Novemberønsker

Intentioner og ønsker. I november vil jeg…

(Nogle punkter er sakset direkte fra oktoberlisten. Oktober måned føles lidt som om den blev slettet fra kalenderen herhjemme. Eller i alle tilfælde brugte vi det meste af den på Rigshospitalet, på at bekymre os og på at ligge vågne om natten. Og ikke på hyggelige planer. Så dem må vi – forhåbentlig – tage revanche med nu. Eller senere hen. Der er intet der haster).

  • På en ‘dags-date’ med Nikolaj. Tænker noget med massage. Man sover ikke sådan vildt godt på hospital og min ryg er til den radbrækkede side, så en dag med lidt forkælelse og velvære og kærestetid er drømmen.
  • Hænge ud med og kramme min mindste kærlighed. Seje, tapre, lille hjerte. Det er som om alt fra bleskift til havregrødstilberedning er blevet magiske, små begivenheder, der værdsættes på en helt ny måde.
  • Ud at løbe. Og måske også til træning om muligt. Jeg har bevæget mig uendeligt lidt den seneste tid og har så meget nervøs energi, jeg gerne vil have afløb for.
  • Planlægge og finde klinker, armaturer, badekar, vask osv. osv. til badeværelset i det nye hus.
  • Trække vejret, sænke skuldrene, tanke op.
  • På Glyptoteket at se Tal R-udstillingen og efterfølgende spise en kage og drikke en kop god kaffe i deres mere end udmærkede café.
  • Starte i samtaleterapi hos en god psykolog. Jeg kan mærke, at jeg er gået lidt (meget?) i stykker i forbindelse med Kurts sygdom og at det ikke er noget, jeg kan fikse selv.
  • Strikke min Novice-sweater færdig. Eller i alle tilfælde bærestykke og krop. Så må ærmerne blive en decemberting.
  • Trave Københavs gader tynde på en smuk efterårsdag. Det er mit sidste efterår i byen (og det allersidste af efteråret) og det skal nydes.

Jeg ser især frem til…

  • At være hjemme. Sove i egen seng. Lave mad i eget køkken. Sidde i egen sofa. Så småt jule lidt. Drikke fredagsvin og smile.

Månedens (drømme)outfit…
… noget pænt. Og lidt tjekket. Har brugt meget af oktober i joggingtøj og har mange nætter sovet i det, jeg har haft på om dagen og kunne godt tænke mig, at vende skuden lidt. Skinny jeans, høje støvler, blazer og lang frakke, er hvad der umiddelbart dukker op. Denne her lange frakke selvfølgelig.

Og så vil jeg, ret skal være ret, også gerne have de her bløde, lune lag på.

Jeg skal spise…
… græskarsuppe, lune kastanjer, kanelsneglegulerodskage og måske jeg også skal bage en squashkage for variationens skyld. Og så skal jeg drikke chai-latte i lange baner. Alt der er krydret og varmt. Og varm kakao med flødeskum. Det er virkelig en dille, jeg har for tiden.

Det skal jeg lytte til…
… Nirvana. Han hedder jo ikke Kurt for ingenting.

Det skal jeg se…
Dybvad og Nybyggerne. Det er sådan lige akkurat, hvad jeg kan holde til for tiden.

Jeg skal læse…
… Hvide blomster af Sissel-Jo Gazan.

Månedens drøm…
… at tage på skovtur med min lille familie og at Kurt kan boltre sig i efterårsbladene.

… at min mor klarer den hjerteoperation, hun skal igennem i slutningen af måneden med bravour og kommer sig hurtigt.

Jeg er taknemmelig over…

… at min lille dreng, er i bedring ♥

… at min mor og Kurt trods alt ikke (fingers crossed) kommer til at være indlagt samtidig. Jeg synes stadig denne tid er noget af en mundfuld, men det andet havde nærmest været ubærligt.

Jeg gider ikke...

… mere sygdom, men derudover kan alle små trivialiteter og hverdagsproblemer bare komme an. Kan godt mærke mit perspektiv er skiftet lidt. Om ikke andet for en periode.

(Visited 6.027 times, 53 visits today)

Skriv en kommentar

12 Kommentarer

  1. Rigtig god idé, at snakke med psykolog ❤️
    Jeg har selv stor glæde af et forløb for 10 år siden. Selv den dag i dag. Man skal virkelig ikke undervurdere værdien af det.

  2. Hvor dejligt at høre, at Kurt er i bedring – jeg tænker tit på jer og håber og krydser fingre (uden at vide, hvad I præcist gennemgår). Jeg har en datter, der er halvanden måned ældre end Kurt, og vi var indlagt med hende i fem dage, da hun var 4 måneder… hun havde ‘kun’ en nyre-/bækkeninfektion (blærebetændelse), så det var ikke livsfarligt. Men det var SÅ hårdt at se sin lille pige være så syg, så ked og helt ved siden af sig selv – for ikke at tale om alle de gange, hun skulle stikkes for at få taget prøver og lagt drop. Hun var helt hæs til sidst af at skrige så meget :-( Så jeg kender en smule til, hvordan I har det, og håber sådan for jer, at bedringen fortsætter :-)

  3. God bedring til jeres lille familie, hvad garn strikker de din sweater i? Det så så lækkert ud, men det var hvis kun i Story på Instagram du lagde det ud, så jeg kan ikke finde det igen😅
    God weekend 🥰

    1. Det var vist Snefnug fra CaMaRose. Jeg er selv i gang med at strikke i det garn og det er bare så lækkert ☺️

  4. Kære Emily,
    Jeg har tænk så meget på jer, og jeg er så glad for, at Kurt er i bedring <3 Puha, kan ikke forestille mig, hvor nervøse I har været, så snakke med en god psykolog er sikkert en klog idé.
    Pas på dig selv og dine drenge, og så håber jeg, at jeres november kommer til at blive lys og mild, og at din mors operation går præcis som den skal.

