Netflix.
Vi bor forresten midt i byen med vores unger. Irmahønen er vores (midlertidigt fraværende) nabo – og vi elsker det! Vi har en kæmpe baggård, fyldt med folk i alle aldre, og børnene løber ind og ud af hinandens bagtrapper.
Men min kæreste har så også en cocktailbar, spiritushandel og snart en lille cafe også her på Nørrebro, så det er hjem på mange måder for os…
Åh søde Emily, selv er jeg også meget vægelsindet, og min kæreste og jeg stod for et halvt år siden i samme situation som jer. Vi boede i Århus og vi elsker byen, men begge kommer vi fra Holstebro (vest på, stadig i Jylland), og har efter megen overvejelse valgt at flytte tilbage hertil. Så vi flyttede i Februar, har købt en grund og venter nu på at byggeprojektet skal igang! Vi er begge to personer, der elsker vand, plads, luft og have. Samtidig med, at vi elsker storbyen, caféer og mennesker. Beslutningen var så svær at træffe, men vi var enige om, at vi havde en fantastisk barndom på landet, og vi gerne vil give vores børn det samme. Processen gjorde og kun stærkere, og vi er meget glad for beslutningen :-)
Ps. mht håret, så kender jeg det alt for godt. Jeg blev født helt lyshåret, og får nu striber i flere gange årligt i håb om at “holde” på det lyse, men måske skal jeg bare indse at det der vokser ud ikke længere er lyst :-D Men altså, i mit hoved er jeg jo stadig “hende med det lange lyse hår” ;-)
Knus og kram herfra <3
Uanset hvad I beslutter, så husk, at intet behøver at vare forevigt. Hvis I vælger at flytte væk fra København, kan I jo altid vende tilbage, hvis livet uden for hovedstaden ikke bliver jeres lykke.
Jeg bor i en lille bitte by, som virkelig er lykken, når man har små børn. Her er et trygt nærmiljø, vi kender alle børnenes venner (og deres forældre, som med årene bliver en slags venner, fordi man ses til forældremøder, fodboldkampe og byfester) en dejlig skole og børnehave, og ro og plads (og røv billige huse ;))
Hvor bliver man glad af dine billeder!
Vi er faktisk netop flyttet fra København efter ti år her i januar og tilbage til Jylland, hvor vi begge er vokset op. Vi er dog ikke flyttet helt “hjem” til det sønderjyske, hvor vores familier bor, men har indtil videre slået os ned i trekantområdet, så vores jobchancer forhåbentlig er lidt større ? Men nøj, hvor er det skønt at være tættere på familien, at have bil og også have mere plads end de 50-60 kvm vi kom fra ? Det har dog også været en beslutning der har været lang tid undervejs, og nogle gange har vi også tænkt at vi slet ikke skulle flytte fra København.
Jeg lurer også på boliger i ny og næ. Men jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle flytte hen. Bor på Østerbro, samme andelsforening som da jeg flyttede hjemmefra i 2002, nu i en større lejlighed med mand og to små børn. Lige nu bor vi her, fordi her kan vi li’ at bo. Ikke nødvendigvis fordi det er byen. Vi har gode naboer, børnene leger sammen, fællesspisninger og fastelavn i gården. Vi har plads nok og en grøn gård. Alt det, som betyder noget og som vi kan li’.
Uh så spændende!
Min kæreste og jeg er netop flyttet fra Aarhus til Højbjerg (forstad 5 km fra byen). Min kæreste mistede sin farfar i marts sidste år, og muligheden for at købe hans hus bød sig. Vi brugte 5 måneder på at beslutte os, og havde faktisk huset til salg. Vi besluttede os dog at prøve hus- og forstadslivet af, og har nu arbejdet på renovering og indretning siden oktober.
Det er den bedste beslutning nogensinde. Jeg elsker pladsen, stilheden og haven, men også, at vi kun har 5 km til Aarhus C, så vores venner kan cykle herud på ingen tid ?
Du kan jo tage et kig på @boikenvilla på Instagram.
