I løbet af sommeren bringer jeg en række ‘postkort’, med søde og inspirerende mennesker, jeg kender, der svarer på lidt af hvert om deres sommer. En slags mini-venindebog. Syvende i rækken er iværksætter Andrea Elisabeth Rudolph, og hun har været så sød også at dele sine bedste tip til sommerhudpleje og solbeskyttelse. Læs med :)
Ps. Sommerpostkort fra Anne au Chocolat, Trine Kjær, Hannah Løffler Schmidt, Frederikke Toftsø, Emilie Lilja og Carla Mickelborg.
Hvad skal du lave i ferien og med hvem?
Jeg skal være sammen med vores 5 børn, min dejlige mand og vores lille hund i vores ny-renoverede sommerhus, som gerne skulle stå klar lige om lidt. Jeg har for første gang siden, jeg købte huset i 2003 fået en opvaskemaskine, så jeg regner med væsentligt mere tid, og den tid skal jeg bruge på at sidde i solen på stranden med fødderne i vand, mens ungerne fisker krabber – hvis vejret tillader det. Måske det er for optimistisk at læse en bog, men intentionen er der. Og så skal jeg nok også kigge forbi vores sommer bob-up i Tisvilde hovedgade, som vi fylder med de lækreste sager fra yndlingsbrandet Aiayu og vores egne produkter.
Hvad skal du spise?
Vi bor virkelig tæt på en meget god fiskehandler, så om sommeren spiser vi mere fisk end ellers. Især fiskefrikadellerne er sindssygt populære. Og så skal jeg spise en masse friske grønsager. Jeg har nærmest en lille OCD lignende rute, hvor jeg henter friske grønsager hos en lokal bondemand og fisk, bær, brød og æg hos andre forskellige lokale. Jeg handler generelt meget lokalt i sommerlandet, så jeg skal spise en masse danske råvarer. Jeg er spændt på, om der er nogen i Vejby/Tisvilde området, som kommer til at forhandle Kødbyens Is – de smager så vildt.
Hvad ligger der i din sommerlæsestak?
Det ved jeg ikke. For jeg kommer aldrig ned i den. Jeg vil tror, at det jeg får læst mest af, er hyggelige godnathistorier og magasiner. Men øverst i bunken af det jeg gerne vil læse ligger: Et lille liv og Hella Joofs Papmaché-reglen.
Hvad pakker du i strandtasken eller kufferten?
Jeg pakker altid solcreme fra Rudolph Care. Jeg har med til både mig selv og børnene. Og fordi jeg er så skrubforkælet at have hele udvalget derhjemme, så slæber jeg alt med til stranden, fordi der altid ligger én ved siden af, som har glemt og gerne vil have noget. Især vores Sun Body Lotion Shimmer Edition SPF 30 glæder jeg mig til. Et par gode vattæpper, krabbe-stænger, rugbrødsklemmer, hjemmelavet hyldeblomstsaft, en avis; i håb om at der bliver ro til at læse den, termokande med kaffe, et par poser friske ærter, ferskner, vandmelonsstykker og kiks. Kimono fra Aiayu, en ny bikini og en stor strandkjole fra Malene Birger. De har altid været dygtige til at lave ting, som er gode til en fest i sommerlandet og til at have med på stranden.
Hvad er din yndlingssommerdrink og yndlingsis?
Jeg er for tredje år i træk alkoholfri pga. gravitet og amninger. Jeg har fundet en
alkoholfri øl fra Mikkeller, som er vildt god. Og så hjemmelavet hyldeblomstssaft eller bare vand med fx havtorn, en appelsinskive eller lidt mynte – lyder mega kedeligt, men det er dejligt læskende. Jeg glæder mig til at nyde en sygt, lækker cocktail, når jeg ikke ammer mere.
Jeg elsker kødbyens ispinde, og så er jeg blevet vild med chokolade og kokos, men ellers er jeg mest til sorbet.
Hvad er dit bedste tip til sommerhudpleje og solbeskyttelse?
