Gravid uge 37-39: Barsel, humørsvingninger og bærmani

Min graviditet de seneste tre ugers tid. Er 39+4 i dag og har altså termin på torsdag. Så tænker, at dette bliver den sidste decidere graviditetsupdate og så tager jeg det ellers lidt løbende frem til fødslen. Synes det er SÅ skørt, at det kan blive i nat eller om 14 dage. Ingen ved det. Andet end ham i maven måske…

 

“Hvis du ikke griner eller græder, så bøvser du”.

Sådan sagde Nikolaj til mig for et par uger siden og det opsummerer nok meget godt de seneste par uger i gravidboblen.

Jeg har stortudet (nej hulket) med tårerne trillende ned ad kinderne til traileren for Løvernes Konge. Ja, til forfilmen. Ikke den egentlige film, bare forfilmen. Og ligeså med andre større eller mindre begivenheder, der kunne synes at være det mindste triste. Som at gå fra Penny, når vi har besøgt mine forældre eller være et smut forbi min mormors gravsted (skulle lige fortælle at hendes oldebarn kommer snart). I går eskalerede det fuldstændig og jeg græd mig helt rødøjet, da vi kørte hjem fra sommerhus og jeg blev ramt af post-ferie-blues (uden at have haft ferie og uden at sommeren er forbi) og shit vi skal have et barn-panik.  På vejen hjem passerede vi som sædvanligt Rigshospitalet og mens det ellers har været sådan en “Tænk engang, at det er derinde, det skal ske snart. Glæder mig sådan til at møde ham”-ting, gik klappen pludselig ned. Det er for tæt på nu. For virkeligt. Og samtidig SÅ abstrakt.

Tudeture, grineflip, grundangst

Det er ikke fordi jeg er angst over selve fødslen. Den er jeg fortsat ret rolig omkring. Jeg ved ikke, om jeg decideret glæder mig, men jeg er spændt og forventningsfuld. Det er mere det kolosale mindfuck, at der er SÅ mange ubekendte i spil i kombination med at det er så stor og vild en begivenhed. Altså jeg ved godt, at det er præmissen. Men det føles altså stadig syret og jeg kan ikke finde noget, jeg kan sammenligne den fornemmelse med. Fornemmelsen af at træde lige ud i komplet ukendt territorie. For jeg ved ikke hvornår. Det kan være i dag og det kan være om 14 dage. Jeg ved ikke hvor længe. Bliver det en 4-timers tur med afsindige, koblede veer? Eller en 72 timers stroppetur? Og jeg ved ikke hvordan. Smutter han lige ud eller ender vi med et akut kejsersnit?

Jeg prøver virkelig at være åben overfor og anerkende, at det kan gå 100 veje og at jeg må prøve at overgive mig til rejsen. Det går godt. Det meste af tiden…

Men så ikke lige i går, hvor jeg var klar til at kaste håndklædet i ringen og halvt i alvor, halvt i sjov, spurgte Nikolaj, om ikke han bare kunne gøre det. Han er heldigvis ret cool. Og fik både trøstet mig og også forsikret mig om, at vi godt kan finde ud af at være forældre til den lille fyr. Sidstnævnte er nemlig min egentlige store frygt. Det har fyldt meget og var ellers gået over, men nu er jeg atter så bange for at jeg ‘ødelægger’ ham. Altså her snakker vi ikke om, at jeg får gjort ham til øksemorder, men sådan helt bogstaveligt, at jeg er bange for, at han går i stykker. Jeg har aldrig tidligere, taget vare på spædbørn, men havde egentlig troet, jeg ville være mere cool. Nu kan jeg allerede forudse, hvordan jeg ligger vågen og tjekker, at han trækker vejret.

Dét var tuderiet. Og nok om det. For i mindst lige så meget af tiden griner jeg. Klukler i lange grineanfald, der nærmest ikke kan stoppe. Jeg synes ALT hvad Nikolaj siger er sjovt og også de fleste andre. Og jeg kan få kæmpe grineflip af et afsnit af Modern Family. Nuvel det er også en skæg serie, men hvor jeg normalt plejer at grine lidt hist og her, er det nu skraldlatter for fuld udblæsning. Tror godt vi kan konkludere, at jeg er hormonpåvirket for fuld udblæsning.