Kh. Kathrine
Både min mand og jeg er fra landet, men vi er begge blevet så glade for byen (Aalborg) og livet i lejlighed, at ingen af os har lyst til at flytte herfra igen. Vedligehold af hus er ingenlunde en trang nogen af os har, ej heller pasning af have når det kommer til stykket, selvom det lyder nok så idyllisk :)
Jeg er selv født og opvokset i Aarhus, og elsker alt det bylivet har at give; menneskemylder, små hyggelige cafeer, pulsen… Efter en tur i København her i weekenden, blev jeg pludselig dog helt i tvivl om Aarhus i det hele taget er stor nok. Måske burde man tage springet og flytte til hovedstaden.
Bor i villa på Amager. Har det hele. Byen og forstaden, vandet, fælleden og den korte afstand.
Jeg fylder 30 til sommer og jeg er craver i den grad at flytte længere ud af byen! Jeg craver have, høns og udestue! En del af mig vil bare til Brønshøj eller Vanløse men hver gang jeg besøger min bror i Gilleleje, så vil en (lidt større) del af mig altså gerne derop.. der er strand, skov og et virkelig lille fint lokalmiljø som beboerne er meget loyale overfor, og det elsker jeg! Samtidig så er min (kommende) mand australier og en del af mig vil også gerne til Sydney og bo et par år, så vores datter kan vokse op begge steder.. såå jeg føler mig ret splittet, selvom jeg elsker vores lejlighed på Vesterbro, så ved jeg 100% at vi ikke kommer til at bo her for altid!
Som én af dem, der flygtede fra en landsby på landet med højst 200 indbyggere så hurtigt jeg kunne komme til det, kan jeg kun sige, at hjem er der, hvor man føler sig hjemme. Selvfølgelig vil nogle steder altid have mere historie end andre, men for mig er det i og for sig lige så meget der, hvor jeg tilbragte alle mine somre med mine bedsteforældre, som det er der, hvor min mor og far opfostrede mig og mine søskende. Begge steder er steder, som jeg elsker at besøge, men som jeg (i hvert fald som jeg har det nu) aldrig kunne finde på at vende tilbage til for at bo. Men når det gælder “hjem” er det eneste man kan gøre, at følge sit hjerte. Og det værste der kan ske, er vel at man bliver nødt til at flytte igen :)
Knus
Jeg er født i Nordsjælland, opvokset i en lille by på Sydsjælland, og mens jeg gik i gymnasiet, flyttede vi til en forstad syd for København. Jeg boede otte år på Bryggen, et par år på Østerbro, og halvvejs gennem min første barsel flyttede vi til Nordsjælland. Nu er vi så flyttet udenlands, så det tæller jo ikke helt, men for mig var dét med at flytte ud af byen – eller lysten til det – noget, der bare skete helt naturligt, da vi fik det første barn. Jeg ved godt, at så mange mennesker (inklusive dig, jo!) har været superglade for at vokse op i byen, men jeg kunne bare mærke, at med barnet kom også lysten til mere luft, mere natur og, vigtigst, en have. Og jeg elskede det fra første dag. Jeg savnede aldrig rigtigt byen (vi boede så også kun 10-15 minutters kørsel væk), og jeg var vild med netop de små ting (apropos dagens indlæg…), der fulgte med: den første forårsfrokost i haven. Gåturene i skoven. De ekstra kvadratmeter og bare det at have så meget luft omkring mig. Jeg vil ikke udelukke, at vi kunne finde på at flytte tilbage til byen, når vi bliver gamle og hjemmet igen er børnefrit, men indtil da holder jeg mig til dér, hvor naturen findes i rå mængder. ?
I øvrigt (og slet ikke apropos noget): tror du, at du en dag kunne finde på at skrive et indlæg om dét at have hund? Op/ned og hvad man skal være opmærksom og forberedt på, hvis det nu er noget, man overvejer? Jeg ved godt, at det her ikke er en dyreblog, men Penny fylder jo heldigvis herinde, og du virker som en virkelig god og ansvarlig hundemor, som måske kunne give nogle tips fra dig. ?
