Åh hvor kunne jeg altså godt lide sidste uges udfordring. Den tager vi snart igen ikke? ;) Det der med at sætte fokus på at nyde noget og tage sig tiden til det, var lige noget jeg kunne bruge. Og jeg kom virkelig til at tænke over, at jeg egentlig er lidt dårlig til at dvæle ved ting og/eller gøre en ting ad gangen.
Eksempelvis er jeg (lidt for) dygtig til at lave mig en god kop kaffe og tage et lækkert stykke chokolade eller andet til, men så inhalere det mens jeg sidder og arbejder og egentlig slet ikke nyder det. Eller være til frisør (eller alt muligt andet), men så sidde med telefonen i hånden og arbejde majoriteten af tiden.
Men ikke her i nydningsugen. Der har jeg gjort en dyd ud af at nyde dette og hint og være i det (og ofte har det jo blot drejet sig om et par minutters nærvær) og det har været rart. Der er stadig plads til forbedringer og jeg vil fortsat arbejde på især det med at nyde de der specielle øjeblikke og ikke altid være på vej videre.
Min ‘nydningsuge’:
- Mandag – spiste jeg chokoladen, jeg fik i Valentinesgave (kun noget af den ;)) og var til yoga.
- Tirsdag – fik jeg den bedste smørbagte croissant til morgenmad.
- Onsdag – rensede jeg mit ansigt med kokosolie og gav mig selv en ansigtsmassage efterfulgt af en maske. Og var til den dejligste fødselsdag om aftenen med vin og charcuteri og gode mennesker.
- Torsdag – var jeg til frisøren og læste blade og drak kaffe og blev nusset om.
- Fredag – lå jeg i ske med min kæreste og så film og puttede og krammede hele aftenen. Og nød en Toffifee eller 7 ;)
- Lørdag – drak jeg en (god og pæn!) øl til min frokost. Noget af det bedste jeg ved, når det er weekend og der er god tid.
- Søndag – sad jeg og kiggede ind i pejsen og bagefter nuppede jeg en lille lur. Det der med at lave ingenting er noget af det sværeste for mig, men jeg gav mig selv lov til at være i det og nyde det.
Hvordan gik det for jer? Hvad nød I?
Ps. Husk at denne uges udfordring allerede er blevet udgivet :)
Last weeks challenge was so much fun but actually a bit more difficult than expected. As I’m not that good at really taking my time to enjoy this or that. But doing so felt very good and it was nice really appreciating that piece of chocolate/afternoon nap/trip to the hairdresser/beer at lunch in the weekend and so on. And to do so every day.
Definitely something I’ll remember to do in the future as well :)