Tak for dig, dygtige, flotte, kloge krop

Jeg træner fortsat. To gange ugentlig styrketræning på gravidhold. Havde ellers planlagt at stoppe for et par uger siden, men har det så godt og tænker kun, at jeg bliver glad for at opretholde styrken til fødslen, samt ift. at komme mig igen bagefter. Udover styrketræningen, så dyrker jeg lidt blid yoga herhjemme og går mange og lange ture.

I går vejede jeg mig og jeg har taget lige akkurat 10 kilo på i alt, her med 4 dage til termin. Tror ikke jeg gider veje mig mere, med mindre jeg går meget over tid. Så spændende er det jo heller ikke og det med graviditetsvægt, er noget underligt noget. Var overbevist om, at jeg som mange af mine veninder, som jeg spejler mig i, skulle tage omtrent 20 kilo på og så endte jeg med snarere, at kopiere min mor, der tog 12 kg på. Selvfølgelig er der forskel på, hvordan man lever, men føler i det store og hele, at det er ret meget ude af ens hænder. For jo, jeg har bevæget mig meget (og er på den konto meget taknemmelig over, at det har været en mulighed) og jeg har overvejende spist ret fornuftigt (jeg har haft en stor bevidsthed om, at jeg gerne ville nære min lille dreng og min gravide krop med gode sager), men jeg har også spist meget og nydt alskens knapt så nyttige ting og givet los med diverse cravings. Skal måske lige vænne mig til ikke at spise dessert hver dag efterfølgende ;)

Også med maveskindet, har jeg været heldig og som min mor: Ingen strækmærker. Altså de kan jo ret beset nå at komme endnu, men om ikke andet er jeg sluppet til nu. Tror vitterligt mest på, at det er genetisk og igen ude af ens hænder, men derfor har jeg stadig anerkendt, at det jo er en KÆMPE udfordring for huden på maven, at skulle strækkes så meget, så jeg har plejet den ekstra godt med balm eller olie dagligt. I starten var jeg ikke så flittig, men her i slutningen har jeg som regel smurt både morgen og aften. Jeg har brugt Mommy & Me fra Rudolph Care, Weledas strækmærkeolie og rent, raw sheasmør fra Bodyshop lidt i flæng.

Dårlig til at blive gravid, ‘god’ til at være det + barselsglæde

I det hele taget, kan jeg se tilbage på en meget nem graviditet uden komplikationer. Måske især fordi jeg nu lykkeligt har glemt, hvordan det var at have kvalme hele døgnet indtil uge 12 ;) Men min stående joke er vitterligt, at jeg var ret så dårlig til at blive gravid, men virkelig god til at være det. Sagt med verdens største glimt i øjet og fuld af ydmyghed og taknemmelighed selvfølgelig. For det har været fedt. SÅ fedt. Har elsket det meste af det. Kroppens forandringer, at kunne mærke liv, energien og alt det andet. Måske derfor kan jeg (stadig) ikke helt sætte mig ind i den der “Er du ikke bare KLAR til at få ham ud nu?”. For jo, jeg glæder mig til at møde ham og er spændt, men jeg kommer virkelig også til at savne at være gravid. Og for min skyld må han hjertens gerne blive indenbords en uges tid endnu…

Det betyder ikke, at jeg ikke kan mærke det tynge på kroppen, for det kan jeg. Jeg har nogle dage, hvor jeg er helt træt og udmattet. Nærmest som om jeg har tømmermænd. Men der er også stadig masser af dage, hvor jeg har det helt storartet og har masser af energi. Når jeg tænker efter, rammer det ca. hver anden dag med en trættedag og siden en hopladag. Så det er nok meget rimeligt og også ret nemt at efterkomme, nu hvor jeg har taget barsel og kan skrue op og ned efter behov.

Halleluja, hvor er jeg glad, for min beslutning om at holde lidt ‘ægte’ barsel. Jeg har virkelig nydt at kunne dedikere min tid til hvad dagsformen nu end tillod. Ærinder, forberedelser, afslapning, aftaler eller ingenting. Det kan jeg varmt anbefale alle selvstændige. Også selvom det kan virke dyrt eller unødigt, så har det for mig, været guld værd at gå fra en lille måneds tid før. Man skal jo alligevel have en skæringsdato på et eller andet tidspunkt. Og for mig har det givet en fin ro, at den ikke lå alt for tæt på termin.