Jeg kender også alt for godt til det med ikke at kunne beslutte sig og egentlig gerne ville alt på én gang. Lige i øjeblikket står jeg selv og skal vælge hvorvidt jeg vil blive i Aarhus som er en skøn og hyggelig by med masser af spændende ting at byde på – og som ligger lidt fra min hjemby og derfor lokkede med et være nyt og eventyrligt. Eller om jeg skal flytte hjem til Nordjylland, hvor jeg har boet hele min barndom og som jeg synes har været et skønt sted at være, trods at man kommer fra en ‘bette kedelig by på landet’…
Jeg kan virkelig anbefale at bo tæt på hav og/eller skov. Min sjæl falder til ro i naturen.
Prøvede kortvarigt at flytte udenfor byen, og måtte hurtigt konstatere, at jeg savnede København ALT for meget til at bo 30-45 minutter væk.
Udover den daglige transport, så kræver hus og have vedligeholdelse og ikke mindst tid og penge. Tid og penge jeg langt hellere vil bruge på alle de ting, der er lige udenfor hoveddøren, når man bor i byen.
Som flere andre skriver, så kan man altid flytte tilbage, og det er jeg så beviset på. Mit bedste råd er at leje noget og prøve det af, samtidig med at fremleje lejligheden, så I ikke skal forfra med at finde en lejlighed, hvis I fortryder. Jeg ledte i 14 mdr., før jeg fandt noget at flytte tilbage til.
Min kæreste, min søn på 4 og jeg flyttede i December tilbage til Helsingør hvor jeg er vokset op. De sidste 13 år har jeg boet i København og havde indtil for ganske nyligt aldrig forestillet mig at jeg skulle flytte derfra. Men så begyndte det at knibe med pladsen i vores 2 værelses og vi begyndte så småt at kigge efter noget større. Vi startede med at kigge i København, men indså hurtigt at vi bare ikke kunne få særligt meget for pengene der og heller ikke helt det vi drømte om – så i Februar 2017 begyndte vi også at kigge i Nordsjælland. VI så på en MASSE huse og endelig i September fik vi fat på noget nær Drømmehuset. Tæt på vand, natur, transport, men masser af plads og en dejlig have hvor lillesøster kan sove når hun kommer ud til Juni.
Vi er SÅ glade for vores beslutning, men har selvfølgelig også 2 sæt bedsteforældre tæt på + en del venner der også allerede er flyttet tilbage eller er på vej.
Jeg tror at det er en proces man skal igennem og når man så endelig er flyttet, så kigger man sig ikke tilbage :-)
Pøj pøj! Mvh. Sille
Vi tog springet sidste år, og valgte at flytte på landet. 2 hektar jord, egen naturfredet sø, marker omkring os og masse drømme – nå ja, og bygge vores helt eget træhus, et familiebofællesskab, i selskab med mine forældre. Dog stadig kun 25 minutter i bil fra Odense. Det føles rigtigt for os, selvom det var et vildt spring.
Den lille landsby, der ligger 2,5 km. fra vores hus, er måske ikke lige en landsby jeg egentligt ville identificere mig med. Men man kan jo altid blive overrasket. Om ikke andet er det naturen vi valgte, og ikke landsbyen.
Overvej klasssikeren med for og i mod listen. Den virkede for os, og pludseligt var valget slet ikke så svært at tage ?
Ps. Vi er slet ikke så flippede, som vi måske kunne lyde ? er personligt vokset op i et nybygget parcelhuskvarter ano 1996 i en Odense forstad.
Hej Emily,
Jeg kan sagtens forstå din splittelse. :-) Jeg har det på helt samme måde. Vi har valgt at tage det bedste fra 2 verdener og har købt et sommerhus og beholdt vores lejlighed. Så ender jeg ikke helt med at få landkuller, men kan få både luft, hav, have og brændeovn :-) og når det er nok kan vi tage tilbage til lejligheden.