Anti-ageing Serum og Sun Face Cream SPF 30 er det bedste makkerpar i solen. Min hud tankes op med udglattende og opstrammende pleje og bliver bare pænere hver gang jeg bruger serummet koncentreret i en periode. Jeg topper med Sun Face SPF 30 eller 15, som er fugtende nok til at fungere som en dagcreme uden at fedte, og så giver den huden en fin naturlig glød, mens den beskytter den sarte ansigtshud mod solens UVA & UVB stråler.
Nej, nej, nej, Andrea Elisabeth Rudolph deler ikke hendes bedste tip, hun deler sine (egne) bedste tip.
Hvis hun deler hendes tip, er der tale om, at hun deler en helt anden persons tip, og det er vist ikke det, der menes.
Jeg mindes svagt, at du tidligere har nævnt, at du problemer med denne skelnen, og ja, det har du. Jeg har set det rigtig mange gange på din blog.
For mig og måske også andre nørder er fejl som denne temmelig meningsforstyrrende.
Håber du modtager min kommentar i samme positive ånd, som det er ment.
Det er rettet nu :)
Jeg synes de fleste sommer postkort har været søde og inspirerende, men Andrea Elisabeth Rudolphs er mest bare en kedelig reklametekst om hendes egne produkter. Kunne du ikke være lidt skarpere i redigeringen eller gøre præmisserne for postkortene mere klar for bidragyderne, medmindre du har det fint med at din blog fungerer som gratis reklamesøjle?
Det har jeg det helt fint med :) Elsker selv de produkter og hele ideologien omkring dem, så den anbefaling må hun hjertens gerne sende videre igennem bloggen her. Også i tråd med det Marie skriver nedenfor :) Hele denne blogs præmis er at inspirere samt dele og anbefale ting jeg holder af. Og jeg holder altså både af Andrea og Rudolph Care. Ellers havde jeg ikke inviteret hende til at skrive et postkort.
Tænker også at det lidt afhænger af øjnene der læser? For mig at se handler postkortet meget mere om strandture, sommerhus, mad (og is!), børn og meget andet :)
Knus Emily
Jeg synes som altid, det er dejligt at følge med, til trods for små grammatiskefejl og kvinder, der sjovt nok kan stå ved og anbefale egne produkter. Tak for en hyggelig lille morgenartikel, Emily! ;-)
Hej Marie, det er jeg glad for at høre. Kram til dig her i heldagsregnen <3
Elsker din blog, du er en kæmpe inspiration og jeg ønsker sådan at give dig/jer en bryllupsgave, men ved ikke hvor jeg sender den til <3 Postkort hen over sommeren er en skøn idé! LOVE herfra
Hvor er du bare sød, sikke en dejlig kommentar. Hvis du har lyst er du velkommen til at sende til min pakkeboks (det skal dog være med post dk/nord). Adressen er:
Emily Salomon
ID26852713
Pakkeboks 330
2300 København S
Mange klem Emily
Dejlig læsning. Elsker også hendes produkter og nød at læse teksten. Forleden efter mit morgenbad brugte jeg Rudolph Body Oil og det er bare lækker luksus der gør at man føler sig forkælet?Og det har jeg ikke engang fået penge for at sige?.
Det er jeg vel nok glad for at høre Marie. Haha, dejligt du også er glad for tingene, ja det er også min hverfagsluksus <3 Kram E
Hej Emily,
Jeg kan ikke fortælle for mange gange, hvor begejstret jeg er for din blog! Dette gælder især disse postkort, hvilket jeg har nydt meget af denne sommer. Det er en sørens god idé, og jeg synes du og dine søde veninder får formidlet det super godt.
Tusind tak for en skøn og underholdende blog, og god sommer til dig!
Vh Emilie
Hej Emilie, tak for din gode kommentar, den gjorde mig vel nok glad :D
Selv tak og ikke mindst tak for at du læser med. Lige tilbage <3 Stort knus E