Pres på dunken

Det eneste der faktisk har været lidt surt (bogstaveligt talt) i forbindelse med slutningen af graviditeten, har været min pressede mavesæk. For selvom jeg har prøvet alskens gode råd mod sure opstød, så er der slet og ret bare ikke plads nok i min korte krop og det er altså min mavesæk, der har måttet tage tørnen (har ikke mærket tryk på andre organer og kan også trække vejret frit) og derfor kan jeg ikke lægge mig ned 3-4 timer efter at have spist eller drukket. Uanset hvad jeg har indtaget. Og det gælder altså også et lille glas vand. Der er instant reflux. Og en lang serie af bøvser. De er der nu også ellers. Bøvserne. Det var ikke for sjov, det Nikolaj sagde om at grine, græde eller bøvse ;)

Dog føles det som en meget lille gene, når alt andet har været så fint. Også selvom de sure opstød og bøvserne har plaget mig i hele tredje trimester. Mange havde sagt, at det nok ville lette efterhånden som han satte sig fast nede i bækkenet, men det er han startet på for et par uger siden (dygtig baby) og jeg føler altså stadig, at jeg har ben helt oppe i halsen, så sådan er det vist bare og det er ok. Jeg kan styre bøvseriet og opstødene nogenlunde ved at spise hyppige og små måltider i stedet for store og lade være med at spise for sent på aftenen. Er det sidste tilfældet, det kan jo ske, så tager jeg 1-2 Galieve tyggetabletter efter lægens råd. Til gengæld har hele den misere, den positive bivirkning at jeg stort set ikke er oppe at tisse om natten. Måske en enkelt gang, men det er billigt sluppet, tænker jeg. Og forestiller mig, at det bl.a. har noget at gøre med at jeg ikke drikker noget efter kl. 20. Også selvom jeg har lyst til at drikke hele vandhanen. Men når jeg ved, at det bliver til det helt store bøvsecirkus og opkast i munden, hvis jeg er rigtigt heldig, så er det altså federe at lade være med at drikke om aftenen.

Bær, frugt og dadler i lange baner

Der er desværre intet nyt eller spændende på cravingfronten. Jeg vil fortsat gerne have pizza og så er der et par cravings fra første trimester, der er vendt retur: Pølser (gerne som hotdogs) og boller med smør og ost. Ellers er det fortsat primært frugt, der får mig op at ringe og jeg spiser SÅ mange danske jordbær og hindbær, at jeg efterhånden bliver lidt bekymret over, om der kommer et overdimensioneret bær ud. Blommer, abrikoser og ferskner er også velkomne på min tallerken. Og vandmelon!

Jeg spiser også vildt mange dadler (efter at have hørt om dette, lille studie, det hele bliver i øvrigt opsummeret fint her), men det er snarere af fornuft end lyst. Plejer ellers at være vild med dadler og de generer mig ikke, men når man spiser 6 om dagen og har gjort det i en rum tid, så går charmen altså af dem. ‘Gemmer’ dem i smoothies og hvor jeg ellers kan komme til det. Og så drikker jeg hindbærbladte. Klassikeren. Måske jeg også snart skal have ananas på menuen, det skulle efter sigende også være fødselsmodnende.

Klar!

Når det kommer til gadgets, gear og udstyr til den lille Tarzan, er vi helt med. Hans værelse spiller (skal nok vise snart) og hospitalstasken er pakket og står klar. Var ellers lang tid om at få det gjort, men nu er den der altså. Og autostolen ligeså. Til gengæld melder der sig nu spændende nye spørgsmål, hvor vi føler os vildt rookie, men hvor det er så rart, at have masser af venner med børn. For hvad lægger man i barnevognen? Altså mellem barnet og madrassen? Og hvad gør man af en overskidt bodystocking? Lægger den i blød og gemmer den til næste vask eller vasker med det samme? Osv. osv. Så meget at lære og finde ud af.

Glæder mig til det hele. Både lavpraktikken à la ovenstående, men først og fremmest til at møde vores lille gut, kysse og kramme ham. Være en lille familie ♥

Nå, ja og til at få min mavesæk igen og kunne bælle vand, når det passer mig.

Ps. Gravid uge 35-36Gravid uge 32-34Gravid uge 30-31Gravid uge 28-29, Gravid uge 26-27Gravid uge 21-25Gravid uge 16-20Gravid uge 12-15Gravid uge 8-11Gravid uge 6 og 7 og Gravid uge 4 og 5.