Kh Natascha
EJJJ en fin bogreol! Hvor er den fra? :)
Den er lavet af ByMakholm :) Kram E
Åh Emily, jeg kommer sådan til at tænke på, at jeg følte på stort set samme måde for 2 år siden… havde boet i KBH i 14 år (og Århus inden da), men var begyndt at drømme om at komme ud og få lidt mere luft omkring mig – og rigtig gerne ved vandet. Samtidig var jeg SÅ meget i tvivl, om det var det rigtige, for jeg elskede og elsker jo KBH. MEN, jeg endte med at springe ud i det og købe et stråtækt hus fra 1895 på Fyn. Det ville nemlig også give
mig mulighed for at starte op med “melprojektet”?. Jeg renoverede huset og fik gjort det til “mit”, og har nu boet her i ca. halvandet år. Jeg har strand, vand og marker rundt om mig og det er FANTASTISK. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville nyde det så meget, som jeg gør. Jeg elsker mine gåture med hunden og at få frisk havluft stort set hver dag. Det er fedt både sommer og vinter. Og jeg kendte ingen her, men har fået de bedste naboer, som man gider gå ture med, holde hyggeaftener der indimellem udvikler sig til fester med og som hjælper hinanden, når der er brug for det… uden at det på nogen måde bliver for meget. KBH kommer jeg stadig ofte til og nyder det, når jeg er der, men nyder mindst ligeså meget at komme hjem igen. Det var en kæmpe beslutning dengang, jeg skulle skrive under på huskøbet, og jeg var da også i tvivl, men jeg har ikke fortrudt det et sekund?… Kh Hanne
Nogle gange trænger man til forandringer i sit liv, at prøve noget nyt af. Jeg synes I skal prøve det – som en anden også skriver, kan I leje noget uden for byen og komme tilbage, hvis det ikke er lige det rigtige :) Jeg tror helt sikkert trængen til at flytte ud af byen, for mange, kommer med alderen ;-) da jeg var 20 og flyttede hjemmefra, virkede byen som det eneste rigtige sted at bo og det var også forbundet med både prestige og identitet at flytte væk fra “en lille skod landsby”. I dag har jeg det anderledes og selvom jeg stadig bor i cykelafstand til byen, er det nogle andre ting, der trækker end tidligere.
Jeg ELSKER landet, er opvokset i Odsherred – og det er det B.E.D.S.T.E ! Overvej lige at kigge på bolig i Odsherred, Lejre eller Holbæk kommune – alle virkelig skønne kommuner, men stadig i overskuelig afstand til Kbh ♥️
Åh, jeg kender godt den følelse Emily. Det er sjovt for, jeg har ofte tænkt, at Aarhus var for lille til mig, min barndomsby, men her de senere år har jeg brugt meget tid i København, og hver gang jeg kommer hjem til Aarhus, bliver jeg en smule lettet.
Aarhus’ størrelse føles helt rigtig efter at have været en smut tur i København, men som flere læsere beskriver, så tror jeg ikke så meget det handler om bystørrelse, som det handler om alt det der giver en livsværdi, er inde for rækkevide. Aarhus er tæt på skov og vand, så selvom jeg bor i en “stor by”, så føles Aarhus ikke særlig stor, København derimod føles som en “rigtig” storby, men måske også fordi der er længere til skov og vand – og ro. Det er der ikke på samme måde i Aarhus, føler jeg.
Jeg drømmer nogle gange om at slå mig ned i et lille byhus med mand og børn, når tiden er, men for nu er jeg glad hvor jeg bor, og har jeg brug for mere ro, søger jeg til Ry, hvor min mor bor, og som altid giver mig en følelse af fred fra storbyens jag – selv her i Aarhus :)
Spændende proces for jer – lykke til <3
Vi flyttede til den perfekte mellemting; længere ud på Amager. Her er grønt, stille(!), metro, Ørestad, og fik jeg sagt stille? Elsker Amager og elsker at leve det søde forstadsliv uden for Kbh (kommune) med min helt egen have og parkeringsplads og fri leg og larm på matriklen.
Det er nemlig lige præcis det, Amager kan. Tæt på byen og alligevel skov og strand og meget stille :-)
Åh jeg kender flytte-tankerne. Jeg flyttede fra Aabenraa (phew), til Dubai, til Tulsa og så til København. Aldrig skulle jeg til mindre end København, og jeg er stadigvæk helt forgabt i byen. Det er en lille stor by, fyldt med hygge, finurligheder og liv. København vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte.