    Knus M

  5. Så sejt at du også også nævner psykologen og er med til at bryde et (desværre stadig eksisterende) tabu 💪🏻 Var selv rigtig glad for at have en neutral “voksen” at tale med, da min far fik en hjerteoperation for et par år siden ♥️

  6. Jeg vil bare sende mine varmeste tanker til dig og dine kære ❤ Det er så hårdt, når ens nærmeste er syge. Jeg husker så tydeligt alle følelserne, både da min den gange 6 mdr gamle nevø fik kræft, da min mor fik konstateret sklerose og sidenhen da min far fik kræft – man bliver virkelig ødelagt.

  7. Hvor er det en god evne du har til fortsat – og helt uden at det virker forkrampet eller påtaget – at hylde i det små, når man sagtens kunne hænge sig i det store! Selvom der ikke findes nok gyldne efterårsblade på jorden eller varm kakao i verden til at udligne den sorg og angst, I må have gennemgået (og delvist stadig gennemgår) med lille Kurt, er jeg sikker på, livet skal gøres op i summen af alt det gode – og her tæller selv den mindste glæde!

    Jeg er så glad for, at Kurt tilsyneladende og forhåbentligt er ovre det værste, men jeg forstår godt ambivalensen. Det er så lykkeligt at kunne glæde sig, men så skrøbeligt at have været vidne til, hvordan alt kan ændre sig. Det er store følelser at rumme, og jeg begik – i min livskrise for knap 3 år siden – den store fejl at tro, at fordi jeg behandlede den med stor åbenhed og havde fantastiske folk omkring mig til at lytte og løfte, behøvede jeg ikke yderligere hjælp. Venner og familie er så gode til at give omsorg og plads til afløb, men en professionel ved, hvordan man også kan se fremad og prøve at slippe/ikke lade sig styre af angsten osv. Så jeg tror, det er en rigtig god ide, og selvom det kan føles, som om du og I slet ikke er landet i jeres følelser, tænker jeg, det alligevel (eller netop!) er et godt tidspunkt at starte op.

    Rigtigt gode ønsker for både Kurt og din mor – og jer, der skal rumme det hele. Jeg håber, den “byrde”, I bærer nu, kommer tifold igen i den glæde i må bære videre på senere! <3

    Kærligst, Anne

  8. Tldr/goderådduikkeharbedtom ….;

    Men det kommer alligevel. 🙈

    Fra en mor (med mange dage og nætter på børneafdelingen i bagagen). Jeg glemmer aldrig den type energi der ophobede sig under og efter indlæggelserne. Nervøs energi, som du kalder det. Jeg var en ivrig løber og ikke spor i tvivl om det skulle kanaliseres ud via benene.
    Men nøj min krop skabte sig efter. Og mit hoved.

    Da jeg senere fandt frem til restorativ yoga faldt både krop og sind i hak; alle bekymringer fandt deres plads der i den meditative ro.
    Det kan varmt anbefales. Dét og psykologhjælp. ❤️

    Det største kram herfra og alle ønsker om bedring.

  9. Kære Emily
    Endnu mere kærlighed og raskhed jeres vej. <3
    Tak for at dele dine tanker om psykolog. Det lyder klogt at gøre, for det at have et sygt barn er jo alle forældres værste mareridt, og det er ikke underligt, at man har brug for andre mennesker.

  10. Sender jer de bedste tanker, og håb om at det hele lysner nu både for din mor og jeres lille dreng, man bliver endnu mere sårbar når man er nogens mor. Vil bare sige at det netop er utrolig vigtigt at du skriver at du vil starte på terapi, flere livskriser har lært mig hvilke ting jeg kan klare selv, og hvilke jeg ønsker at vende med én som er objektiv, det har ALTID været en god beslutning, så det skal du endelig bare gøre, du kan hurtigt mærke om det har en positiv effekt.

  11. Rigtig god bedring med Kurt! Jeg ved godt, at du ikke har bedt om et råd, men jeg kan alligevel anbefale at tale med hospitalspræsterne. Jeg har lige mistet min far, og selvom jeg ikke er troende fik jeg så fantastisk stor hjælp af at tale med en præst, som hjalp mig til at hvile i sorgen og savnet (som var/er mine følelser) men samtidig havde stort fokus på, at vi skal huske at leve videre. Et dødsfald er jo ikke sammenligneligt med de følelser, I går igennem, men jeg var imponeret over, hvor dygtig præsten var til at hjælpe mig til at være i mine følelser og hjælpe mig med at se fremad, uden at det blev følelser, der skal “overstås” – men snarere nogen, jeg skal finde en måde at være i fremover. Måske er den del det samme for dig.