Pps. Vi skal være forældre.

Ppps. Sådan blev jeg gravid.

(Visited 7.700 times, 98 visits today)

Skriv en kommentar

22 Kommentarer

  1. Kære Emily
    Åh hvor kan jeg igen-igen-igen nikke genkendende til så meget af det, du skriver 😅 Vi har fulgtes godt ad i graviditeten. Min søn kom til verden to uger inden termin for seks uger siden.

    Når jeg tænker tilbage på de første dage på sygehuset, hvor min mand og jeg stod og kiggede tvivlende på hinanden, første gang vi skulle skifte bleen, og bare i det hele taget var SÅ forsigtige og en aaanelse usikre med at løfte ham osv. Så smiler jeg sgu haha. For meget er sket på få uger og det hele føles nu naturligt og mere velkendt og på den måde vokser selvtilliden i forældrerollen meget! Tænker at det er meget naturligt at føle en usikkerhed ift noget, som bliver det vigtigste i ens liv. Jeg tror at I bliver nogle fantastisk dejlige forældre udfra hvordan jeg “kender” dig/jer her fra bloggen.

    Efter vi kom hjem fra sygehuset baskede hormonerne stadig derudad, og jeg græd over de mærkeligste ting i de første uger. Så ja .. Det er så vildt og overvældende det hele, men I skal nok klare det hele flot.

    Knus Maja

    1. Åh hvor herligt, stort, stort tillykke <3

      Og mange tak for at berolige mig, kan så godt se Nikolaj og jeg stå der helt i vildrede lige om lidt, men også den der med hvordan man helt sikker hurtigt føler sig mere hjemme i det.

      Tak.
      Kram E

  2. Det er så hyggeligt at læse dine gravid-dagbøger 😍 Vores lille pige er lige fyldt 12 uger, og omend jeg aldrig rigtig faldt til i følelsen af at være gravid, så kan jeg genkende rigtig mange af dine tanker. På vej hjem fra sygehuset var jeg midt i 3.-dags-tudeturen og gav mig til at tude fordi jeg savnede vores kat 😂 Men hun ER altså også dejlig.
    Jeg frygtede heller ikke fødslen – man er nødt til at tage det oppefra og ned når man står i situationen, og heldigvis oplevede jeg at selvom det var hårdt, så har man så meget adrenalin i kroppen at den finder ud af at komme igennem det.
    Og selvfølgelig bliver du en fantastisk mor 🥰 Du har al den kærlighed i dig som sådan en lille én har brug for, og så længe du stoler på din mavefornemmelse og dine moderinstinkter, så gør du alt det rigtige for lige netop dit barn ☺️

    1. Haha… jeg kan SÅ godt relatere til det med katten. Har fældet mange tårer over Penny (uden grund, andet end at hun jo er mit ‘første barn’) i løbet af graviditeten ;)
      Fedt at du havde en god oplevelse med fødslen (eller det lyder sådan). Og sejt gået!
      Tusind tak for den påmindelse <3
      Stort kram E

  3. Én sagde til mig, da jeg ventede min datter og var så bekymret over netop de ubekendte, du beskriver, at præcis den uro er den bedste forberedelse. Man indstiller sig på forandringen. Jeg var sikker på, at alle uheld og besværligheder ville ramme os. Men det gik som smurt. Det kan man selvfølgelig ikke forvente (og nu hvor jeg venter min nr to, starter det forfra) men der er det pudsige ved forældreskabet, at man klarer det, man skal klare. Held og lykke med fødslen!

    1. Dét er en fin måde at se det på. Den vil jeg tage til mig. Tak <3
      Og dejligt at det hele gik som smurt. Håber på bare lidt i den retning.
      Tusind tak. Klem E

  4. Du er simpelthen så dejligt ærlig. Jeg havde heller aldrig taget mig af et spædbarn før, og jeg kan kun anbefale bare at tage det i jeres tempo uden for meget besøg og halløj. I skal nok finde ud af det sammen. Jeg ønsker jer den bedste start på livet som tre. Det er så mindblowing, og man bliver ved med at tude vildt, grine højt, være forvirret på et højere plan og dybt taknemmelig.