Når det så er sagt, så har min mand og jeg netop købt hus i Solrød Strand (tæt på vand og skov). Det er en vanvittig følelse og jeg er både skræmt og glad. Glæden vinder dog, og jeg kan slet ikke vente til at gå ture på stranden eller til at tage en løbetur i naturen. Det skal prøves, og hvad er det værste der kan ske??? ‘Just do it’ mentaliteten har hjulpet os, fordi vi bare ikke kunne slippe tanken. Vi valgte dog Solrød og ikke nogle af vores hjembyer (Odense eller Aabenraa), netop af ovenstående årsag: København er indenfor rækkevidde, og det er dér vi har vores job, venner og liv lige nu. Fremtiden kan man kun spå om, men 29 minutter i S-tog er ikke alverden hvis vi får abstinenser :-)
Jeg håber I finder ud af hvad trækker mest hos jer!
Klem x
Efter 11 år i Kbh, solgte vi vores lejlighed på Frb i oktober og bor nu til leje, så vi er klar når det rigtige dukker op. For os, er det ud af byen, i hus, tæt på natur, god folkeskole og max 30 min transport tik Kgs Nytorv (hvor vi begge arbejder). Det bliver en anelse tættere på mine forældre og meget tættere på svigerfamilie. Vi glæder os, men synes også det er en enorm stor beslutning. Lige nu kigger vi også i en lille bitte by, hvor cafeerne, butikkerne osv er en køretur væk. Selv om jeg slet ikke går så meget på cafe længere, er det sgu lidt angstprovokerende? Jeg ser mig selv om bypige, men er det faktisk slet ikke mere. Men det var jeg! Og det har været en fantastisk tid…men nu trækker noget andet. Held og lykke med det❤
For 10 år!! Siden flyttede jeg fra Kbh tilbage til Jylland.. Jeg kommer fra Sønderjylland, men flyttede til Aarhus for stadig at have fornemmelsen af storby..
Her bor vi med vores 2 drenge og jeg kan ikke rigtig se mig selv flytte herfra..
Jeg kan cykle på arb på 10 min og synes at transporttiden (eller mangel på samme) er så mega vigtig, når man har små børn..
Elsker byens puls, muligheder og alle de dejlige mennesker jeg holder af, der også bor her..
Kh Malene
Hvor er det spændende at I kigger på huse, det er sådan en sjov proces, der svinger helt vildt meget op og ned undervejs. Vi valgte at flytte fra København til en lille by og købte det dejligste hus tæt på vandet. Og jeg har ikke fortrudt det et sekund. Selvfølgelig kan jeg savne Kbh, men så er det jo heller ikke længere væk i Danmark-forhold. Så tager jeg et smut til Kbh og får et boost, og så kører det igen. Jeg er tilgengæld vild med pladsen, den rene luft, søde naboer, næsten ingen trafik (set i forhold til Kbh), smuk natur på mine løbeture, altid plads i fitness og på holdtræninger plus til billigere penge, og så er der plads til børn i institutioner, skoler, sfo osv. (selvom vi ikke har børn endnu, men prøver dog).
God fornøjelse med at kigge på huse. Kh Katrine
Vi flytter ud. Vi er ikke i tvivl, men vi kommer også begge fra provinsen.
Men vores lyst og trang til at flytte ud, er uden tvivl blevet større efter vi er blevet forældre!
Jeg vil virkelig gerne bo tæt på skoven. Jeg elsker virkelig dyrelivet, når alt er grønt, fuglene synge. Dette er den smukkeste, et hundrede kan ske for mig! :)
Jeg har lige læst et blogindlæg om transport til og fra arbejde – med fokus på hvor dyrt det er både i tid og penge. Godt nok i en amerikansk setting, men jeg synes også argumenterne holder herhjemme. Her er linket: https://www.mrmoneymustache.com/2011/10/06/the-true-cost-of-commuting/ Personligt vil jeg ikke bo længere væk fra mit arbejde end 30 min. cykeltur – netop af alle de grunde som MMM nævner. Jeg synes, det er enormt vigtigt at have med i overvejelserne, når man tænker på at flytte “ud”. Om “ud” så er forstaden til en storby, helt ud på landet, ud på en ø eller hvad ved jeg. Derudover er jeg også selv blevet lidt inspireret til at tænke over, om jeg i fremtiden skal satse på, at vi finder det “optimale” sted at bo, og derefter finder nogle jobs i nærheden eller om vi skal finde de “optimale” jobs og så et arbejde i nærheden. Jeg hælder nok mest til det første, da jeg prioriterer hjemme- og familielivet højere end mit job, som er spændende, men som også bare er et job. Og det kommer selvfølgelig også an på, hvad man arbejder med og hvilke muligheder det giver en.
I forhold til det med at flytte ind til byen igen, så kan det sagtens lade sig gøre, men… Man skal bare huske, at prisstigningen på boliger i byen er højere end den er for forstadsområderne og yderområderne (eller hvad filan man nu skal kalde alt det andet). Det kan derfor blive dyrt at flytte tilbage til byen, fordi den fortjeneste man får ved at sælge huset i fx Viby ikke svarer til det ekstra, man skal give for et hus i byen. Dette kan selvfølgelig håndteres ved at leje i stedet for at købe, forestiller jeg mig, som flere af de andre også foreslår.
Bliver spændende at følge med i, hvad du/I bestemmer jer for hen ad vejen :) Vi har selv flere venner, der er flyttet ud og det er en fin måde at blive inspireret på, så det kan jeg sagtens følge jer i.
Hov… Jeg mener selvfølgelig: eller om vi skal finde de “optimale” jobs og så en bolig i nærheden. Lille rettelse til et sted midt i kommentaren.
Hjem er vel mest der, hvor hjertet er. Og hvor man føler sig hjemme.
Jeg tog jo turen retur fra Kbh til Odense og jeg kommer sgu ikke engang fra Odense, men fra Århus. Men når man tidligere har boet 14 år i Odense, så føles det mest som hjem og her fik jeg den lys, luft og ro, som jeg ikke fik i Kbh.
Jeg ved godt, at Odense ikke ligefrem er landet, men når man kommer fra Kbh, så føles det som at flytte på landet ;-) Og det er fint til mig, for der er masser af natur, åen løber gennem hele byen og der er skov 4 km væk, samtidig med at jeg har takeaway og cafeer lige rundt om hjørnet, plus en lavere husleje så jeg ikke behøver arbejde mig selv ihjel
Det, man skal se på, er, hvad der fungerer i ens dagligdag og reelt, hvilke af byens tilbud man benytter. Hvis man ikke går på museum 4 gange om ugen, så sker der måske ikke noget ved, at man skal flytte sig efter det, når trangen kommer over en ;-)
Og så er det den psykologiske faktor, der betyder noget. Hvis man ser sig selv som inkarneret bymenneske, så er det nok svært at blive landmenneske. Men igen: Det er dagligdagen, der skal gøre en glad og der skal man se på, hvor man trives bedst
Sikke nogle spændende overvejelser. Jeg tror ikke man skal være bange for at prøve noget nyt og være åben for at ens behov ændrer sig gennem livet.
Jeg er netop flyttet på landet. RIGTIGT på landet ;-) Villakvarter er slet ikke noget for os. Vi ser vilde dyr hver dag, rådyr, musvåger, fasaner, harer… Min søn og jeg siger godmorgen til dem hver morgen, når vi kører de 600 m af vores egen private grusvej, og vi kan kende dem fra hinanden. Vi kalder fasankokken Frederik, men har endnu ikke fundet et navn til den fine to-takkede buk :-) Og ja, der er ikke noget som helst i hverken villakvarter eller by, der kan måle sig med det – ikke for mig, i hvert fald <3
Hep! Hvor er I bare overdrevet seje og søde, sådan at dele jeres egne tanker og erfaringer med mig og hinanden ♡ Det er så givende at læse. Tak!!! Kæmpe kram og stort møs E
Kære Emily,
Sikke mange tanker – og ihhh hvor jeg kender dem.
Jeg er selv vokset op så langt ude på landet at landsby næsten er det forkerte begreb og er indtil videre kun flyttet tættere og tættere på de store byer. Nu er jeg endt i Storkøbenhavn, efter stop i både Vejle og Århus.
Nu fylder landet i tankerne igen – det passer også med alderen på 31 – og jeg drømmer om at flytte laaaangt ud på landet og få plads og ro omkring mig igen. En have til hunden og frisk luft i lungerne til resten af familien.