  5. Jeg har også PCOS og er ligesom dig dårlig til at blive gravid, men god til at være det. Jeg har ikke engang haft kvalme, så jeg har virkelig haft en nem og dejlig graviditet, og selvom jeg glæder mig til at se vores lille menneske om et par uger, så er jeg også lidt vemodig over snart ikke at være gravid længere 🙈

    Jeg tror, det er helt normalt at blive nervøs op til fødslen og tænke meget over, hvordan det bliver på den anden side. Sådan har jeg det i hvert fald også. Tanken om, at det aldrig bare bliver mig og min kæreste igen, kan også godt skræmme mig. Men jeg tror, at det er helt normalt.
    Og jeg er sikker på, at I bliver nogle rigtig gode forældre❤️

    1. Ej hvor er det pudsigt og hvor er det dejligt at også du har haft en god graviditet <3
      Det har vi også lige snakket om, altså det der med at det aldrig 'bare er os' igen fra lige om lidt. Så vildt, men også lidt rart egentlig. Altså at der også er en anden og måske endda vigtigere.
      Tusind tak, det var sødt skrevet. Al mulig held og lykke retur <3
      Knus E

  6. Vi sidder alle sammen og stirrer på dem og holder pegefingeren under næsen for at sikre os, de trækker vejret ❤️ You got this! Nyd det 😘

  7. Kære Emily (min datter hedder det samme btw😍)

    Det har været en fornøjelse at føle dig og jeres graviditet – Jeg har virkelig nydt at få lov til at følge med. Jeg er 25 uger henne, så det har været sjovt at læse om det samme faser man går igennem i sådan en graviditet.

    Jeg håber, at Tarzan snart vil holde sin fødselsdag, og at I alle får en fantastisk barselsboble tid – de første uger er magiske! ❤

    1. Godt navn ;)
      Og tillykke med din graviditet, hvor er det herligt.
      Tusind, tusind tak. Stort kram E

  8. Velkommen til dit nye fantastiske liv hvor der pludselig er en i verden som man Bare elsker så ubetinget meget at man ikke kan andet end at bekymre sig om alt og alting – men det er det værd…❤️

    Jeg betegner mig stadig som ny mor her 9 måneder senere, og det eneste jeg kan sige er at det du bekymrer dig om nu vil du se tilbage og smile over om en måned eller to… og sådan fortsætter det… 🙃

    Men de er heldigvis mere robuste end de ser ud og det de har mest brug for er masser af kærlighed og forældre der vil gå igennem ild og vand for dem… og der er vist ingen tvivl om at din lille dreng ikke kommer til at mangle på nogle af de punkter…

    Held og lykke med fødslen – før du ved det er han her ❤️

    1. Dét er en god måde at se det på og ja, god reminder det der med at alting er faser. Det minder jeg altid kursisterne om på mine hvalpehold og selvom man ikke helt kan sammenligne hundehvalpe og babyer, så er det med bekymringer og faser, der går over nok ret sammenligneligt, når det kommer til stykket. Så det vil jeg prøve at minde mig selv om ;)

      Hvor er du sød <3
      Mange tak,
      Knus Emily

  9. Det er så rigtigt, det du skriver, og de tanker du gør dig omkring det forestående moderskab. Og du bliver en god mor! Bare vent. Når babyen er der, kan man godt finde ud af det. Og du er vidst godt forberedt. Held og lykke. Ser frem til at følge lidt med på sidelinjen😊

  10. Jeg elskede også at være gravid. Dog var jeg totalt udkørt de sidste par uger (gik 9 dage over tid), hvor jeg dagligt havde plukkeveer med jævne mellemrum…

    Hvis der er noget, jeg gerne ville have “vidst” (inderst inde vidste jeg det jo godt, jeg var bare ikke forberedt), så er det, at en førstegangsfødsel også kan gå hurtigt. Jeg endte med at blive sat i gang, og 3,5 time efter vandafgang, havde jeg min baby på maven. Det var lidt et chok, da de havde prædiket sådan til fødselsforberedelse om, at sådan en fødsel for en førstegangsmor da mindst skulle vare 10 timer, og måske op til flere døgn. Og ikke mindst lidt skræmmende den første times tid, inden jeg blev undersøgt – hvor jeg bare havde veer for fuld hammer og en jordemoder som troede, vi skulle være der maaange timer endnu (hvilket jeg også troede til en start).

    Med det sagt havde jeg en rigtig, rigtig god fødsel og en god oplevelse! Det er helt sikkert det vildeste, jeg har prøvet ❤️

    Rigtig god fødsel 😊
    Kh