For mig er den største blokering transporttiden til og fra arbejde.. Vil jeg virkelig bruge den ekstra tid på at komme frem og tilbage hver dag? På et tidspunkt, vinder drømmene nok alligevel over det praktiske. Men så kommer spørgsmålet om vi skal flytte “hjem” eller bare ud? :)
Nå, den egentlige grund til at jeg ville kommentere var faktisk en lille kompliment. Det øverste billede af dig, er simpelthen SÅ godt! Hvor er du bare smuk! Og de ØJNE! Jeg håber din mand ved hvor heldig han er, at han får lov at kigge dybt i dem hver dag..
Tak for en fantastisk blog, som jeg altid vender tilbage til, selv når jeg ikke har fået fulgt med i lidt tid.
Hav en rigtig dejlig dag! <3
Forresten – i forhold til det med hårfarven – så har det noget at gøre med mængden af pigment, som ændrer sig igennem livet.
https://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-skifter-mine-born-harfarve :)
Yay tak, hvor er du sej. Tænkte nok at det var noget i den dur, men dejligt med konkret forklaring :)
Jeg er meget på linje med Vibeke, Natascha og Ida.
Havde præcis samme overvejelser for et par år siden. Ud af byen, frisk luft, natur og det hele. Hvorfor være med på Københavns alt for høje priser?
Dengang boede jeg i en billig leje. I første omgang udvidede jeg med lille bil og billigt sommerhus. FantastiSk løsning.
Men det var ikke nok. Jeg var stadig træt af min lejlighed. Så jeg fik byttet den med et hus ude ved Hareskovby.
Men allerede 14 dage efter fandt jeg ud af at jeg savnede byens puls og at kunne cykle hver dag. Transport fyldte alt, alt for meget.
Og så er det ikke nemt at komme tilbage til byen! Det gik 6 mdr. før jeg kunne komme tilbage.
Og jeg blev nødt til at sælge bil og sommerhus, for at få råd til at købe. Nu bor jeg i en skøn lejlighed i Vanløse, som har den perfekte kombi af tæthed til alt og at være lidt udenfor byen.
Så nej det er ikke svært at flytte ud. Gør det. Men pas på med at brænde broer bag jer (afstå lejlighed) før i er helt sikre på, at i et til livet med hus, natur – og meget mere transportstid.
I mine øjne er det ret ideelt med billig bolig i byen og så dejligt sommerhus udenfor; og bil. Men vi er alle forskellige :-)
Jeg er selv Århus-pige – nu bosat på landet med Horsens Fjord og skoven lige i baghaven. Jeg elsker sammenholdet, nabolivet og alt det smukke omkring os. Ungerne, der render rundt på vejen og leger. Roen og kæmpebøgen i min have. Og alligevel er der ikke langt til kitesurfing og rejestrygning ved dæmningen eller pulsen og gastromien i Århus.
Her er kontraster og det er fedt. Jeg føler mig som verdens heldigste, at jeg kan vælge og jeg ville ikke bytte for noget :-)
For nogle år siden tog min mand og jeg det – syntes vi på tidspunktet – enorme skridt og rykkede fra Århus, hvor vi havde boet og elsket at bo i 10 år. Vi rykkede kun en halv times kørsel væk, nemlig til Silkeborg, der for os på jydesiden ligger enormt centralt i forhold til større byer og dermed potentielle arbejdspladser. Den praktiske foranstaltning kombineret med nærheden til Århus og den urimeligt smukke natur gjorde udslaget.
Det tog mig dog et godt stykke tid at falde rigtigt til, men jeg må med skam meddele, at det ikke var pga byen, jeg flyttede til, men snarere pga det selvbillede, jeg flyttede fra. For jeg er da “sådan en”, der bor midt i Århus’ skønne gader, nyder det summende liv med en kaffe på fortovskanten og vælter mig i kulturelle tilbud. Hvis ikke man er, hvad man spiser, er man, hvad man gør. Og jeg vidste præcis, hvad jeg gjorde – og hvad det sagde om mig – som Århus-pige. Men jeg anede ikke, hvad jeg gjorde og var som Silkeborg-pige. Det handlede ikke så meget om, hvad jeg udtrykte udadtil, som det handlede om min selvopfattelse. Egentlig synes – og syntes; også på det tidspunkt – jeg, at det var helt vildt krukkede tanker, og jeg bryder mig i virkeligheden ikke om at være så selvbevidst. For når man koger det ned på godt vestjysk, betød det bare en ny adresse i et nyt postnummer. Og kortere til arbejde. Og en lavere husleje. Og i virkeligheden indså jeg med tiden, at mit liv ikke forandrede sig. Jo, måske til det bedre? Den erkendelse burde jeg omfavne og knuselske, men så var den navlepillende, image-selvransagelse der igen: “Shiiit! Jeg elsker det her sted. Hvad siger det om mig, at jeg er sådan en, der elsker det her sted?!” I kid you not – totalt kringlet kvindehjerne! Jeg tror, det, jeg vil frem til er, at det ikke er, hvor du bor, der definerer dig. Det er, hvad du tænker om, hvor du bor, der er med til at definere dig. Very meta, men altså, som en en artikel for nogle år siden klogeligt debaterede som modsvar på den evige fornedrelse af udkantsdanmark, så kan man nok bo i provinsen, men provinsen er lige så meget noget, der bor i én selv. Det modsatte må i givet fald også gøre sig gældende.
Da jeg først overgav mig til den tanke og efter noget tid havde fundet tryghed i og vished for, at jeg altså stadig er mig, var Silkeborg ikke længere et kompromis, vi indgik. Den var alt, jeg ønsker og mere til. Her har jeg byliv og natur kombineret på allerbedste vis; her er gode butikker, lækre spisesteder, hyggelige cafeer og spændende museer, og drejer man fem meter den anden vej, støder man ind i å, søer og smukke bøgetræer. Tænk, at jeg et øjeblik var i fare for at overse den gave, fordi jeg havde travlt med at fundere over, hvor sådan en som mig burde bo. Godt skyklapperne røg af, så jeg også mødte en masse nye folk. De fleste tilflyttere fra Århus, der, ligesom jeg, søgte nogen at drikke en flat white med og fundere over, at vi egentlig troede, vi skulle bo et andet sted…
Pyh, sikke en omgang. Det er bare så interessant et emne! På den ene side virker det som den største og mest livsforandrende beslutning, og på den anden side tror jeg, man af og til bare skal lukke øjnene et øjeblik og købe huset på beløbet. For når man har drømmemanden ved sin side, bliver huset også et drømmehjem. Og som en praktisk bemærkning, skulle I ønske børn på et tidspunkt, så kommer nærheden til at betyde meget mere, så snart man har sådan en lille én. Det har alle, der har fået børn før mig, sagt. Og jeg har nikket og ikke troet på nogen af dem. Men den er god nok! ;-)
God husdrømmelyst – for forestillingerne og tiden op til er på mange måder den meste magiske, hvor man i forskellige scenarier i hovedet får lov til at leve forskellige liv.
Hej Anna,
jeg er netop flyttet fra København til Holbæk – og har haft totalt krise siden!
For jeg er jo typen der bor på Nørrebro, kender alle de gode (læs: rigtige/hippe) steder, går i det rigtige tøj (ligesom alle andre) Suk! Det er faktisk hårdt at tænke sådan!
Og jeg tænker og tænker og tænker. Googler googler og googler. For hvad?
Din kommentar (den er godt nok skrevet for 6+ måneder siden) får mig til at indse, at jeg nok i virkeligheden er ret heldig og bør prøve og give det hele en chance – lukke øjnene og tankerne for en stund. Ellers ser man vel aldrig alt det gode?
Det du skriver: “Tænk, at jeg et øjeblik var i fare for at overse den gave, fordi jeg havde travlt med at fundere over, hvor sådan en som mig burde bo. Godt skyklapperne røg af, så jeg også mødte en masse nye folk. De fleste tilflyttere fra Århus, der, ligesom jeg, søgte nogen at drikke en flat white med og fundere over, at vi egentlig troede, vi skulle bo et andet sted…” Det er så meget mig og hvor er det tosset! Nu har jeg lovet mig selv at lægge alle ‘hvis’erne’ på hylden indtil sommer og så for fanden forsøge!